¹ A ciya mo, waato kaŋ bonkooney kaŋ yaŋ go Urdun daaranta, tondey laabey ra, da Safela* ra, da teeku beero me gaa Liban jine, ngey: Hittancey, da Amorancey, da Kanaanancey, da Perizancey, da Hibancey, da Yebusancey maa baaro,

¹Da alle Kongerne på den anden Side af Jordan, i Bjergene og i Lavlandet og langs hele det store Havs Kyst hen imod Libanon, Hetiterne, Amoriterne, Kana'anæerne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, hørte, hvad der var sket,

² kal i margu ka te me fo zama ngey ma Yasuwa nda Israyla wongu.

²samlede de sig for i Fællesskab at kæmpe mod Josua og Israel.

³ Amma Jibeyon borey, waato kaŋ i maa haŋ kaŋ Yasuwa te Yeriko nda Ayi se,

³Men da Indbyggerne i Gibeon hørte, hvad Josua havde gjort ved Jeriko og Aj,

⁴ i na dabari te da hiila. I na ngey boŋ himandi danga diyayaŋ. I koy ka hindoonayyaŋ sambu, ka bufu zeenoyaŋ dake farkayyaŋ boŋ, da duvan* humbur zeenoyaŋ ra, kaŋ yaŋ tooru-tooru, kaŋ yaŋ maa taayaŋ gumo,

⁴greb også de til en List; de gik hen og forsynede sig med Rejsetæring, læssede nogle slidte Sække og nogle slidte, sprukne, stoppede Vinsække på deres Æsler

⁵ da taamu zeenoyaŋ ngey cey gaa, kaŋ yaŋ hanseyaŋ baa gumo, da bankaaray zeenoyaŋ ngey jindey gaa. I hindoonayey buurey kulu koogu kal i bunkus.

⁵og tog slidte, lappede Sko på Fødderne og slidte Klæder på Kroppen, og alt deres Rejsebrød var tørt og mullent.

⁶ I koy Yasuwa do k'a gar hala gata do Jilgal ka salaŋ nga nda Israyla borey se. I ne: «Iri wo, laabu mooro fo do no iri fun. Sohõ binde, wa sappe nda iri.»

⁶Så gik de til Josua i Lejren ved Gilgal og sagde til ham og Israels Mænd: "Vi kommer fra et fjernt Land; slut derfor Pagt med os!"

⁷ Israyla borey binde ne Hibancey se: «Hambara araŋ nangora si kal iri bindo ra. Mate no iri ga te ka sappe nda araŋ?»

⁷Israels Mænd svarede Hivviterne: "Det kunde være, at I bor her midt iblandt os, hvorledes kan vi da slutte Pagt med eder?"

⁸ I ne Yasuwa se: «Iri ya ni bannyayaŋ no.» Yasuwa ne i se: «Araŋ no may yaŋ? Man no araŋ fun?»

⁸De sagde til Josua: "Vi er dine Trælle!" Josua spurgte dem så: "Hvem er I, og hvorfra kommer I?"

⁹ I ne a se: «Laabu fo kaŋ ga mooru gumo no iri, ni bannyey wo fun, Rabbi ni Irikoyo maa sabbay se. Zama iri maa a beera baaru, da hay kulu kaŋ a te Misira laabo ra,

⁹Og de svarede ham: "Fra et såre fjernt Land er dine Trælle kommet for HERREN din Guds Navns Skyld; thi vi har hørt hans Ry og alt, hvad han gjorde i Ægypten,

¹⁰ da hay kulu kaŋ a te Amorancey bonkooni hinka din kaŋ yaŋ go Urdun daarante se, Hesbon bonkoono Sihon, da Basan bonkoono Og, kaŋ go Astarot.

¹⁰og alt, hvad han gjorde mod de to Amoriterkonger hinsides Jordan, Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan, som boede i Asjtarot.

¹¹ Iri arkusey d'iri nangoray borey kulu mo salaŋ iri se ka ne: ‹Wa sambu hindoonayyaŋ araŋ kambey ra fonda sabbay se, ka koy k'i kubay. Araŋ ma ne i se: Iri ya araŋ bannyayaŋ no. Wa te iri se amaana.›

¹¹og vore Ældste og alle Indbyggerne i vort Land sagde til os: Tag Rejse tæring med eder, drag dem i Møde og sig til dem: Vi er eders Trælle; slut derfor nu Pagt med os!

¹² Buurey wo, idungo no iri n'i sambu ka te hindoonay ka fondo wo gana, hano kaŋ hane iri dira fu ka kaa araŋ kubayyaŋ. A go mo, sohõ kal i koogu ka bunkus.

¹²Vort Brød her var endnu varmt, da vi tog det med hjemmefra, dengang vi begav os af Sted for at drage til eder; men se, nu er det tørt og mullent;

¹³ Humburey wo mo kaŋ ra duvan go, waato kaŋ iri n'i toonandi, itajiyaŋ no. I go mo, sohõ i tooru-tooru. Baa iri bankaaray d'iri taamey, fonda moora se kal i kulu zeen.»

¹³og vore Vinsække her var nye, da vi fyldte dem; se, nu er de sprukne; og vore Klæder og Sko her er slidte, fordi Vejen var så lang!"

¹⁴ Israyla borey binde kaa i hindoonayey ra, amma i mana saaware ceeci Rabbi gaa.

¹⁴Så tog Mændene af deres Rejsetæring; men HERREN rådspurgte de ikke.

¹⁵ Yasuwa mo na amaana te i se ka alkawli sambu i se mo, ka ne nga g'i fundey naŋ. Jama jine borey mo ze i se.

¹⁵Og Josua tilsagde dem Fred og sluttede Overenskomst med dem og lovede at lade dem leve, og Menighedens Øverster tilsvor dem det.

¹⁶ I go no, jirbi hinzanta banante, alkawlo teeyaŋ banda, kal i koy ka maa baaru, wiiza, i gorokasinyaŋ no! I goono ga goro i bindo ra.

¹⁶Men tre Dage efter at de havde sluttet Pagt med dem, hørte de, at de var fra den nærmeste Omegn og boede midt iblandt dem.

¹⁷ Kaŋ Israyla izey dira, jirbi hinzanta day, kal i to i birney gaa. I birney ga ti Jibeyon, da Kefira, da Beyerot, da Ciriyat-Yeyarim.

¹⁷Og Israeliterne brød op og kom den tredje Dag til deres Byer, det var Gibeon, Kefira, Beerot og Kirjat Jearim.

¹⁸ Israyla izey man'i kar mo, zama jama jine borey jin ka ze i se da Rabbi, Israyla Irikoyo. Kala jama kulu soobay ka jine borey jance.

¹⁸Men Israeliterne dræbte dem ikke, fordi Menighedens Øverster havde, tilsvoret dem Fred ved HERREN, Israels Gud. Da knurrede hele Menigheden mod Øversterne;

¹⁹ Amma jine borey kulu ne jama kulu se: «Iri jin ka ze i se da Rabbi, Israyla Irikoyo. Sohõ binde, iri si hin ka i ham.

¹⁹men alle Øversterne sagde til hele Menigheden: "Vi har tilsvoret dem Fred ved HERREN, Israels Gud, derfor kan vi ikke gøre dem noget ondt.

²⁰ Haŋ kaŋ iri ga te i se neeya: iri m'i naŋ da fundi, zama Rabbi futa ma si kaŋ iri boŋ, zeyaŋo kaŋ iri ze i se din sabbay se.»

²⁰Men dette vil vi gøre med dem, når vi skåner deres Liv, at der ikke skal komme Vrede over os for den Ed, vi svor dem:

²¹ Jine borey ne i se mo: «W'i naŋ da ngey fundey.» Yaadin cine no i ciya tuuri beerikoyaŋ da hari gurukoyaŋ jama se, danga mate kaŋ cine jine borey ci i se din.

²¹De skal blive i Live, men være Brændehuggere og Vandbærere for hele Menigheden." Og hele Menigheden gjorde, som Øverstene havde sagt.

²² Yasuwa na boro fo daŋ k'i ce. A salaŋ i se ka ne: «Ifo se no araŋ n'iri fafagu ka ne: ‹Iri ga mooru araŋ gumo,› kaŋ a go, wiiza, iri game ra no araŋ bara ga goro?

²²Og Josua lod dem kalde og talte således til dem: "Hvorfor førte I os bag Lyset og sagde, at I havde hjemme langt borte fra os, skønt I bor her midt iblandt os?

²³ Day, sohõ araŋ ya laalante yaŋ no. Araŋ ra i si jaŋ bannyayaŋ, kaŋ ga tuuri beeri, da borey kaŋ yaŋ ga hari guru ay Irikoyo windo se.»

²³Derfor skal I nu være forbandede, og ingen af eder skal nogen Sinde ophøre at være Træl; Brændehuggere og Vandbærere skal I være ved min Gus Hus!"

²⁴ I tu Yasuwa se ka ne: «Haciika i na iri, ni bannyey no baaru ka ne kaŋ Rabbi ni Irikoyo, a na nga tamo Musa lordi ka ne a ma laabo kulu no araŋ se. A ne araŋ ma laabo gorokoy kulu halaci araŋ jine mo. Woodin no ka naŋ iri mo, iri humburu araŋ gumo iri fundey sabbay se, a se no iri na woodin te.

²⁴De svarede Josua og sagde:"Det var blevet dine Trælle sagt, at HERREN din Gud pålagde sin Tjener Moses, at når han gav eder hele Landet, skulde I udrydde alle Landets Indbyggere foran eder. Da påkom der os stor Frygt for, at I skulde tage vort Liv; derfor handlede vi således.

²⁵ Guna mo sohõ, iri go ni kambe ra. Haŋ kaŋ ni di ga boori, kaŋ ga saba ni diyaŋ gaa, ni ma te iri se woodin.»

²⁵Men se, nu er vi i din Hånd; gør med os, som det tykkes dig godt og ret!"

²⁶ Yaadin mo no a te i se. A n'i faaba Israyla izey kambey ra, kaŋ ga naŋ i ma si i wi.

²⁶Da handlede han således med dem; han friede dem fra Israeliternes Hånd, så de ikke dræbte dem;

²⁷ Yasuwa mo, han din hane no a n'i ciya tuuri beerikoyaŋ da hari gurukoyaŋ jama se, da Rabbi sargay feema wane mo, hala ka kaa sohõ, nangu kulu kaŋ Rabbi ga suuban.

²⁷men Josua gjorde dem den Dag til Brændehuggere og Vandbærere for Menigheden og for HERRENs Alter på det Sted, han vilde udvælge. Og det er de den Dag i Dag.