¹ Yefta wo binde, Jileyad boro, nga wo yaarukom no, kaaruwa fo ize no. Jileyad ga ti a baaba.

¹Gileaditen Jefta var en dygtig Kriger. Han var Søn af en Skøge. Gilead avlede Jefta.

² Jileyad wando na ize aruyaŋ hay a se. Waato kaŋ a wando izey beeri, i na Yefta gaaray. I ne a se: «Ni si du ka tubu ŋwa iri baaba windo ra, zama ni ya wayboro fo ize no.»

²Men Gileads Hustru fødte ham Sønner, og da de voksede op, jog de Jefta bort med de Ord: "Du skal ikke have Arv og Lod i vor Faders Hus, thi du er en fremmed Kvindes Søn!"

³ Saaya din binde Yefta zuru ka dira nga baabayzey do. A koy ka goro Tob laabo ra. Noodin binde boro yaamoyaŋ koonu no ka margu Yefta do. Nga nd'ey ga hatta ka fatta care banda.

³Jefta flygtede da for sine Brødre og bosatte sig i Landet Tob, hvor nogle dårlige Folk samlede sig om ham og deltog i hans Strejftog.

⁴ A ciya no, kaŋ i gay kayna fo, kala Amon izey na Israyla wongu.

⁴Efter nogen Tids Forløb angreb Ammoniterne Israel.

⁵ A ciya binde, waato kaŋ Amon izey na Israyla wongu, kala Jileyad arkusey koy zama ngey ma kande Yefta, a ma fun Tob laabo ra.

⁵Og da Ammoniterne angreb Israel, drog Gileads Ældste hen for at hente Jefta hjem fra Landet Tob.

⁶ I ne Yefta se: «Ma kaa ka ciya iri jine boro zama iri ma du ka wongu nda Amon izey.»

⁶De sagde til Jefta: "Kom og vær vor Fører, at vi kan tage Kampen op med Ammoniterne!"

⁷ Gaa no Yefta ne Jileyad arkusey se: «Manti araŋ no ka wangu ay bo? Araŋ n'ay gaaray k'ay kaa ay baaba windo ra. Day, ifo se no araŋ kaa ay do sohõ kaŋ araŋ go gurzugay ra?»

⁷Jefta svarede Gileads Ældste: "Har I ikke hadet mig og jaget mig bort fra min Faders Hus? Hvorfor kommer I da til mig, nu I er i Nød?"

⁸ Gaa no Jileyad arkusey ne Yefta se: «Haŋ kaŋ se iri bare ka ye ni do sohõ ga ti zama ni ma koy iri banda, ni ma Amon izey wongu. Ni mo no ga ciya iri jine boro Jileyad boro kulu boŋ.»

⁸Men Gileads Ældste sagde til Jefta: "Derfor kommer vi jo nu tilbage til dig! Vil du drage med os og kæmpe med Ammoniterne, skal du være Høvding over os, over alle Gileads Indbyggere!"

⁹ Yefta ne Jileyad arkusey se: «D'araŋ ye nd'ay fu zama ay ma Amon izey wongu, Rabbi mo n'i nooyandi ay se, ay ga ciya araŋ jine boro no?»

⁹Jefta svarede Gileads Ældste: "Dersom I fører mig tilbage, for at jeg skal kæmpe med Ammoniterne, og HERREN giver dem i min Magt, så vil jeg være eders Høvding!"

¹⁰ Jileyad arkusey ne Yefta se: «Rabbi ma ciya seeda iri da nin game ra. Daahir hay kulu kaŋ ni ci, a boŋ no iri mo ga goy.»

¹⁰Da sagde Gileads Ældste til Jefta: "HERREN hører Overenskomsten mellem os; visselig vil vi gøre, som du siger!"

¹¹ Waato din gaa Yefta koy, nga nda Jileyad arkusey. Borey mo n'a ciya ngey jine boro da ngey koyo. Yefta na nga sanney kulu dede Rabbi jine Mizpa ra.

¹¹Da drog Jefta med Gileads Ældste; og Folket gjorde ham til deres Høvding og Fører. Og alle sine Ord udtalte Jefta for HERRENs Åsyn i Mizpa.

¹² Gaa no Yefta na diyayaŋ donton Amon izey bonkoono gaa ka ne: «Ni baa fo nd'ay zaati, kaŋ ni ga kaa k'ay laabo wongu?»

¹²Derpå sendte Jefta Sendebud til Ammoniternes Konge og lod sige: "Hvad er der dig og mig imellem, siden du er draget imod mig for at angribe mit Land?"

¹³ Amon izey bonkoono tu Yefta diyey se ka ne: «Zama Israyla izey n'ay laabo kom waato kaŋ i fun Misira, za Arnon isa gaa kal a ma koy Yabok isa da Urdun isa gaa. Sohõ binde, ni ma laabey din yeti ay se amaana ra.»

¹³Ammoniternes Konge svarede Jeftas Sendebud: "Jo, Israel tog mit Land, da de drog op fra Ægypten, lige fra Arnon til Jabbok og Jordan; giv det derfor tilbage med det gode!"

¹⁴ Saaya din koyne Yefta ye ka diyayaŋ donton i ma koy Amon izey bonkoono do,

¹⁴Men Jefta sendte atter Sendebud til Ammoniternes Konge

¹⁵ ka ne a se haŋ kaŋ Yefta ne: «Israyla mana Mowab laabu kom, wala mo Amon izey laabu.

¹⁵og lod sige: "Således siger Jefta: Israel har ikke taget Moabs eller Ammoniternes Land!

¹⁶ Amma waato kaŋ i fun Misira, Israyla na saaji gana ka koy hala Teeku Cira gaa, i kaa Kades mo.

¹⁶Men da de drog op fra Ægypten, vandrede Israel igennem Ørkenen til det røde Hav og kom derpå til Kadesj.

¹⁷ Waato din gaa Israyla na diyayaŋ donton Edom bonkoono gaa ka ne: ‹Ay ga ni ŋwaaray, ma naŋ ay ma gana ka bisa ni laabo ra.› Amma Edom bonkoono mana yadda. Yaadin mo no a ye ka donton Mowab bonkoono mo gaa, nga mo wangu. Israyla binde goro noodin Kades.

¹⁷Da sendte Israel Sendebud til Edomiternes Konge og lod sige: Lad mig drage igennem dit Land! Men Edomiternes Konge ænsede det ikke. Ligeledes sendte de Bud til Moabiternes Konge, men han var heller ikke villig dertil. Israel blev da boende i Kadesj.

¹⁸ Waato din gaa a ye ka gana saajo ra, a na Edom laabo da Mowab laabo windi. I gana Mowab laabo se wayna funay haray. I na gata sinji Arnon daŋanta, amma i mana furo Mowab hirro ra, zama Arnon isa, nga no ga ti Mowab hirro me.

¹⁸Derpå drog de igennem Ørkenen og gik uden om Edomiternes og Moabiternes, Land, og da de nåede Egnen østen for Moab, slog de Lejr hinsides Arnon; men de betrådte ikke Moabs Enemærker, thi Arnon er Moabs Grænse.

¹⁹ Israyla na diyayaŋ donton koyne Sihon Amorancey bonkoono gaa, kaŋ ga ti Hesbon bonkoono. Israyla ne a se: ‹Ma naŋ iri ma gana ni laabo ra ka bisa. Iri ma koy ka to iri wano do.›

¹⁹Israel sendte derpå Sendebud til Kongen af Hesjbon, Amoriterkongen Sihon, og lod sige: Lad os drage igennem dit Land for at nå hen, hvor vi skal!

²⁰ Amma Sihon mana ta Israyla ma gana nga hirro me ra, kala Sihon na nga jama kulu margu. A na gata sinji Yahaz ra ka Israyla di wongu.

²⁰Men Sihon nægtede Israelitterne Tilladelse til at drage gennem hans Land; og Sihon samlede hele sin Hær, og de slog Lejr i Jaza og angreb Israel.

²¹ Kala Rabbi, Israyla Irikoyo na Sihon da nga jama kulu daŋ Israyla kambe ra, i na Sihon yaŋ kar mo. Yaadin cine no Israyla na Amorancey laabey kulu ŋwa d'a, kaŋ yaŋ goono ga goro laabo ra.

²¹Da gav HERREN, Israels Gud, Sihon og hele hans Hær i Israels Hånd, så at de slog dem. Og Israel underlagde sig hele det Land, Amoriterne boede i;

²² I na Amorancey hirrey kulu ŋwa za Arnon gaa kal a ma koy Yabok, saajo gaa haray mo kala ma koy Urdun gaa.

²²de underlagde sig hele Amoriternes Område fra Arnon til Jabbok og fra Ørkenen til Jordan.

²³ Ni di, yaadin cine no Rabbi, Israyla Irikoyo na Amorancey laabey ta d'a i gaa, ka no nga borey kaŋ ti Israyla se. Ni binde, ni g'i tubu no?

²³Således drev HERREN, Israels Gud, Amoriterne bort foran sit Folk Israel; og nu vil du underlægge dig deres Land!

²⁴ Haŋ kaŋ Kemos ni de-koyo na ni no, ni s'a ŋwa? Boro kulu binde kaŋ Rabbi iri Irikoyo n'i kaa taray k'iri no i laabo, nga no iri ga ŋwa.

²⁴Ikke sandt, når din Gud Kemosj driver nogen bort, så tager du hans Land? Og hver Gang HERREN vor Gud driver nogen bort foran os, tager vi hans Land.

²⁵ Wala man no ni bisa Mowab bonkoono Balak, Zippor izo? A na Israyla si nga nd'a ma gurjay ce fo no? A n'i taba wongu gaa ce fo no?

²⁵Er du vel bedre end Zippors Søn, Kong Balak af Moab? Stredes han med Israel, eller indlod han sig i Kamp med dem,

²⁶ Waato kaŋ Israyla goono ga goro Hesbon d'a kawyey kulu ra, da Arower da nga kawyey, da Arnon me gaa birney kulu ra, kal a to jiiri zangu hinza, ifo se no araŋ mana ye k'i ta alwaato din ra?

²⁶da Israelitterne bosatte sig i Hesjbon med Småbyer, i Aroer med Småbyer og i alle Byerne langs Arnon nu har de boet der i 300 År? Hvorfor tilrev I eder dem ikke dengang?

²⁷ Ay ya, binde, yana zunubi te ni se fa, amma nin no goono ga taali te ay se, za kaŋ ni n'ay wongu. Rabbi, kaŋ ga ciiti ma ciiti hunkuna Israyla izey da Amon izey game ra. »

²⁷Det er ikke mig, der har forbrudt mig mod dig, men dig, der handler ilde mod mig ved at angribe mig. HERREN, Dommeren, vil i Dag dømme Israelitterne og Ammoniterne imellem!"

²⁸ Amma kulu nda yaadin Amon izey bonkoono mana Yefta sanno kaŋ a donton nga gaa din saal.

²⁸Men Ammoniternes Konge ænsede ikke Jeftas Ord, som hans Sendebud overbragte.

²⁹ Saaya din binde Rabbi Biya zumbu Yefta boŋ. A gana mo Jileyad da Manasse ra. Noodin a gana ka bisa Mizpa, Jileyad wano ra. Mizpa kaŋ go Jileyad do no a gana ka bisa ka daŋandi ka koy Amon izey do haray.

²⁹Da kom HERRENs Ånd over Jefta; og han drog igennem Gilead og Manasse; derpå drog han til Mizpe i Gilead, og fra Mizpe i Gilead drog han mod Ammoniterne.

³⁰ Yefta na sarti sambu Rabbi se ka ne: «Hala day haciika ni ga Amon izey daŋ ay kambe ra,

³⁰Og Jefta aflagde HERREN et Løfte og sagde: "Dersom du giver Ammoniterne i min Hånd,

³¹ doŋ a ga ciya, hay kulu kaŋ fatta ay windi meyey gaa nga ma ay kubay se, waato kaŋ ay ye ka kaa fu baani samay ka fun Amon ce ganayaŋ -- a ga ciya Rabbi wane. Ay g'a nooyandi sargay kaŋ i ga ton.»

³¹så skal den, som først kommer mig i Møde fra min Husdør når jeg vender uskadt, tilbage fra Ammoniterne, tilfalde HERREN, og jeg vil ofre ham som Brændoffer!"

³² Kala Yefta daŋandi ka koy Amon izey do haray zama nga m'i wongu, Rabbi n'i daŋ a kambe ra mo.

³²Så drog Jefta i Kamp mod Ammoniterne, og HERREN gav dem i hans Hånd,

³³ A n'i kar za Arower gaa kal a koy Minnit gaa, birni waranka nooya, ka koy hala Abel-Keramim mo. A n'i wi da wiyaŋ bambata. Yaadin cine no Amon izey ye Israyla izey mayray cire nd'a.

³³så at han tilføjede dem et stort Nederlag fra Aroer til Egnen ved Minnit, tyve Byer, og til Abel Keramim. Således bukkede Ammoniterne under for Israelitterne.

³⁴ Yefta binde ye ka kaa fu nga kwaara do Mizpa. Guna mo, a ize wayo fatta k'a kubay da gaasu haray da gaani. Nga hinne mo ga ti Yefta se ize, a banda a sinda ize way fo wala ize aru fo.

³⁴Men da Jefta kom til sit Hjem i Mizpa, se, da kom hans Datter ham i Møde med Håndpauker og Dans. Hun var hans eneste Barn foruden hende havde han hverken Søn eller Datter.

³⁵ Kala saaya kaŋ cine a di nga izo, a na nga bankaaray tooru-tooru. A ne: «Kaari, ay ize wayo! ni n'ay kangay wi gumo. Ni go ay taabandikoy ra, zama ay jin k'ay meyo fiti Rabbi se. A si du ka te mo ay ma tun ay sanno boŋ.»

³⁵Da han fik Øje på hende, sønderrev han sine Klæder og råbte: "Ak, min Datter, du har bøjet mig dybt, og det er dig, der styrter mig i Ulykke! Thi jeg har åbnet min Mund for HERREN og kan ikke tage mit Ord tilbage!"

³⁶ Ize wayo ne baabo se: «Ay baaba, ni na ni me fiti Rabbi se. Kala ni ma te ay se haŋ kaŋ fun ni meyo ra din boŋ, za kaŋ Rabbi na fansa sambu ni se ni ibarey boŋ, kaŋ yaŋ ga ti Amon izey.»

³⁶Da svarede hun ham: "Fader, har du åbnet din Mund for HERREN, så gør med mig, som dit Ord lød, nu da HERREN har skaffet dig Hævn over dine Fjender, Ammoniterne!"

³⁷ A ne mo nga baabo se: «I ma woone te ay se: i m'ay naŋ handu hinka, zama ay ma tun ka koy tondey ra ka bar-bare, ay ma ay wandiyotara hẽeni te, in d'ay corey.»

³⁷Men hun sagde til sin Fader: "En Ting må du unde mig: Giv mig to Måneders Frist, så jeg kan gå omkring i Bjergene for at begræde min Jomfrustand sammen med mine Veninder!"

³⁸ Baabo ne: «Ma koy.» Baabo n'a sallama zama a ma koy ka te handu hinka. Wandiya binde tun, nga nda nga corey. I koy tondey ra, i go g'a wandiyotara hẽeni te.

³⁸Han sagde: "Gå!" og lod hende drage bort i to Måneder; og hun gik bort med sine Veninder for at begræde sin Jomfrustand i Bjergene.

³⁹ I go no, handu hinkanta bananta, a ye ka kaa nga baabo do. Nga mo te a se mate kaŋ a na nga sarto sambu din boŋ. Wandiya mana alboro bay mo. A ciya alaada Israyla ra,

³⁹Da de to Måneder var omme, vendte hun tilbage til sin Fader, og han fuldbyrdede det Løfte, han havde aflagt, på hende; og hun havde ikke kendt Mand. Og det blev Skik i Israel,

⁴⁰ Israyla ize wandiyey ga fatta jiiri kulu ka Yefta Jileyad bora ize wandiya hẽeni te jirbi taaci.

⁴⁰at Israels Døtre hvert År går hen for at klage over Gileaditen Jeftas Datter fire Dage om Året.