¹ Dumey kaŋ yaŋ Rabbi naŋ zama nga ma du ka Israyla si i do, ngey neeya: sanda Israyla izey kaŋ si Kanaana wongo kulu bay.

¹Dette var de Folkeslag, HERREN lod blive tilbage for ved dem at sætte Israel Prøve, alle de Israelitter, som ikke havde kendt til Kampene om Kana'an,

² Sabaabu folloŋ ga ti i ma Israyla izey banda dondonandi wongu, sanku fa borey kaŋ yaŋ mana wongu muraadu kulu bay jina.

²alene for Israelitternes Slægters Skyld, for at øve dem i Krig, alene for deres Skyld, som ikke havde kendt noget til de tidligere Krige:

³ Dumey kaŋ yaŋ i naŋ neeya: Filistancey bonkooni gu, da Kanaanancey kulu, da Zidonancey, da Hibancey kaŋ yaŋ goono ga goro Liban tondo ra za Baal-Hermon tondo gaa kala a ma koy Hamat furanta.

³De fem Filisterfyrster, alle Kana'anæerne, Zidonierne og Hetiterne, som boede i Libanons Bjerge fra Ba'al-Hermon til hen imod Hamat.

⁴ Rabbi na woodin yaŋ naŋ zama nga ma Israyla si i do, a ma bay hala Israyla ga Rabbi lordey gana, kaŋ yaŋ a n'i kaayey lordi nd'a Musa kambe ra.

⁴De blev tilbage, for at Israel ved dem kunde blive sat på Prøve, så det kunde komme for Dagen, om de vilde lyde de Bud, HERREN havde givet deres Fædre ved Moses.

⁵ Israyla izey binde goro Kanaanancey game ra, da Hittancey, da Amorancey, da Perizancey, da Hibancey, da Yebusancey.

⁵Og Israelitterne boede blandt Kana'anæerne, Hetiterne, Amoriterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne.

⁶ Israyla izey na dumey din ize wayey hiiji. Dumey din mo na Israyla ize wayey hiiji. Israyla may i toorey se mo.

⁶De indgik Ægteskab med deres Døtre og gav deres Sønner deres Døtre til Ægte, og de dyrkede deres Guder.

⁷ Israyla izey na goy laalo te Rabbi diyaŋ gaa; i dinya Rabbi ngey Irikoyo gaa. I may Baalyaŋ da wayboro himandi bundu tooruyaŋ se.

⁷Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne; de glemte HERREN deres Gud og dyrkede Ba'alerne og Asjererne.

⁸ Woodin se no Rabbi futa koroŋ Israyla boŋ. Nga mo n'i neera Kusan-Risatayim kambe ra, Mesopotamiya bonkooni no. Israyla izey may mo Kusan-Risatayim se jiiri ahakku.

⁸Da blussede HERRENs Vrede op imod Israel, og han gav dem til Pris for Kong Kusjan-Risjatajim af Aram Naharajim, og Israelitterne stod under Kusjan Risjatajim i otte År.

⁹ Waato kaŋ cine Israyla izey hẽ Rabbi gaa, Rabbi na faabako tunandi Israyla izey se, kaŋ n'i faaba. Nga no ga ti Otniyel, Kaleb kayne Kenaz izo.

⁹Da råbte Israelitterne til HERREN, og HERREN lod en Befrier fremstå iblandt Israelitterne, og han frelste dem, nemlig Kenizziten Otniel, Kalebs yngre Broder.

¹⁰ Rabbi Biya zumbu a boŋ, a na Israyla izey may mo. A koy ka wongu mo. Rabbi mo na Kusan-Risatayim kaŋ ti Mesopotamiya bonkoono daŋ Otniyel kambe ra; a kamba te zaama Kusan-Risatayim boŋ.

¹⁰HERRENs Ånd kom over ham, og han blev Dommer i Israel; han drog ud til Kamp, og HERREN gav Kong Kusjan Risjatajim af Aram i hans Hånd, så han fik Overtaget over ham.

¹¹ Hala laabo mo du ka fulanzam jiiri waytaaci. Otniyel, Kenaz izo kaa ka bu mo.

¹¹Og Landet havde Ro i fyrretyve År, og Kenizziten Otniel døde.

¹² Israyla izey ye ka goy laalo te Rabbi diyaŋ gaa. Rabbi mo na Eglon, Mowab bonkoono gaabandi hal a ma hin ka gaaba nda Israyla, zama i na goy laalo te Rabbi diyaŋ gaa.

¹²Men Israelitterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i HERRENs Øjne. Da gav HERREN Kong Eglon af Moab Magt over Israel, fordi de gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne.

¹³ A na Amon izey da Amalek margu nga do. A koy mo ka Israyla kar, i na teenay nyaŋey birno ŋwa mo.

¹³Han fik Ammoniterne og Amalekiterne med sig, drog ud og slog Israel og tog Palmestaden.

¹⁴ Israyla izey may Mowab bonkoono Eglon se kala jiiri way cindi ahakku.

¹⁴Og Israelitterne stod under Kong Eglon af Moab i atten År.

¹⁵ Amma waato kaŋ Israyla izey hẽ Rabbi gaa, Rabbi na faabako tunandi i se, kaŋ ci Gera izo Ehud, Benyamin boro, kambu wow koy no. Israyla izey n'a donton da nooyaŋ a ma kond'a Mowab bonkoono Eglon do.

¹⁵Men da Israelitterne råbte til HERREN, lod HERREN en Befrier fremstå iblandt dem, Benjaminiten Ehud, Geras Søn, som var kejthåndet. Da Israelitterne engang sendte Ehud til Kong Eglon af Moab med Skat,

¹⁶ Ehud na nga takuba kaano fo te, kaŋ a kuuyaŋ ga saba nda kambe kar fo cine. A na takuba koto nga kwaay ra nga kambe ŋwaari tanja gaa haray.

¹⁶lavede han sig et tveægget Sværd, en Gomed langt, og bandt det til sin højre Hofte under Kappen.

¹⁷ A na nooyaŋo salle Mowab bonkoono Eglon kambe ra. Eglon mo boro no kaŋ ga warga gumo.

¹⁷Derpå afleverede han Skatten til Kong Eglon af Moab Eglon var en meget fed Mand

¹⁸ Waato kaŋ a na nooyaŋey salle ka ban, Ehud na borey kaŋ yaŋ na fooyaŋ haro jare din sallama.

¹⁸og da han var færdig dermed, ledsagede han Folkene, der havde båret Skatten, på Vej,

¹⁹ Amma nga bumbo wo ye ka kay jabuyaŋ himandi-himandey ra noodin, Jilgal, ka ye ka kaa. A ne: «Ya bonkoono, ay gonda ni se samba fo, gundu wane.» Bonkoono ne: «Wa dangay!» Borey kulu kaŋ yaŋ go no a do ga kay fatta k'a naŋ.

¹⁹men selv vendte han om ved Pesilim ved Gilgal og sagde: "Konge, jeg har noget at tale med dig om i Hemmelighed!" Men han bød ham tie, til alle de, der stod om ham, var gået ud.

²⁰ Ehud kaa bonkoono do. Nga wo go ga goro nga fu boŋ cinari yeeno ra, nga hinne. Gaa no Ehud ne: «Ay gonda Irikoy sanni fo ni se.» Bonkoono mo tun nga nangora ra.

²⁰Da Ehud kom ind til ham, sad han i sin svale Stue på Taget, hvor han var alene; og Ehud sagde: "Jeg har et Gudsord til dig!" Da rejste han sig fra sit Sæde,

²¹ Ehud binde na nga kambe wow salle ka takuba foobu nga kambe ŋwaari tanja gaa haray ka bonkoono zorme nd'a gunda ra.

²¹men idet han stod op, rakte Ehud sin venstre Hånd ud og greb Sværdet ved sin højre Side og stak det i Underlivet på ham,

²² Takuba boŋo mo na takuba izo gana. Maano mo didiji guuro gaa, zama Ehud mana takuba dagu k'a kaa gunda ra bo, zama a na teelo fun.

²²så endog Grebet gik i med Klingen; og Fedtet sluttede om Klingen, thi han drog ikke Sværdet ud af Livet på ham; og Skarnet gik fra ham.

²³ Waato din gaa no Ehud fun ka koy cinaro batama ra. Kaŋ a na cinaro meyey daabu bonkoono boŋ, a n'i haw nga banda.

²³Så gik Ehud bort gennem Søjlegangen, lukkede Døren til Stuen for ham og låsede den.

²⁴ Saaya kaŋ cine a fatta, bonkoono bannyey kokor ka kaa. I di, a go mo, cinaro meyey kulu go daabante. I ne: «Haciika bonkoono goono ga hari mun no nga jidan bisa ra.»

²⁴Efter at han var gået bort, kom Kongens Folk, og da de fandt Døren til Stuen låset, tænkte de, at han tildækkede sine Fødder i det svale Hammer;

²⁵ I di ka kay hala naŋ kaŋ haawi n'i di. A go mo, bonkoono mana jidan bisa meyey fiti. Woodin se binde i na feeriyaŋ hari sambu ka koy ka fiti. A go mo, i di ngey koyo go ga furu ganda buuko.

²⁵men da de havde biet, indtil de skammede sig, uden at han åbnede Døren til Stuen, hentede de Nøglen og lukkede op; og se, der lå deres Herre død på Gulvet.

²⁶ I gayyaŋo sabbay se, kala Ehud du ka yana. A bisa jabuyaŋ himandey do, a n'i yana kal a koy hala Seyira.

²⁶Men Ehud slap bort, medens de blev opholdt, og han satte over ved Pesilim og undslap til Seira.

²⁷ Saaya kaŋ cine a kaa binde, a na hilli kar Ifraymu tondey laabo ra. Israyla izey binde kaa a banda ka fun tondey laabo ra, nga din mo go i jine.

²⁷Så snart han derpå nåede Efraims Bjerge, lod han støde i Hornet; og Israelitterne fulgte ham ned fra Bjergene, idet han gik i Spidsen for dem.

²⁸ A ne i se: «W'ay gana, zama Rabbi n'araŋ ibare Mowabancey daŋ araŋ kambe ra.» Ngey mo n'a gana. A na Urdun yawyaŋ nangey ta Mowabancey gaa; i mana yadda baa boro folloŋ ma daŋandi.

²⁸Og han sagde til dem: "Følg mig ned, thi HERREN har givet eders Fjender Moabiterne i eders Hånd!" Og de fulgte ham ned og fratog Moabiterne Vadestederne over Jordan og lod ikke en eneste komme over.

²⁹ I na Mowabancey wi saaya din ra, danga boro zambar way cine. I kulu mo alboro timmante yaŋ, sooje yaarukom koonu yaŋ no. Boro folloŋ mana cindi kaŋ du ka yana.

²⁹Ved den Lejlighed nedhuggede de omtrent 10000 Moabiter, lutter stærke og dygtige Mænd, ikke een undslap.

³⁰ Yaadin cine no Mowab ye d'a Israyla mayray cire zaari woodin ra. Laabo binde du fulanzamay jiiri wahakku.

³⁰Således blev Moab den Gang underkuet af Israel; og Landet havde Ro i firsindstyve År.

³¹ A banda mo no Samgar, Anat izo tun, nga kaŋ na Filistance boro zangu iddu wi da haw mimi; nga mo na Israyla faaba.

³¹Efter ham kom Sjamgar, Anats Søn. Han nedhuggede Filisterne, 600 Mand, med en Oksedriverstav; også han frelste Israel.