¹ Israyla izey ye ka goy laalo te Rabbi diyaŋ gaa. Jiiri iyye mo no Rabbi n'i daŋ Midiyan kambe ra.

¹Men da Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, gav han dem syv År i Midjans Hånd.

² Midiyan kamba te gaabi Israyla boŋ, hala Midiyan sabbay se, kala Israyla izey na guusuyaŋ fansi ngey boŋ se tondey ra, da tondi guusey ra, i na wongu fu bambatayaŋ te.

²Og Midjan fik Overtaget over Israel. For at værge sig mod Midjan indrettede Israelitterne sig de Smuthuller, som findes i Bjergene, Hulerne og Klippeborgene.

³ A ga ciya binde, da Israyla izey duma, kala Midiyancey ma kaa, ngey da Amalekancey, da wayna funay borey. I ga kande Israyla izey gaa wongu.

³Hver Gang Israelitterne havde sået, kom Midjaniterne, Amalekiterne og Østens Stammer og drog op imod dem

⁴ I ga gata sinji i se ka laabo nafa kulu halaci Israyla izey se, kal a koy to hala Gaza. I mana ŋwaari kulu naŋ Israyla ra, da feeji wane, wala haw wane, wala farkay wane no.

⁴og lejrede sig imod dem, ødelagde Jordens Afgrøde lige til Egnen om Gaza og levnede intet at leve af i Israel, ej heller Småkvæg, Hornkvæg eller Æsler;

⁵ Zama ngey da ngey almaney da ngey kuuru-fuwey no i ga kaa d'a, sanda do baayaŋ cine no, ngey da ngey yoy hala i bisa lasaabuyaŋ. I ga kaa mo laabo ra da laabo sarayaŋ anniya.

⁵thi de drog op med deres Hjorde og Telte og kom talrige som Græshopper, så hverken de selv eller deres Kameler kunde tælles, og de trængte ind i Landet for at hærge det.

⁶ Israyla di kayna mo gumo Midiyan sabbay se. Israyla izey mo hẽ Rabbi gaa.

⁶Således blev Israel rent forarmet ved Midjaniternes indfald, og Israelitterne råbte til HERREN.

⁷ A ciya binde, saaya kaŋ cine Israyla izey hẽ Rabbi gaa Midiyan sabbay se,

⁷Men da Israelitterne råbte til HERREN over Midjaniterne,

⁸ kala Rabbi na annabi fo donton Israyla izey do. Annabo mo ne i se: «Yaa no Rabbi, Israyla Irikoyo ci: Ay n'araŋ kaa Misira laabo ra, ay n'araŋ kaa mo tamtaray windo ra.

⁸sendte han en Profet til dem, og denne sagde til dem: "Så siger HERREN, Israels Gud: Jeg førte eder op fra Ægypten, jeg førte eder ud af Trællehuset,

⁹ Ay n'araŋ faaba mo Misirancey kambe ra d'araŋ taabandikoy kulu kambe ra mo. Ay n'i gaaray mo araŋ jine. Ay n'i laabo no araŋ se.

⁹jeg friede eder af Ægyptens Hånd og af deres Hånd, der trængte eder, og jeg drev dem bort foran eder og gav eder deres Land.

¹⁰ Ay ne araŋ se mo: Ay no ga ti Rabbi araŋ Irikoyo. Araŋ ma si humburu Amorancey toorey, borey kaŋ yaŋ araŋ goono ga goro i laabo ra, amma araŋ ma hanga jeeri ay sanney se.»

¹⁰Og jeg sagde til eder: Jeg er HERREN eders Gud; frygt ikke Amoriternes Guder, i hvis Land I bor! Men I adlød ikke min Røst!"

¹¹ Rabbi malayka kaa ka goro shen* tuuri kaŋ go Ofra ra cire, Yowas, Abi-Ezer bora wano. A izo Jideyon mo go ga alkama safa reyzin* hari kankamyaŋ nango do, zama nga m'a tugu Midiyan borey se.

¹¹Da kom HERRENs Engel og satte sig under Egen i Ofra, som tilhørte Abiezriten Joasj, medens hans Søn Gideon var ved at tærske Hvede i Vinpersen for at have den i Sikkerhed for Midjaniterne.

¹² Rabbi malayka mo bangay a se. Malayka ne a se: «Ya wongaaro, Rabbi go ni banda!»

¹²HERRENs Engel viste sig for ham og sagde til ham: "HERREN er med dig, stærke Kriger!"

¹³ Jideyon tu a se ka ne: «Ya ay koyo, da Rabbi go iri banda, ifo se no masiiba woone yaŋ kulu go, i du iri? Wala man a goyey kulu kaŋ yaŋ ga dambarandi, kaŋ yaŋ iri kaayey n'i baaruyaŋ dede ka ne: ‹Manti Rabbi n'iri kaa Misira laabo ra?› Amma sohõ Rabbi n'iri furu, a n'iri daŋ Midiyan borey kambey ra mo.»

¹³Men Gideon svarede ham: "Ak, Herre! Hvis HERREN er med os, hvorledes er da alt dette kommet over os? Og hvad er der blevet af alle hans Undergerninger, som vore Fædre fortalte os om, idet de sagde: Førte HERREN os ikke ud af Ægypten? Nu har HERREN forstødt os og givet os i Midjans Hånd!"

¹⁴ Rabbi n'a guna ka ne a se: «Koy, nin, ni hina woodin ra, ka Israyla faaba Midiyan borey kambe ra. Manti ay no ka ni donton?»

¹⁴Da vendte HERREN sig til ham og sagde: "Drag hen i denne din Kraft, så skal du frelse Israel af Midjans Hånd; sandelig, jeg sender dig!"

¹⁵ Kala Jideyon ne Rabbi se: «Ay jine bora, ifo no ay ga Israyla faaba nd'a? Zama ay dumo ya ikayna no gumo Manasse ra, ay mo koda no ay baabo windo ra.»

¹⁵Men han svarede ham: "Ak, Herre! Hvorledes skal jeg kunne frelse Israel? Se, min Slægt er den ringeste i Manasse og jeg den yngste i mit Fædrenehus!"

¹⁶ Rabbi ne a se: «Haciika, ay go ni banda. Ni ga Midiyan borey kar mo, kala i ma hima sanda boro folloŋ cine.»

¹⁶Han svarede ham: "HERREN vil være med dig, og du skal hugge Midjaniterne ned alle som een!"

¹⁷ A ne Rabbi se: «Hala day ay du gaakuri ni do, kala ni m'ay cabe alaama, hala ay ma tabbatandi kaŋ nin no goono ga salaŋ d'ay.

¹⁷Da sagde han til ham: "Hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så lad mig få et Tegn på, at det er dig, som taler med mig;

¹⁸ Ay ga ni ŋwaaray, ma si tun neewo, hal ay ma ye ka kaa ni do, ay ma fatta nd'ay sarga k'a jisi ni jine.» A ne Jideyon se: «Ay ga goro hala ni ma ye ka kaa.»

¹⁸gå ikke herfra, før jeg kommer tilbage til dig og bringer dig min Gave og stiller den frem for dig!" Han svarede: "Jeg skal blive, til du kommer tilbage!"

¹⁹ Jideyon furo ka koy ka hincin ize fo soola, da maasa kaŋ sinda dalbu, muudu fo hamni. A na hamo daŋ diika ra, maafa mo go kusu ra. A fatta taray ka kond'ey ka malayka gar shen tuuro cire. Jideyon n'i salle a se.

¹⁹Gideon gik da ind og tillavede et Gedekid og usyrede Brød af en Efa Mel; Kødet lagde han i en Kurv, og Suppen hældte han i en Krukke og bar det ud til ham under Egen. Da han kom hen til ham med det,

²⁰ Rabbi malayka ne a se: «Ma hamo da maasa kaŋ sinda dalbu din sambu k'i dake tondo wo boŋ, ma maafa mo soogu a boŋ.» A binde n'i te yaadin.

²⁰sagde Guds Engel til ham: "Tag Kødet og det usyrede Brød. Læg det på Klippen der og hæld Suppen ud derover!" Og han gjorde det.

²¹ Saaya din binde Rabbi malayka na goobo kaŋ go nga kamba ra din salle ka hamo da maasa kaŋ sinda dalbu wo ham. Kala danji tun tondo gaa ka hamo da maasa kaŋ sinda dalbu ŋwa; gaa no Rabbi malayka daray a moy se.

²¹Da udrakte HERRENs Engel Spidsen af den Stav, han havde i Hånden, og rørte ved Kødet og Brødet. Og Ild slog op af Klippen og fortærede Kødet og Brødet; og HERRENs Engel forsvandt for hans Blik.

²² Jideyon du ka bay mo kaŋ Rabbi malayka no. Jideyon ne: «Ya Rabbi, Koy Beero, kaari ay! Zama ay di Rabbi malayka mo-da-mo.»

²²Gideon skønnede nu, at det havde været HERRENs Engel; og han sagde: "Ve, Herre, HERRE, jeg har jo set HERRENs Engel Ansigt til Ansigt!"

²³ Rabbi ne a se: «Ni ma goro baani, ma si humburu. Ni si bu bo.»

²³Men HERREN sagde til ham: "Fred være med dig! Frygt ikke, du skal ikke dø!"

²⁴ Waato din gaa no Jideyon na feema cina noodin Rabbi se, ka feema maa daŋ: Rabbi, Baanikoy. Hala sohõ a go no Ofra Abi-Ezer borey wano ra.

²⁴Da byggede Gideon HERREN et Alter der og kaldte det "HERREN er Fred"; det står endnu den Dag i Dag i Abiezriternes Ofra.

²⁵ A ciya no, cino din ra Rabbi ne Jideyon se: «Ma sambu ni baaba yeejo, sanda yeeji hinkanta no, jiiri iyye izo. Ma feema kaŋ ni baaba te Baal se din tuti ka zeeri. Ni ma wayboro himandi bundu tooro kaŋ go a boŋ mo beeri-beeri.

²⁵Samme Nat sagde HERREN til ham: "Tag ti af dine Trælle og en syvårs Tyr; nedbryd din Faders Ba'alsalter og hug Asjerastøtten om, som står derved;

²⁶ Ma feema cina Rabbi ni Irikoyo se fu beero wo boŋ bindi ra, mate kaŋ ga saba. Ma yeeji hinkanta din sambu. Ni m'a salle sargay kaŋ i ga ton da bundu tooro tuurey kaŋ yaŋ ni ga beeri din.»

²⁶byg så af Stensætningen HERREN din Gud et Alter på Toppen af Klippen her og tag Tyren og brænd den som Brændoffer med Træet af den omhuggede Asjerastøtte!"

²⁷ Waato din gaa no Jideyon na boro way sambu nga bannyey ra, ka te sanda mate kaŋ Rabbi ci nga se. A ciya binde, za kaŋ a ga humburu nga baabo windo da birno borey, hala a si hin ka goyo din te zaari, kala a n'a te cin.

²⁷Gideon tog da ti af sine Trælle og gjorde, som HERREN bød ham; men han gjorde det om Natten, thi af Frygt for sin Familie og sine Bysbørn turde han ikke gøre det om Dagen.

²⁸ Waato kaŋ birno borey biya ka tun susuba, a go, Baal feema go, a bagu-bagu. I na bundu tooro kaŋ go feema boŋ mo beeri hala i na yeeji hinkanta ton sargay se, feema kaŋ i te din boŋ.

²⁸Da Byens Folk næste Morgen tidlig så Ba'alsalteret nedbrudt, Asjerastøtten ved Siden af hugget om og Tyren ofret på det nybyggede Alter,

²⁹ I ne ngey nda cara se: «May no bora kaŋ na woone te?» Saaya kaŋ i soobay ka hã ngey da cara game ra, i ne: «Jideyon, Yowas izo, nga no ka woone te.»

²⁹sagde de til hverandre: "Hvem mon der har gjort det?" Og da de spurgte sig for og foretog en Undersøgelse, blev der sagt, at det var Gideon, Joasjs Søn.

³⁰ Saaya din bindi birno borey ne Yowas se: «Ma ni izo kaa taray zama a ma bu, za kaŋ a na Baal feema bagu, a na bundu tooro mo kaŋ go a boŋ beeri.»

³⁰Og Byens Folk sagde til Joasj: "Udlever din Søn, for at han kan lide Døden, thi han har nedbrudt Ba'alsalteret og omhugget Asjerastøtten ved Siden af!"

³¹ Yowas ne borey kulu kaŋ goono ga yanje nd'a se: «Araŋ wo, Baal se no araŋ ga faasa, wala? Araŋ g'a faaba no? Boro kaŋ g'a banda gana i m'a koy wi za susubay nda hinay. Da day nga wo irikoy fo no, a ma nga boŋ gaakasinay, za day kaŋ boro fo n'a feema bagu-bagu.»

³¹Men Joasj svarede alle dem, der stod omkring ham: "Vil I virkelig stride for Ba'al eller hjælpe ham? Den, der strider for ham, skal dø inden i Morgen! Er han Gud, så lad ham stride for sig selv, siden hans Alter er nedbrudt!"

³² Han din hane no a na Jideyon no maa-dake Yerub-Baal, sanda i ma ne: «Baal ma kand'a kalima», zama Jideyon n'a feema bagu-bagu.

³²Ved den Lejlighed fik Gideon Navnet Jerubba'al, idet man sagde: "Lad Ba'al stride med ham, siden han har nedbrudt hans Alter!"

³³ Waato din gaa no Midiyan borey kulu da Amalekancey da wayna funay izey margu nangu folloŋ ka daŋandi. I na ngey gata sinji Yezreyel gooro ra.

³³Alle Midjaniterne, Amalekiterne og Østens Stammer sluttede sig sammen, satte over Jordan og slog Lejr på Jizre'elsletten.

³⁴ Amma Rabbi Biya furo Jideyon ra, nga mo na hilli kar. Abi-Ezer borey mo margu ka Jideyon gana.

³⁴Da iklædte HERRENs Ånd sig Gideon, og han stødte i Hornet; og Abiezriterne fylkede sig om ham.

³⁵ A na diyayaŋ donton koyne Manasse kulu ra, ngey mo margu k'a gana. A na diyayaŋ donton mo Aser da Zabluna da Naftali gaa, ngey mo kaa zama ngey m'a kubay.

³⁵Og da han sendte Bud ud i hele Manasse, fylkede de sig også om ham; og han sendte Bud ud i Aser, Zebulon og Naftali, og de drog op før at møde Fjenderne.

³⁶ Jideyon ne Irikoy se: «Da ni yadda ka Israyla faaba d'ay kambe, sanda mate kaŋ ni ci din,

³⁶Da sagde Gideon til Gud: "Hvis du vil frelse Israel ved min Hånd, som du har lovet,

³⁷ a go, ay ga kuuru fo daaru karayaŋ gangano boŋ. Hala day harandaŋ te kuuro hinne boŋ, laabo kulu mo goro ikogo, gaa no ay ga bay kaŋ ni ga Israyla faaba d'ay kambe, sanda mate kaŋ ni ci.»

³⁷så lægger jeg nu dette Fåreskind på Tærskepladsen, og falder der så Dug alene på Skindet, medens Jorden ellers bliver ved at være tør, da ved jeg, at du vil frelse Israel ved min Hånd, som du har lovet."

³⁸ Yaadin mo no ka te: zama a suba Jideyon tun za susubay nda hinay. A na kuuro kankam ka kuuro kokobe ka harandaŋo kaa a gaa. A du gaasu fo me fo cine hari.

³⁸Og det skete således. Da han næste Morgen vred Skindet, pressede han Dug af det, en hel Skålfuld Vand.

³⁹ Gaa no Jideyon ne Irikoy se: «Ni futa ma si koroŋ ay boŋ, ay ga salaŋ sorro folloŋ wo hinne. Ay ga ni ŋwaaray no, ma naŋ ay ma ye ka si sorro follonko hinne da kuuro. Ma naŋ kuuro hinne ma ciya ikogo, amma laabo kulu ma tay da harandaŋ.»

³⁹Men Gideon sagde til Gud: "Vredes ikke på mig, når jeg endnu denne ene Gang taler til dig, lad mig blot denne Gang endnu prøve med Skindet: Lad Skindet alene være tørt, medens der falder Dug på Jorden rundt om!"

⁴⁰ Irikoy na woodin mo te han din, cino din ra. Zama kuuro hinne no ka bara ikogo, amma laabo kulu go da harandaŋ.

⁴⁰Da gjorde Gud således om Natten: Skindet alene var ført, men der faldt Dug på Jorden rundt om.