¹ Rabbi salaŋ Musa da Haruna se ka ne:

¹HERREN talede til Moses og Aron og sagde til dem:

² «Araŋ ma salaŋ Israyla izey se ka ne: Fundikooney kaŋ yaŋ araŋ ga hin ka ŋwa ndunnya almaney kulu ra neeya:

²Tal til Israeliterne og sig: Af alle Dyr på Jorden må du spise følgende:

³ Hay kulu almaney ra kaŋ ce camsa ga fay, a fay hala bindo ra, kaŋ ga gooye mo, nga no araŋ ga hin ka ŋwa.

³Alle Dyr, der har Klove, helt spaltede Klove, og tygger Drøv, må I spise.

⁴ Amma afooyaŋ neeya kaŋ araŋ si hin ka ŋwa, baa i ga gooye, wala i ce camsey fay bindo ra, danga: yo, zama baa kaŋ a ga gooye, kulu nda yaadin a ce camsa mana fay bindo ra. A ŋwaayaŋ ga harram araŋ se.

⁴Men følgende må I ikke spise af dem der tygger Drøv, og af dem, der har Klove: Kamelen, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove; den skal være eder uren;

⁵ Tondi boŋ hansi mo, zama a ga gooye, amma a ce camsa mana fay. A ga harram araŋ se.

⁵Klippegrævlingen, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove: den skal være eder uren;

⁶ Woodin banda, tobay ga harram araŋ se, zama a ga gooye, amma a ce camsa mana fay.

⁶Haren, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove; den skal være eder uren;

⁷ Birnya mo gonda ce camse kaŋ fay bindo ra, amma a si gooye. A ga harram araŋ se.

⁷Svinet, thi det har vel Klove, helt spaltede Klove, men tygger ikke Drøv; det skal være eder urent.

⁸ Araŋ ma s'i hamey ŋwa, araŋ ma si lamba i jifey gaa mo. I ga harram araŋ se.

⁸Deres Kød må I ikke spise, og ved Åslerne af dem må I ikke røre; de skal være eder urene.

⁹ Fundikooney kaŋ go hari ra kaŋ araŋ ga hin ka ŋwa mo neeya: hari ra fundikooni kulu kaŋ gonda fatayaŋ, kaŋ gonda kobtoyaŋ mo, d'a go bangu ra wala teeku ra, wala gooru ra.

⁹Af alt, hvad der lever i Vandet, må I spise følgende: Alt i Vandet, både i Havet og i Floderne, som har Finner og Skæl, må I spise;

¹⁰ Amma hari ham kulu kaŋ sinda fata nda kobto mo, kaŋ go teeku ra, wala gooru ra, wala bangu ra, hay kulu kaŋ ga nyooti hari ra, danga fundikooni kulu kaŋ go hari ra kaŋ sinda fata nda kobto, ngey wo fanta hariyaŋ no araŋ se.

¹⁰men af alt, hvad der rører sig i Vandet, af alle levende Væsener i Vandet, skal det, som ikke har Finner eller Skæl, hvad enten det er i Havet eller Floderne, være eder en Vederstyggelighed.

¹¹ I ga ciya araŋ se fanta hari. Wa si i hamey ŋwa. I jifey mo ma ciya araŋ se fanta hariyaŋ.

¹¹De skal være eder en Vederstyggelighed, deres Kød må I ikke spise, og Ådslerne af dem skal I regne for en Vederstyggelighed.

¹² Hay kulu kaŋ gonda fundi hari ra, da manti a gonda fatayaŋ da kobtoyaŋ no, kulu fanta hariyaŋ no araŋ se.

¹²Alt i Vandet, som ikke har Finner eller Skæl, skal være eder en Vederstyggelighed.

¹³ Woone yaŋ mo araŋ m'i fanta curey ra kaŋ yaŋ si ŋwa, zama fanta hariyaŋ no, danga zeeban da kaaw da gaadogo bi,

¹³Følgende er de Fugle, I skal regne for en Vederstyggelighed, de må ikke spises, de er en Vederstyggelighed: Ørnen, Lammegribben, Havørnen,

¹⁴ da gabu, da gabu-ce-daŋ-guusu, d'i dumi kulu.

¹⁴Glenten, de forskellige Arter af Falke,

¹⁵ Woodin banda gaaru bi da nga dumo kulu,

¹⁵alle de forskellige Arter af Ravne,

¹⁶ da taatagay da jaamaaje, da tuutu, da gabu dumi kulu.

¹⁶Strudsen, Takmasfuglen, Mågen, de forskellige Arter af Høge,

¹⁷ Kuku kayna mo, da kaaray wande, da kuku bi,

¹⁷Uglen, Fiskepelikanen, Hornuglen,

¹⁸ da koysa kwaaray, da bangu farka, da jeer'ize gabu.

¹⁸Tinsjemetfuglen,Pelikanen, Ådselgribben,

¹⁹ Waaliya mo, da koysa nda nga dumey, da jillay da cicibo.

¹⁹Storken, de forskellige Arter af Hejrer, Hærfuglen og Flagermusen.

²⁰ Fatakoy kulu kaŋ gonda ce taaci mo ga ciya araŋ se fanta hariyaŋ.

²⁰Alt vinget Kryb der går på fire, skal være eder en Vederstyggelighed.

²¹ Kulu nda yaadin araŋ ga hin ka ŋwa fatakoyey ra wo kaŋ yaŋ gonda ce kaŋ gaa i ga dira, danga wo kaŋ yaŋ gonda kambu, i ga sar nd'a mo laabo boŋ.

²¹Af alt det vingede Kryb, som går på fire, må I dog spise følgende: Dem, der har Skinneben oven over Fødderne til at hoppe med på Jorden.

²² Wo kaŋ yaŋ araŋ ga hin ka ŋwa ga ti: do bi da nga dumey, da do ciray da nga dumey, da gurum-gurum da nga dumey, da maaram fanda da nga dumey.

²²Af dem må I spise følgende: De forskellige Arter af Græshopper, Solamgræshopper, Hargolgræshopper og Hagabgræshopper.

²³ Amma takahari fatakoy cindey kaŋ yaŋ gonda ce taaci kulu ga ciya fanta hariyaŋ araŋ se.

²³Men alt andet vinget Kryb, der går på fire, skal være eder en Vederstyggelighed.

²⁴ I g'araŋ ciya harram. Danga boro kaŋ lamba i jifey gaa ga harram kala wiciri kambu.

²⁴Ved følgende Dyr bliver I urene, enhver, der rører ved Ådslerne af dem, bliver uren til Aften,

²⁵ Boro kaŋ g'i jifa jare mo ma nga bankaaray nyuna. A ga harram kala wiciri kambu.

²⁵og enhver, der bærer et Ådsel af dem, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften:

²⁶ Alman kulu kaŋ ce camsa mana fay bindo ra, wo kaŋ si gooye mo ga harram araŋ se. Boro kulu kaŋ lamba i gaa ga harram.

²⁶Alle Dyr, der har Klove, men ikke helt spaltede, og som ikke tygger Drøv, skal være urene; enhver, der rører ved dem, bliver uren.

²⁷ Woodin banda, hay kulu kaŋ ga dira nga ce taamo gaa, ce-taaci-koyey kulu ra ga harram araŋ se. Boro kaŋ lamba i jifey gaa ga harram kala wiciri kambu.

²⁷Alle firføddede Dyr, der går på Poter, skal være eder urene; enhver der rører ved et Ådsel af dem, bliver uren til Aften,

²⁸ Boro kaŋ n'i jifey jare mo ma nga bankaarayey nyuna. A ga ciya harram kala wiciri kambu. I ga harram araŋ se.

²⁸og den, som bærer et Ådsel af dem, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften; de skal være eder urene.

²⁹ Woone yaŋ mo ga ti harram hari ganda birantey ra, kaŋ yaŋ ga ganda biri ka candi laabu boŋ, danga: Bugadari, da caŋ, da komni nda nga dumey,

²⁹Af Krybet, der kryber på Jorden, skal følgende være eder urene: Væselen, Musen, de forskellige Arter af Firben,

³⁰ da cita, da baw, da danfane, da mollo, da daame.

³⁰Anakaen, Koadyret, Letåen, Homedyret og Tinsjemetdyret.

³¹ Woodin yaŋ no ga harram araŋ se ganda birantey ra. D'i bu mo, boro kulu kaŋ lamba i gaa ga harram kala wiciri kambu.

³¹Det er dem, som skal være eder urene af alt Krybet. Enhver, der rører ved dem, når de er døde, skal være uren til Aften;

³² Hay kulu mo kaŋ boŋ i buukwa kaŋ ga harram, da jinay me hayante no kaŋ i te nda bundu, wala bankaaray no, wala kuuru, wala foolo me hayante jinay kulu kaŋ no, kaŋ boro ga goy fo te d'a. Kala boro m'a bakandi hari ra. A ga harram kala wiciri kambu. Woodin banda a ga ye ka hanan.

³²alt, hvad et dødt Dyr af den Slags falder ned på, bliver urent, alle Træting, Klæder, Skind, Sække, overhovedet alt, hvad der bruges ved et eller andet Arbejde; det skal lægges i Vand og være urent til Aften; derpå skal det være rent.

³³ Amma botogo jinay kulu kaŋ ra i afo kaŋ, haŋ kaŋ no kulu ga harram. Kal i m'i bagu.

³³Og falder et af den Slags ned i et Lerkar, så bliver alt, hvad der er deri, urent, og ethvert sådant Kar skal I slå i Stykker;

³⁴ }waari kulu kaŋ gaa a haro say ga harram. Haŋyaŋ hari kaŋ go foobu dumi kulu ra ga harram.

³⁴alt spiseligt, som man kommer Vand på, og alt flydende, der tjener til Drikke, bliver urent i et sådant Kar.

³⁵ Hay kulu mo kaŋ boŋ i buukwa kaŋ ga harram, da feema no wala hinayaŋ kusu no. I m'a bagu ka te car-cambu. I ga harram, i ma ciya harram hari araŋ se.

³⁵Alt, hvad et dødt Dyr af den Slags falder ned på, bliver urent; Ovne og Ildsteder skal nedbrydes, de er urene, og urene skal de være eder.

³⁶ Kulu nda yaadin, hari-mo wala bangu, wala guusu kulu kaŋ ra hari ga margu, ngey wo ga ciya hanante yaŋ. Amma boro kaŋ lamba harram hari buukwa gaa ga harram.

³⁶Dog bliver Kilder og Cisterner, Steder, hvor der samler sig Vand, ved at være rene; men den, der rører ved Ådslerne deri, bliver uren.

³⁷ D'i buukwa kaŋ dum'ize masangu ra kaŋ boro ga duma, woodin ga hanan.

³⁷Falder et dødt Dyr af den Slags ned på nogen som helst Slags Sæd, der bruges til Udsæd, bliver denne ved at være ren;

³⁸ Amma d'i buukwa kaŋ masangu ra kaŋ go hari ra ga hiiji, nga wo ga harram araŋ se.

³⁸men kommes der Vand på Sæden, og der så falder et dødt Dyr af den Slags ned på den, skal den være eder uren.

³⁹ Alman kulu kaŋ hamo ga ŋwa, d'a bu, boro kaŋ lamb'a jifa gaa ga harram kala wiciri kambu.

³⁹Når noget af det Kvæg, der tjener eder til Føde, dør, skal den, der rører ved den døde Krop, være uren til Aften.

⁴⁰ Boro mo kaŋ n'a hamo ŋwa ma nga bankaarayey nyuna. A ga harram kala wiciri kambu. Koyne, boro kaŋ g'a jifa jare, kal a ma nga bankaarayey nyuna. A ga harram kala wiciri kambu.

⁴⁰Den, der spiser noget af den døde Krop, skal tvætte sine Klædet og være uren til Aften, og den, der bærer den døde Krop, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften.

⁴¹ Ganda birante kulu kaŋ ga ganda biri ka dira laabo boŋ ya fanta hari no; a si ŋwa.

⁴¹Alt Kryb, der kryber på Jorden, er en Vederstyggelighed, det må ikke spises;

⁴² Hay kulu kaŋ ga gaalum, wala kaŋ ga dira ce taaci boŋ care banda, da hay kulu mo kaŋ gonda ce boobo, danga ganda birante kulu kaŋ ga dira ka ganda biri laabo boŋ, araŋ ma s'i ŋwa. Fanta hariyaŋ no.

⁴²intet af det, der kryber på Bugen, og intet af det, der går på fire, så lidt som det, der har mange Ben, intet af Krybet, der kryber på Jorden, må I spise thi det er en Vederstyggelighed.

⁴³ Wa si araŋ boŋ ciya fanta hari yaŋ ganda birante kulu kaŋ ga dira ganda gaa. Araŋ ma si harram i do kaŋ ga naŋ araŋ ma ziibi.

⁴³Gør ikke eder selv til en Vederstyggelighed ved noget som helst krybende Kryb, gør eder ikke urene derved, så I bliver urene deraf:

⁴⁴ Zama ay ya Rabbi no, araŋ Irikoyo. Woodin sabbay se araŋ m'araŋ boŋ fay waani ka goro ihannoyaŋ, zama ay ya Hananyankoy no. A binde, araŋ ma si ziibi nda ganda birante dumi kulu kaŋ ga nyooti laabo boŋ.

⁴⁴thi jeg er HERREN eders Gud, og I skal hellige eder og være hellige, thi jeg er hellig. Gør eder ikke urene ved noget som helst Kryb, der rører sig på Jorden;

⁴⁵ Zama ay ya Rabbi no kaŋ n'araŋ fattandi araŋ ma fun Misira laabo ra, hal ay ma ciya araŋ se Irikoy. Woodin sabbay se no araŋ ma goro ihannoyaŋ zama ay ya Hananyankoy no.

⁴⁵thi jeg er HERREN, der førte eder op fra Ægypten for at være eders Gud; I skal være hellige, thi jeg er hellig!

⁴⁶ Woodin no ga ti asariya* alman, da curo, da fundikooni kulu kaŋ ga nyooti hari ra boŋ, da takahari kulu mo kaŋ ga ganda biri laabo boŋ ka candi.

⁴⁶Det er Loven om Dyr og Fugle og alle levende Væsener, der bevæger sig i Vandet, og alle levende Væsener, der kryber på Jorden,

⁴⁷ Sanney wo no ga fayanka harram da halal game ra, danga fundikooni kaŋ ga ŋwa da fundikooni kaŋ si ŋwa game ra.»

⁴⁷til Skel mellem det urene og det rene, mellem de Dyr, der må spises, og dem, der ikke må spises.