¹ Kala jama kulu na ngey jinde sambu ka baray. Cin woodin kulu i hanna ka hẽ.

¹Da opløftede hele Menigheden sin Røst og brød ud i Klageråb, og Folket græd Natten igennem.

² Israyla izey kulu binde na Musa nda Haruna guuni-guuni. Jama kulu ne i se: «Doŋ iri ma bu Misira laabo ra. Wala doŋ, iri ma bu saajo wo ra!

²Og alle Israelitterne knurrede imod Moses og Aron, og hele Menigheden sagde til dem: "Gid vi var døde i Ægypten eller her i Ørkenen!

³ Ifo se binde no Rabbi kande iri ne laabo wo ra hala takuba m'iri zeeri? I m'iri wandey d'iri izey ciya wongu arzaka yaŋ? Iri ma ye Misira, manti a bisa neewo?»

³Hvorfor fører HERREN os til dette Land, når vi skal falde for Sværdet og vore Kvinder og Børn blive til Bytte? Var det dog ikke bedre for os at vende tilbage til Ægypten?"

⁴ Kal i ne care se: «Iri ma jine boro fo suuban ka ye Misira.»

⁴Og de sagde til hverandre: "Lad os vælge os en Fører og vende tilbage til Ægypten!"

⁵ Waato din gaa Musa nda Haruna ganda biri Israyla izey jama marga kulu jine.

⁵Da faldt Moses og Aron på deres Ansigt foran hele den israelitiske Menigheds Forsamling.

⁶ Kala Nun izo Yasuwa nda Yefunna izo Kaleb, kaŋ yaŋ koy laabo fintalkoy banda na ngey bankaarayey tooru-tooru*.

⁶Men Josua, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunnes Søn, der havde været med til at undersøge Landet, sønderrev deres Klæder

⁷ I salaŋ Israyla izey marga kulu se ka ne: «Laabo kaŋ iri koy a ra ka guna din, laabu hanno no gumo!

⁷og sagde til hele Israelitternes Menighed: "Landet, vi har rejst igennem og undersøgt, er et såre, såre godt Land.

⁸ Da Rabbi maa iri kaani, a ga konda iri laabo din ra k'iri no nd'a. Laabu no kaŋ ga wa da yu bambari.

⁸Hvis HERREN har Behag i os, vil han føre os til det Land og give os det, et Land, der flyder med Mælk og Honning.

⁹ Kala day, araŋ ma si tunanda Rabbi gaa, araŋ ma si humburu laabo din borey mo, zama i ga ciya iri se ŋwaari hari. I kosara dira k'i naŋ, Rabbi mo go iri banda. Araŋ ma si humbur'ey.»

⁹Gør kun ikke Oprør imod HERREN og frygt ikke for Landets Befolkning, thi dem tager vi som en Bid Brød; deres Skygge er veget fra dem, men med os er HERREN; frygt ikke for dem!"

¹⁰ Amma jama kulu ne i m'i catu nda tondiyaŋ. Waato din gaa Rabbi darza bangay kubayyaŋ hukumo ra Israyla izey kulu jine.

¹⁰Hele Menigheden tænkte allerede på at stene dem; men da kom HERRENs Herlighed til Syne for alle Israelitterne ved Åbenbaringsteltet.

¹¹ Rabbi ne Musa se: «Waatifo no borey wo ga fay d'ay fantayaŋ? Waatifo no i g'ay cimandi, alaamey kulu kaŋ ay te i do se?

¹¹Og HERREN sagde til Moses: "Hvor længe skal dette Folk håne mig, og hvor længe vil det vægre sig ved at tro på mig, til Trods for alle de Tegn jeg har gjort i det?

¹² Ay g'i kar da balaaw, k'i tubo ta i gaa. Ay ma dumi fo te ni do kaŋ ga beeri nd'ey, kaŋ ga gaabu nd'ey mo.»

¹²Jeg vil slå det med Pest og udrydde det, men dig vil jeg gøre til et Folk, større og stærkere end det!"

¹³ Kala Musa ne Rabbi se: «Yaadin gaa ya, Misirancey ga maa r'a (zama nin no ka borey wo kaa i game ra da ni gaabo).

¹³Men Moses sagde til HERREN: "Ægypterne har hørt, at du i din Vælde har ført dette Folk bort fra dem;

¹⁴ I ga ci mo laabo woone borey se, zama i maa baaru mate kaŋ ni, ya Rabbi, ni go jama wo game ra. I go ga di nin mo-da-mo, ni buro go i boŋ do ga kay beene. Ni ga furo i jine, zaari haray buru yuumay ra, cin haray mo danji ra.

¹⁴og ligeledes har alle dette Lands Indbyggere hørt, at du, HERRE, er midt iblandt dette Folk, thi du, HERRE, åbenbarer dig synligt, idet din Sky står over dem, og du vandrer foran dem om Dagen i en Skystøtte og om Natten i en Ildstøtte.

¹⁵ Sohõ da ni na dumo wo kulu wi ce folloŋ, kala dumi cindey kaŋ yaŋ maa ni baaru ma salaŋ ka ne:

¹⁵Hvis du nu dræber dette Folk alle som een, vil de Folk, der har hørt dit Ry, sige:

¹⁶ ‹Zama Rabbi sinda hina ka konda borey wo laabo din ra kaŋ boŋ a ze i se, a sabbay se no a n'i wi ganjo ra.›

¹⁶Fordi HERREN ikke evnede at føre dette Folk til det Land, han havde tilsvoret dem, lod han dem omkomme i Ørkenen.

¹⁷ Sohõ binde, ay ga ni ŋwaaray, naŋ ay Koyo dabaro ma beeri, danga mate kaŋ cine ni salaŋ ka ne:

¹⁷Derfor, HERRE, lad din Vælde nu vise sig i sin Storhed, således som du forjættede, da du sagde:

¹⁸ ‹Rabbi ya suurukoy no kaŋ si tara ka futu, suuji-beeri-koy mo no. A ga izefututaray da taali yaafa. A si taali-teeri adilandi* bo, amma a ga baabey taaley bana izey gaa hala hayyaŋ hinzanta ka koy itaacanta gaa.›

¹⁸HERREN er langmodig og rig på Miskundhed, han forlader Misgerning og Overtrædelse, men han lader ingen ustraffet, og han hjemsøger Fædrenes Brøde på Børnene i tredje og fjerde Led.

¹⁹ Ay ga ni ŋwaaray, ma borey wo zunubo yaafa, ni baakasinay bambata boŋ, danga mate kaŋ ni jin k'i yaafa za Misira ra ka kaa sohõ.»

¹⁹Så tilgiv nu dette Folk dets Misgerning efter din store Miskundhed, således som du har tilgivet dette Folk hele Vejen fra Ægypten og hertil!"

²⁰ Rabbi mo ne: «Ay n'i yaafa ni sanno boŋ.

²⁰Da sagde HERREN: "Jeg tilgiver dem på din Bøn.

²¹ Amma ay ze nd'ay fundo! Daahir ay ze no kaŋ ndunnya kulu ga aniya ka to da Rabbi darza.

²¹Men så sandt jeg lever så sandt hele Jorden skal opfyldes af HERRENs Herlighed:

²² Zama borey wo kulu man'ay sanno saal, baa kaŋ i di ay darza, i di ay dambara harey kaŋ yaŋ ay te Misira ra nda ganjo ra mo. Sohõ mo i n'ay si hala sorro way --

²²Ingen af de Mænd, der har set min Herlighed og de Tegn, jeg har gjort i Ægypten og i Ørkenen, og dog nu for tiende Gang har fristet mig og ikke villet lyde min Røst,

²³ I si di laabo kaŋ ay ze d'a ka ne i kaayey se ay g'a no i se. Borey kulu kaŋ n'ay fanta si di a.

²³ingen af dem skal se det Land, jeg tilsvor deres Fædre! Ingen af dem, der har hånet mig, skal få det at se;

²⁴ Amma ay tamo Kaleb n'ay gana gumo-gumo, zama a gonda Biya waani nga ra. Ay ga kand'a laabo kaŋ ra a furo din ra. A ga ciya a banda wane mo.

²⁴kun min Tjener Kaleb lader jeg komme til det Land, han har været i, og hans Efterkommere skal få det i Eje, fordi han havde en anden Ånd og viste mig fuld Lydighed.

²⁵ Suba araŋ ma bare ka ye ganjo ra, Teeku Cira fonda boŋ.» (Alwaati woodin no, Amalekancey da Kanaanancey go gooro ra da goray).

²⁵Men Amalekiterne og Kana'anæerne bor i Lavlandet. Vend derfor om i Morgen, bryd op og drag ud i Ørkenen ad det røde Hav til!"

²⁶ Kala Rabbi salaŋ Musa nda Haruna se ka ne:

²⁶Fremdeles talede HERREN til Moses og Aron og sagde:

²⁷ «Kala waatifo no ay ga suuru nda jama laalo wo, kaŋ go g'ay jance? Ay maa Israyla izey janceyaŋo kaŋ i goono g'ay jance nd'a.

²⁷"Hvor længe skal jeg tåle denne onde Menighed, dem, som bestandig knurrer imod mig? Jeg har hørt Israelitternes Knurren, hørt, hvorledes de knurrer imod mig.

²⁸ Wa ci i se: Rabbi ne: Ay ze d'ay fundo, danga mate kaŋ cine araŋ salaŋ ay hangey ra, yaadin cine no ay ga te araŋ se.

²⁸Sig til dem: Så sandt jeg lever lyder det fra HERREN, som I har råbt mig i Øret, således vil jeg handle med eder!

²⁹ Araŋ ga kaŋ buukoyaŋ saajo wo ra. Boro fo kulu kaŋ i lasaabu araŋ game ra, araŋ lasaabo kulu boŋ, za jiiri waranka izey ka koy beene, araŋ kaŋ yaŋ n'ay jance,

²⁹I Ørkenen her skal eders Kroppe falde, alle I, der blev mønstret, så mange I er fra Tyveårsalderen og opefter, I, som har knurret imod mig.

³⁰ sikka si araŋ si koy ka furo laabo din ra, nango kaŋ ay ze ka ne ay g'araŋ gorandi a ra. Kala Yefunna izo Kaleb da Nun izo Yasuwa, ngey hinne.

³⁰Sandelig, ingen af eder skal komme til det Land, jeg med løftet Hånd svor at ville giver eder at bo i, med Undtagelse af Kaleb, Jefunnes Søn, og Josua, Nuns Søn.

³¹ Amma araŋ zankey, kaŋ yaŋ araŋ ne i g'i ku wongu ra, ngey wo ay ga naŋ i ma furo. Laabo kaŋ araŋ fanta mo, ngey wo g'a bay.

³¹Eders små Børn, som I sagde vilde blive til Bytte, dem vil jeg lade komme derhen, og de skal tage det Land i Besiddelse, som I har vraget,

³² Amma araŋ wo, araŋ ga kaŋ jifayaŋ ganji woone ra.

³²men eders egne Kroppe skal falde i Ørkenen her,

³³ Araŋ izey mo ga dira boŋdaray ra ganjo ra kala jiiri waytaaci. I g'araŋ naanay-jaŋa jare, hal araŋ jifey kulu ma kaŋ ganjo ra.

³³og eders Sønner skal flakke om i Ørkenen i fyrretyve År og undgælde for eders Bolen, indtil eders Kroppe er gået til Grunde i Ørkenen.

³⁴ Jirbey kaŋ araŋ na laabo fintal din lasaabo boŋ, danga jirbi waytaaci, zaari fo kulu jiiri fo, yaadin no araŋ g'araŋ izefututara jare nd'a, sanda jiiri waytaaci nooya. Yaadin gaa no araŋ ga bay haŋ kaŋ no d'ay na banda bare _araŋ gaa|_.

³⁴Som I brugte fyrretyve Dage til at undersøge Landet, således skal I undgælde for eders Misgerninger i fyrretyve År, eet År for hver Dag, og således få mit Mishag at føle.

³⁵ Ay ya Rabbi no kaŋ salaŋ. Haciika mo ay g'a te jama laalo wo se, kaŋ yaŋ margu ka tun ka gaaba nd'ay. Ganjo wo ra no i ga halaci. Neewo mo no i ga bu.»

³⁵Jeg HERREN har sagt det: Sandelig, således vil jeg handle med hele denne onde Menighed, der har rottet sig sammen imod mig; i Ørkenen her skal de gå til Grunde, i den skal de dø!"

³⁶ Alborey din mo, kaŋ yaŋ Musa donton i ma koy ka laabo fintal din, kaŋ yaŋ ye ka kaa ka naŋ jama kulu ma Rabbi jance, i na kalima sanniyaŋ salaŋ laabo boŋ,

³⁶Og de Mænd, Moses havde udsendt for at undersøge Landet, og som efter deres Tilbagekomst havde fået hele Menigheden til at knurre imod ham ved at tale nedsættende om Landet,

³⁷ sanda borey kaŋ yaŋ kande baaru laala laabo boŋ, ngey wo bu da balaaw Rabbi jine.

³⁷de Mænd, der havde talt nedsættende om Landet, fik en brat Død for HERRENs Åsyn:

³⁸ Amma Nun izo Yasuwa da Yefunna izo Kaleb, kaŋ go borey kaŋ koy ka laabo fintal yaŋ ra, borey din funa.

³⁸kun Josua, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunnes Søn, blev i Live af de Mænd, der var draget hen for at undersøge Landet.

³⁹ Waato din gaa no Musa na sanney din kulu ci Israyla izey kulu se, hal i na baray bambata te.

³⁹Men da Moses forebragte alle Israelitterne disse Ord, grebes Folket af stor Sorg;

⁴⁰ I kulu tun mo za da hinay susuba ra. I kaaru hala tondi kuuko boŋ ka ne: «Guna, iri neeya! Iri ga ziji ka koy nango kaŋ Rabbi n'a alkawlo te, zama iri na zunubi te.»

⁴⁰og tidligt næste Morgen drog de op mod det øverste af Bjerglandet og sagde: "Se, vi er rede til at drage op til det Sted, HERREN har talet om, thi vi, har syndet."

⁴¹ Amma Musa ne: «Ifo se no sohõ araŋ ga Rabbi sanno daaru? A si te albarka.

⁴¹Da sagde Moses: "Hvorfor vil I overtræde HERRENs Bud? Det vil ikke gå godt!

⁴² Wa si ziji fa, zama Rabbi si araŋ game ra. Araŋ ibarey ga hin araŋ,

⁴²Drag ikke derop, thi HERREN er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slået af eders Fjender!

⁴³ zama Amalekancey da Kanaanancey go noodin araŋ jine. Araŋ mo, takuba g'araŋ zeeri, zama araŋ na banda bare Rabbi ganayaŋo gaa, woodin se no a si araŋ banda.»

⁴³Thi Amalekiterne og Kana'anæerne vil møde eder der, og I skal falde for Sværdet; I har jo vendt eder fra HERREN, og HERREN er ikke med eder!"

⁴⁴ Amma i farrati ka ziji tudo boŋ. Kulu nda yaadin Rabbi sappa sundurko da Musa mana fatta gata ra.

⁴⁴Alligevel formastede de sig til at drage op mod det øverste af Bjerglandet; men HERRENs Pagts Ark og Moses forlod ikke Lejren.

⁴⁵ Waati din gaa no, Amalekancey da Kanaanancey kaŋ yaŋ goono ga goro tudo din boŋ zumbu ka borey kar k'i zeeri kal i koy ka to Horma.

⁴⁵Da steg Amalekiterne og Kana'anæerne, der boede der i Bjerglandet, ned og slog dem og adsplittede dem lige til Horma.