1 Jiiro handu sintina ra, Israyla izey jama kulu furo Zin ganjo ra. Borey zumbu ka goro Kades. Noodin no Maryama bu, i n'a fiji mo noodin.
1Derpå nåede Israelitterne, hele Menigheden, til Zins Ørken i den første Måned, og Folket slog sig ned i Kadesj. Der døde Mirjam, og der blev hun jordet.
2 Noodin mo hari si no kaŋ jama ga haŋ. I na care margu ka yanje nda Musa nda Haruna.
2Men der var ikke Vand til Menigheden; derfor samlede de sig mod Moses og Aron,
3 Jama binde deeni Musa gaa. I goono ga ne: «A bisa iri se iri ma bu ganjo ra waato kaŋ iri nya-izey bu Rabbi jine.
3og Folket kivedes med Moses og sagde: "Gid vi var omkommet, dengang vore Brødre omkom for HERRENs Åsyn!
4 Ifo se no araŋ kande Rabbi jama ne ganji woone ra, nangu kaŋ iri ga bu, iri nd'iri almaney?
4Hvorfor førte I HERRENs Forsamling ind i denne Ørken, når vi skal dø her, både vi og vort Kvæg?
5 Ifo se no binde araŋ n'iri fattandi iri ma fun Misira ra, ka kande iri ne, nangu yaamo wo ra? Neewo boro si fari te, jeejay nyayaŋ si no ne, wala reyzin kali, wala garenad* nyayaŋ. Woodin banda, hari kaŋ ga haŋ si no.»
5Og hvorfor førte I os ud af Ægypten, når I vilde have os hen til dette skrækkelige Sted, hvor der hverken er Korn eller Figener, Vintræer eller Granatæbler, ej heller Vand at drikke?"
6 Musa nda Haruna fun jama jine ka ye kubayyaŋ hukumo meyo gaa, ka ganda biri. Kala Rabbi darza bangay i se.
6Men Moses og Aron begav sig fra Forsamlingen hen til Åbenbaringsteltets indgang og faldt på deres Ansigt. Da viste HERRENs Herlighed sig for dem,
7 Rabbi salaŋ Musa se ka ne:
7og HERREN talede til Moses og sagde:
8 «Sambu goobo, nin nda ni beero Haruna, ka jama margu. Araŋ ma kay nangu fo kaŋ jama kulu ga di, ka salaŋ tondo se hal a ma nga haro no. Yaadin cine no araŋ ga hari kaa d'a i se tondo ra hala jama ma haŋ, ngey nd'i almaney.»
8"Tag Staven og kald så tillige med din Broder Aron Menigheden sammen og tal til Klippen i deres Påsyn, så giver den Vand; lad Vand strømme frem af Klippen til dem og skaf Menigheden og dens Kvæg noget at drikke!"
9 Goobo kaŋ go Rabbi jine binde, Musa n'a sambu, sanda mate kaŋ a ci a se din.
9Da tog Moses Staven fra dens Plads foran HERRENs Åsyn, som han havde pålagt ham;
10 Musa nda Haruna na jama margu tondo jine. Musa ne i se: «Araŋ murtantey, wa hangan sohõ! Iri no ga hari fattandi araŋ se a ma fun tondo wo ra, wala?»
10og Moses og Aron kaldte Forsamlingen sammen foran Klippen, og han sagde til dem: "Hør nu, I genstridige! Mon vi formår at få Vand til at strømme frem til eder af denne Klippe?"
11 Kala Musa na nga kamba sambu ka tondo kar da goobo hala sorro hinka. Hari boobo mo fatta a ra, kala jama haŋ, ngey nda i almaney.
11Og Moses løftede sin Hånd og slog to Gange på Klippen med sin Stav, og der strømmede Vand frem i Mængde, så at Menigheden og dens Kvæg kunde drikke.
12 Amma Rabbi salaŋ Musa nda Haruna se ka ne: «Zama araŋ man'ay cimandi k'ay beerandi mo Israyla izey jine, woodin se no araŋ si konda jama wo ka furo nd'a laabo kaŋ ay g'i no din ra.»
12Men HERREN sagde til Moses og Aron: "Fordi I ikke troede på mig og helligede mig for Israelitternes Øjne, skal I ikke komme til at føre denne Forsamling ind i det Land, jeg vil give dem!"
13 I ga ne noodin haro se Meriba hari, zama Israyla izey na Rabbi jance noodin. Amma a na nga boŋ cabe kaŋ nga ya Hananyankoy no i game ra.
13Dette er Meribas Vand, hvor Israelitterne kivedes med HERREN, og hvor han åbenbarede sin Hellighed på dem.
14 Waato kaŋ i go Kades, Musa na diyayaŋ donton i ma koy Edom bonkoono do ka ne a se: «Ni nya-izo Israyla ne: Ni jin ka maa taabi kulu kaŋ to iri,
14Fra Kadesj sendte Moses Sendebud til kongen af Edom med det Bud: "Din Broder Israel lader sige: Du kender jo alle de Besværligheder, som er vederfaret os,
15 mate kaŋ iri kaayey zulli ka koy Misira laabu, hala iri goro Misira ka gay noodin. Misirancey mo na laala cabe iri nd'iri kaayey se.
15hvorledes vore Fædre drog ned til Ægypten, hvorledes vi boede der i lange Tider, og hvorledes Ægypterne mishandlede os og vore Fædre;
16 Waato kaŋ iri hẽ Rabbi gaa binde, a maa iri hẽeno jinda, ka malayka fo donton. Nga no k'iri fattandi iri ma fun Misira ra. Guna mo, iri neeya ne Kades, kwaara fo kaŋ go ni hirro me gaa.
16da råbte vi til HERREN, og han hørte vor Røst og sendte en Engel og førte os ud af Ægypten. Se, nu er vi i Byen Kadesj ved Grænsen af dine Landemærker.
17 Ay ga ni ŋwaaray, ma yadda iri ma bisa ni laabo bindo ra. Iri si furo fari kulu ra, wala reyzin kali kulu ra, iri si dayey hari haŋ mo. Bonkoono fondo beero day no iri ga gana. Iri si kamba ne-haray wala ya-haray mo kal iri ma to yongo hirro me.»
17Lad os få Lov at vandre igennem dit Land. Vi vil hverken drage hen over Marker eller Vinhaver eller drikke Vandet i Brøndene; vi vil gå ad Kongevejen, vi vil hverken bøje af til højre eller venstre, før vi er nået igennem dit Land!"
18 Amma Edom tu ka ne a se: «Ni si bisa ay game ra, zama ay ma si fatta ni gaa nda takuba.»
18Men Edom svarede ham: "Du må ikke vandre igennem mit Land, ellers drager jeg imod dig med Sværd i Hånd!"
19 Israyla izey ye ka tu a se ka ne: «Bonkoono fondo beero no iri ga gana. D'a ciya iri na ni hari haŋ mo, iri nd'iri almaney, iri g'a nooro bana. Kala ma naŋ day ay ma bisa ce gaa.»
19Da sagde Israelitterne til ham: "Vi vil følge den slagne Landevej, og der som jeg eller mit Kvæg drikker af dine Vandingssteder, vil jeg betale derfor det er da ikke noget at være bange for, jeg vil kun vandre derigennem til Fods!"
20 Edom ye ka tu a se ka ne: «Ni si bisa.» Waato din gaa Edom fatta a gaa da sooje boobo, da kambe gaabikooni mo.
20Men han svarede: "Du må ikke drage her igennem!" Og Edom rykkede imod ham med mange Krigere og stærkt rustet.
21 Yaadin no Edom wangu nga ma naŋ Israyla ma furo ka bisa nga laabo ra. Woodin sabbay se no Israyla kamba ka fay d'a.
21Da Edom således formente Israel at drage igennem sine Landemærker, bøjede Israel af og drog udenom.
22 I tun za Kades kwaara, i goono ga dira. Kala Israyla izey jama kulu to Hor tondo do.
22Derpå brød Israelitterne, hele Menigheden, op fra Kadesj og kom til Bjerget Hor.
23 Rabbi salaŋ Musa nda Haruna se noodin, waato kaŋ i go Hor tondo do, kaŋ ga maan Edom laabu hirro. A ne i se:
23Og HERREN talede til Moses og Aron ved Bjerget Hor ved Grænsen til Edoms Land og sagde:
24 «I ga Haruna ye nga kaayey do, zama a si du ka furo laabo kaŋ ay no Israyla izey se din ra. Sabaabo ga ti: zama araŋ tunanda ay sanno gaa Meriba haro do.
24"Aron skal nu samles til sin Slægt, thi han skal ikke komme ind i det Land, jeg vil give Israelitterne, fordi I var genstridige mod mit Bud ved Meribas Vand.
25 Ni ma konda Haruna nda nga izo Eliyezar ni banda, ka kaaru Hor tondo boŋ.
25Tag Aron og hans Søn Eleazar og før dem op på Bjerget Hor;
26 Ni ma Haruna bankaarayey kaa a gaa noodin, k'i daŋ a izo Eliyezar gaa. I ga Haruna ye nga dumo do, kaŋ ga ti a ga bu noodin.»
26affør så Aron hans Klæder og ifør hans Søn Eleazar dem, thi der skal Aron tages bort og dø!"
27 Musa mo te mate kaŋ cine Rabbi ci a se. I kaaru Hor tondo boŋ jama kulu jine.
27Da gjorde Moses som HERREN bød, og de gik op på Bjerget Hor i hele Menighedens Påsyn;
28 Musa na Haruna bankaarayey kaa a gaa. A n'i daŋ Eliyezar, Haruna izo gaa. Kala Haruna bu noodin tondo boŋ. Musa nda Eliyezar mo zumbu ka fun tondo boŋ.
28og efter at Moses havde afført Aron hans Klæder og iført hans Søn Eleazar dem, døde Aron deroppe på Bjergets Top. Men Moses og Eleazar steg ned fra Bjerget,
29 Waato kaŋ jama kulu bay kaŋ Haruna te ka si, kala Israyla dumo kulu n'a baray hala jirbi waranza.
29og da hele Menigheden skønnede, at Aron var død, græd de over Aron i tredive Dage, hele Israels Hus.