¹ Rabbi salaŋ Musa se waato kaŋ jama go Mowab batama ra, Urdun jarga, naŋ kaŋ boro ga Yeriko fonnay. A ne:

¹HERREN talede fremdeles til Moses på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko og sagde:

² «Ma ci Israyla izey se ka ne i ma kwaarayaŋ no Lawitey se i tubey ra, i ma goro i ra se. Kuray nanguyaŋ mo kwaarey windanta, i m'i no Lawitey se.

²byd Israelitterne, at de af de Besiddelser, de får i Arv, skal give Leviterne nogle Byer at bo i; I skal også give Leviterne Græsmarker rundt om disse Byer,

³ Kwaarey din ra no i ga goro. I saajey mo ga ciya i hawey kuray se, d'i alman cindey kulu mo se.

³Disse Byer skal de have at bo i, og deres Græsmarker skal de have til deres Kvæg, deres Hjorde og andre Dyr.

⁴ Kwaarey din kuray saajey mo, kaŋ yaŋ araŋ ga no Lawitey se, i m'i neesi za kwaara birni cinaro gaa ka koy kwaara banda kambe kar zambar fo a casanta kuray kulu.

⁴Græsmarkerne om Byerne, som I skal give Leviterne, skal strække sig 1000 Alen fra Bymuren ud til alle Sider;

⁵ Danga, araŋ ma neesi kwaara banda kambe kar zambar hinka wayna funay haray, kamba kar zambar hinka dandi kamba haray, kambe kar zambar hinka wayna kaŋay haray, da kambe kar zambar hinka azawa kambe haray. Kwaara mo ma goro bindo ra. Woodin yaŋ no ga ciya i kwaara se kuray nangey.

⁵og uden for Byen skal I til Østside opmåle 2000 Alen, til Sydside 2000, til Vestside 2000 og til Nordside 2000, med Byen i Midten. Det skal tilfalde dem som Græsgange til Byerne.

⁶ Kwaarey kaŋ yaŋ araŋ ga no Lawitey se mo, i ra iddu ma ciya tuguyaŋ kwaara yaŋ, kaŋ yaŋ araŋ ga no hala boro-wi ma zuru ka koy i do. Araŋ ma Lawitey no mo kwaara waytaaci cindi hinka koyne ka tonton.

⁶Hvad de Byer angår, som I skal give Leviterne, så skal I give dem de seks Tilflugtsbyer, som Manddrabere kan ty ind i, og desuden to og fyrretyve Byer.

⁷ Kwaarey kulu kaŋ yaŋ araŋ ga no Lawitey se mo, kwaara waytaaci cindi ahakku no, ngey nda ngey kuray nangey.

⁷De Byer, I skal give Leviterne, bliver således i alt otte og fyrretyve Byer med tilhørende Græsmarker.

⁸ Kwaarey din kaŋ yaŋ araŋ ga suuban Israyla izey tubey ra ka no, boro boobo gaa araŋ ma ta iboobo, boro ciraariyaŋ mo gaa araŋ ma ta ikayna. Boro kulu, nga tubo baayaŋo kaŋ a du boŋ no a ga nga kwaarey no Lawitey se.»

⁸Og af de Byer, I skal give dem af Israelitternes Besiddelser, skal I lade de større Stammer give flere, de mindre færre; hver Stamme skal give Leviterne så mange af sine Byer, som svarer til den Arvelod, der tildeles den.

⁹ Rabbi salaŋ Musa se ka ne:

⁹HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:

¹⁰ «Ma salaŋ Israyla izey se ka ne: D'araŋ na Urdun daŋandi ka furo Kanaana laabo ra,

¹⁰Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer over Jordan til Kana'ans Land,

¹¹ kal araŋ ma kwaarayaŋ suuban. I ga ciya tuguyaŋ kwaarayaŋ araŋ se, hala boro-wi kaŋ mana haw k'a te ma zuru ka koy noodin.

¹¹skal I udse eder nogle Byer, I kan have som Tilflugtsbyer, så at en Manddraber, der begår et Drab af Vanvare, kan ty derhen.

¹² Kwaarey din ga ciya araŋ se tuguyaŋ nangu do ka faaba daw* banako kambe, zama boro-wiyo ma si bu za a mana kay jama jine ciiti se.

¹²I disse Byer skal I have Ret til at søge Tilflugt for Blodhævneren, for at ikke Manddraberen skal dø, før han er blevet stillet for Menighedens Domstol.

¹³ Kwaarey kaŋ araŋ ga no yaŋ mo ga ciya araŋ se tuguyaŋ kwaara iddu.

¹³Det skal være seks Byer, I skal afstå til Tilflugtsbyer;

¹⁴ Araŋ ma kwaara hinza no Urdun se ne-haray, Kanaana laabo mo ra kwaara hinza. I ga ciya tuguyaŋ kwaarayaŋ.

¹⁴de tre skal I afstå hinsides Jordan og de tre andre i Kana'ans Land; de skal være Tilflugtsbyer.

¹⁵ Kwaara iddo wo ga ciya tuguyaŋ nanguyaŋ Israyla izey se da yawey kaŋ yaŋ ga goro i game ra mo se. Boro kulu kaŋ na boro wi, kaŋ manti a haw k'a te no, a koy ga du ka zuru ka koy ka tugu noodin.

¹⁵Israelitterne, de fremmede og de indvandrede iblandt dem skal have Ret til at søge Tilflugt i de seks Byer, så at enhver, der begår et Drab af Vanvare, kan ty derhen.

¹⁶ Amma d'a n'a kar da jinay fo kaŋ guuru no hal a ma bu se, boro-wi no kaŋ haw k'a te. Boro-wi woodin dumi, daahir i g'a koy wi no.

¹⁶Men slår han ham ihjel med et Jernredskab, så er han en Manddraber, og Manddraberen skal lide Døden;

¹⁷ Da tondi mo no a sambu nga kambe ra kaŋ ga hin ka boro wi, k'a kar d'a, hala bora bu mo, boro-wi no kaŋ haw k'a te. Boro-wi woodin dumi mo, daahir i g'a wi no.

¹⁷og slår han ham ihjel med en Sten, som han har i Hånden, og som kan slå en Mand ihjel, så er han en Manddraber, og Manddraberen skal lide Døden;

¹⁸ Wala mo d'a na hay fo sambu nga kambe ra kaŋ bundu no k'a kar d'a, mate kaŋ cine a ga boro wi, hal a bu mo, boro-wi no. Boro-wi woodin dumi mo, daahir i g'a wi.

¹⁸og slår han ham ihjel med et Træredskab, som han har i Hånden, og som kan slå en Mand ihjel, så er han en Manddraber, og Måddraberen skal lide Døden.

¹⁹ Daw banakwa bumbo ma boro-wiyo din wi. Waati kulu kaŋ a kuband'a, a m'a wi.

¹⁹Blodhævneren skal dræbe Manddraberen; når han træffer ham, skal han dræbe ham.

²⁰ Da bora na boro fo hay konnari sabbay se, wala d'a tugu k'a catu hal a bu,

²⁰Og støder han til ham af Had eller kaster noget på ham i ond Hensigt, så han dør deraf,

²¹ wala nd'a n'a kar da kambe koonu ibaretaray sabbay se, hal a bu mo, daahir i ga karkwa wi. Zama boro-wi no kaŋ haw k'a te. Da daw banakwa kubay da boro-wiyo, kulu a g'a wi.

²¹eller slår han ham med Hånden i Fjendskab, så han dør deraf, skal drabsmanden lide Døden, thi han er en Manddraber; Blodhævneren skal dræbe Manddraberen, når han træffer ham.

²² Amma da jaŋ-ka-bay ra no a n'a hay, ibaretaray si no, wala a m'a catu nda hay fo kaŋ manti a tugu k'a catu no,

²²Støder han derimod til ham af Vanvare, ikke i Fjendskab, eller kaster han et Redskab på ham, uden at det er i ond Hensigt,

²³ wala a na boro fo catu nda tondi kaŋ ga hin ka boro wi, hal a bu mo, amma a mana di a, a manti a ibare mo no, wala a mana haw nga ma hasarawo te a se,

²³eller rammer han ham uden at se ham med en Sten, som kan slå en Mand ihjel, så han dør deraf, og han ikke er hans Uven eller har pønset på ondt imod ham,

²⁴ waato din gaa jama ga ciito kaa taray karkwa da daw banakwa game ra farilla woone boŋ:

²⁴så skal Menigheden dømme Drabsmanden og Blodhævneren imellem på Grundlag af disse Lovbud;

²⁵ Jama ga boro-wiyo kaŋ mana haw k'a te faaba daw banakwa kambe ra. I g'a yeti a tuguyaŋ kwaara ra, nango kaŋ a zuru ka koy tugu din. A ma goro noodin kala waati kaŋ alfaga beero bu, nga kaŋ i tuusu nda ji hanna.

²⁵og Menigheden skal værne Manddraberen mod Blodhævneren, og Menigheden skal føre ham tilbage til hans Tilflugtsby, hvorhen han var tyet, og der skal han blive boende, indtil den med hellig Olie salvede Ypperstepræst dør.

²⁶ Amma da boro-wi fo fatta nga tuguyaŋ kwaara hirro banda, nango kaŋ a zuru ka koy ka tugu din,

²⁶Men hvis Manddraberen for lader sin Tilflugtsbys Område, hvorhen han er tyet,

²⁷ hala day daw banakwa n'a gar nga tuguyaŋ kwaara hirro banda, daw banakwa mo na boro-wiyo kar k'a wi, kulu i s'a lasaabu kuro se taali, sanda kuri alhakko go a boŋ nooya.

²⁷og Blodhævneren træffer ham uden for hans Tilflugtsbys Område, så kan Blodhævneren dræbe Manddraberen uden at pådrage sig Blodskyld;

²⁸ Zama doŋ boro-wiyo ma goro nga tuguyaŋ kwaara ra hala waati kaŋ alfaga beero bu. Amma alfaga beero buuyaŋo banda, boro-wiyo ga hin ka ye nga tubuyaŋ laabo ra.

²⁸thi han skal blive i sin Tilflugtsby indtil Ypperstepræstens Død; først efter Ypperstepræstens Død kan Manddraberen vende tilbage til den Jord, han ejer.

²⁹ Haray din kulu ga goro araŋ se ciiti fondo sanni yaŋ araŋ zamaney kulu ra, nangu kulu kaŋ araŋ ga goro.

²⁹Det skal være eder en retsgyldig Anordning fra Slægt til Slægt, hvor I end bor.

³⁰ Boro kulu kaŋ na boro fo wi, danga boro-wi kaŋ haw k'a te, i m'a wi seedayaŋ sanni boŋ. Amma boro folloŋ si te seeda boro fo boŋ hal i m'a wi.

³⁰Når nogen slår et Menneske ihjel, må man kun dræbe Manddraberen efter flere Vidners Udsagn. Et enkelt Vidnes Udsagn er ikke nok til en Dødsdom.

³¹ Araŋ ma si fansa hari kulu ta mo boro-wiyo kaŋ to buuyaŋ gaa k'a naŋ da fundi. Daahir i ga bora din wi no.

³¹I må ikke tage mod Sonebøde for en Manddraber, når han har forbrudt sit Liv; han skal lide Døden,

³² Boro kaŋ zuru ka koy nga tuguyaŋ kwaara do mo, araŋ ma si fansa hari kulu ta a gaa, k'a naŋ a ma fatta ka koy goro nga tubo ra. Kala nda alfaga beero bu, gaa no a ga fatta.

³²Heller ikke må I tage mod Sonebøde, således at den, der er tyet til sin Tilflugtsby, før Ypperstepræstens Død kan vende tilbage og bosætte sig i Landet.

³³ Yaadin no araŋ ga te hala araŋ ma si laabo kaŋ ra araŋ ga goro din ziibandi, zama kuri ga laabo ciya harram. I si du ka sasabandiyaŋ sargay kulu te laabu kaŋ ra i na boro kuri mun se, da manti bora kaŋ na kuri munyaŋo te din kuro no.

³³Vanhelliger ikke det Land, I er i, thi Blodet vanhelliger Landet, og Landet får kun Soning for det Blod, der er udgydt deri, ved dens Blod, der har udgydt det.

³⁴ Laabo kaŋ ra araŋ ga goro din, kaŋ a bindo ra no ay mo ga goro, araŋ ma s'a ziibandi, zama ay wo, Rabbi, ay go Israyla izey game ra ga goro.»

³⁴Gør ikke det Land urent, I er bosat i, og i hvis Midte jeg bor; thi jeg HERREN bor midt iblandt Israels Børn.