¹ Laabo borey na Yosiya izo Yehowahaz sambu k'a didiji bonkooni a baabo nango ra Urusalima.

¹Landets folk tok og gjorde Joakas, Josias' sønn, til konge i hans fars sted i Jerusalem.

² Yehowahaz gonda jiiri waranka cindi hinza waato kaŋ a sintin ka may. A may handu hinza Urusalima ra.

²Joakas var tre og tyve år gammel da han blev konge, og han regjerte tre måneder i Jerusalem.

³ Misira bonkoono mo n'a kaa koytara ra noodin Urusalima ra. A na laabu jukke nzarfu ton taaci nda jare cine da wura kilo waytaaci cindi gu cine.

³Men kongen i Egypten avsatte ham, så han ikke lenger var konge i Jerusalem, og lot landet bøte hundre talenter sølv og en talent gull.

⁴ Misira bonkoono mo na Yehowahaz nya izo Eliyacim didiji bonkooni Yahuda nda Urusalima boŋ. A n'a maa barmay ka daŋ Yehoyacim. Neko n'a nya izo Yehowahaz sambu ka kond'a Misira.

⁴Så gjorde kongen i Egypten Neko hans bror Eljakim til konge over Juda og Jerusalem og forandret hans navn til Jojakim, men hans bror Joakas tok han med sig og førte ham til Egypten.

⁵ Yehoyacim gonda jiiri waranka cindi gu alwaato kaŋ a sintin ka may. A may jiiri way cindi fo Urusalima ra. A na goy laalo goy te Rabbi nga Irikoyo diyaŋ gaa.

⁵Jojakim var fem og tyve år gammel da han blev konge, og han regjerte elleve år i Jerusalem. Han gjorde hvad ondt var i Herrens, hans Guds øine.

⁶ Babila bonkoono Nebukadnezzar mo kande Yehoyacim gaa wongu. A n'a haw da guuru-say sisiriyaŋ zama nga ma kond'a Babila.

⁶Kongen i Babel Nebukadnesar drog op mot ham og lot ham binde med to kobberlenker for å føre ham til Babel.

⁷ Nebukadnezzar na Rabbi windo ra jinay fooyaŋ ku mo ka kond'ey Babila. A n'i daŋ nga tooro windo ra noodin Babila.

⁷Nebukadnesar førte også en del av karene i Herrens hus til Babel og satte dem i sitt tempel i Babel.

⁸ Yehoyacim goy cindey mo, d'a fanta harey kaŋ a te, da taalo kaŋ i gar a do, ngey neeya, i n'i hantum Israyla da Yahuda bonkooney tira ra. A izo Yehoyacin te bonkooni a nango ra.

⁸Hvad som ellers er å fortelle om Jojakim og om de vederstyggelige ting han gjorde sig skyldig i, og hvad ondt det ellers fantes hos ham, det er opskrevet i boken om Israels og Judas konger. Og hans sønn Jojakin blev konge i hans sted.

⁹ Yehoyacin gonda jiiri ahakku waato kaŋ a sintin ka may. A may handu hinza nda jirbi way Urusalima ra. A na goy laalo te Rabbi diyaŋ gaa.

⁹Jojakin var atten år gammel da han blev konge, og han regjerte tre måneder og ti dager i Jerusalem. Han gjorde hvad ondt var i Herrens øine.

¹⁰ Waato kaŋ jiiro bare, bonkoono Nebukadnezzar donton i ma kond'a Babila, nga nda Rabbi windo jinay hanney. I n'a dumi fo Zedeciya daŋ koytaray Yahuda nda Urusalima boŋ.

¹⁰Ved årsskiftet sendte kong Nebukadnesar krigsfolk avsted og lot ham føre til Babel, og med ham de kostbare kar i Herrens hus, og han gjorde hans bror* Sedekias til konge over Juda og Jerusalem. / {* farbror, 2KG 24, 17.}

¹¹ Zedeciya gonda jiiri waranka cindi fo waato kaŋ a sintin ka may. A may jiiri way cindi fo Urusalima ra.

¹¹Sedekias var en og tyve år gammel da han blev konge, og han regjerte elleve år i Jerusalem.

¹² A na goy laalo te Rabbi nga Irikoyo diyaŋ gaa. A mana nga boŋ kaynandi annabi Irimiya jine, nga kaŋ na Rabbi me sanno salaŋ.

¹²Han gjorde hvad ondt var i Herrens, hans Guds øine; han ydmyket sig ikke for profeten Jeremias, hvis ord kom fra Herrens munn.

¹³ A murte mo Bonkoono Nebukadnezzar gaa, nga kaŋ n'a daŋ zeyaŋ Irikoy maa boŋ, amma a na nga hanga sandandi. A na nga bina sandandi mo nga ma si bare ka ye Rabbi, Israyla Irikoyo do.

¹³Han gjorde også oprør mot kong Nebukadnesar, som hadde latt ham sverge sig troskap ved Gud; han var hårdnakket og forherdet sitt hjerte, så han ikke vendte om til Herren, Israels Gud.

¹⁴ Alfaga beerey kulu mo, da jama na asariya daaru gumo, dumi cindey fanta harey kulu boŋ. I na Rabbi windo kaŋ a hanandi Urusalima ra din ziibandi.

¹⁴Også alle prestenes og folkets høvdinger forsyndet sig storlig og fulgte alle hedningefolkenes vederstyggelige skikker, og de gjorde Herrens hus urent, det som han hadde helliget i Jerusalem.

¹⁵ Rabbi mo, i kaayey Irikoyo donton i gaa nga diyey do. A ga soobay k'i donton, zama a ga bakar nga borey se, da nga nangora mo se.

¹⁵Herren, deres fedres Gud, sendte sine ord til dem ved sine sendebud tidlig og sent; for han ynkedes over sitt folk og over sin bolig.

¹⁶ Amma i na Irikoy diyey hahaara, i donda a sanno. I na me nyatte a annabey gaa, hala Rabbi futa tun ka gaaba nda nga jama, hal a sinda safari.

¹⁶Men de spottet Guds sendebud og foraktet hans ord og hånte hans profeter, inntil Herrens vrede mot sitt folk blev så sterk at det ikke lenger var nogen lægedom.

¹⁷ Woodin se no a kande Kaldancey bonkoono i gaa. Nga mo n'i arwasey wi da takuba i nangu hananta ra. Arwasu gaa, wandiyo gaa, albeeri gaa, hamni kwaaray gaa, a mana bakar baa afo se. Rabbi n'i kulu daŋ a kambe ra.

¹⁷Da lot han kaldeernes konge dra op mot dem, og han drepte deres unge menn med sverdet i deres hellige hus og sparte hverken unggutter eller jomfruer eller gamle og gråhårede - alle gav han i hans hånd.

¹⁸ Irikoy windo jinay kulu, ikayna nda ibeeri, da Rabbi fuwo ra jinay darzantey, da koyo wane jinay darzantey, d'a mayraykoyey waney, woodin yaŋ kulu a kond'ey Babila.

¹⁸Alle karene i Guds hus, både store og små, og skattene i Herrens hus og kongens og hans høvdingers skatter - alt førte han til Babel.

¹⁹ I na Irikoy windo ton ka Urusalima birni cinaro bagu-bagu. I n'a faadey kulu ton da danji, i n'a jinay hanney kulu halaci.

¹⁹De brente op Guds hus og rev ned Jerusalems mur; alle dets palasser brente de op med ild, og alle dets kostbare kar blev ødelagt.

²⁰ Borey kaŋ yaŋ na takuba yana mo, a kond'ey Babila. I ciya a tamyaŋ d'a izey mo waney hal a to Persiya mayra zamana gaa,

²⁰Dem som sverdet hadde levnet, førte han som fanger til Babel, og de blev hans og hans sønners træler, til perserriket fikk makten,

²¹ zama i ma Rabbi sanno kaŋ a ci Irimiya me ra toonandi, hala waati kaŋ cine laabo ga maa nga asibtey kaani. Zama duumi kaŋ a goono ga goro kurmu, a n'a asibtey haggoy, hala jiiri wayye timmante.

²¹forat Herrens ord i Jeremias' munn skulde bli opfylt - til landet hadde gjort fyldest for sine sabbatsår; alle de dager det lå øde, hadde det hvile - til sytti år var gått til ende.

²² I go no binde, Persiya bonkoono Sirus koytara jiiri sintina ra, zama Rabbi sanno kaŋ a ci annabi Irimiya me ra ma to, kala Rabbi n'a daŋ Persiya bonkoono Sirus biya ra hal i ma fe nga mayra kulu ra. A naŋ i ma hantum mo ka ne:

²²Så var det i perserkongen Kyros' første år; da vakte Herren, forat hans ord i Jeremias' munn skulde opfylles, slike tanker i perserkongen Kyros' ånd at han lot utrope i hele sitt rike og dessuten kunngjøre ved en skrivelse:

²³ «Yaa no Persiya bonkoono Sirus ne: ‹Rabbi Irikoy kaŋ go beene, a na ndunnya mayrayey kulu no ay se. A gaabandi ay se mo ya windi cina nga se Urusalima ra, kwaara kaŋ go Yahuda laabo ra. Boro kulu kaŋ no araŋ a borey ra, Rabbi a Irikoyo ma goro a banda. Bora ma tun ka koy noodin.› »

²³Så sier Kyros, kongen i Persia: Herren, himmelens Gud, har gitt mig alle jordens riker, og han har pålagt mig å bygge ham et hus i Jerusalem i Juda. Er det nogen blandt eder av alt hans folk, så være Herren hans Gud med ham, og han kan dra dit!