¹ Alwaato din ra boro fooyaŋ kaŋ go noodin goono ga Galili* borey baaro dede Yesu se, ngey kaŋ Bilatos* n'i kuri margu nda ngey sargayey.

¹På samme tid kom nogen og fortalte ham om de galileere hvis blod Pilatus hadde blandet med deres offer.

² A tu ka ne i se: «Araŋ ga tammahã hala Galili borey din ya zunubikooniyaŋ no ka bisa Galili borey kulu, kaŋ se i maa taabey din dumi?

²Han svarte da og sa til dem: Tenker I at disse galileere var syndere fremfor alle andre galileere, fordi de har lidt dette?

³ Ay ga ne araŋ se: abada! Amma d'araŋ mana tuubi, araŋ kulu ga halaci yaadin cine.

³Nei, sier jeg eder; men dersom I ikke omvender eder, skal I alle omkomme likedan.

⁴ Wala iway cindi ahakka din, kaŋ jidan bisa fo kaŋ i boŋ Silowam ra k'i wi -- araŋ ga tammahã ngey wo garawkooniyaŋ no ka bisa boro kulu kaŋ go Urusalima* ra?

⁴Eller hine atten som tårnet ved Siloa falt over og slo ihjel, tenker I at de var skyldige fremfor alle mennesker som bor i Jerusalem?

⁵ Ay ga ne araŋ se: abada! Amma d'araŋ mana tuubi, araŋ kulu ga halaci yaadin cine.»

⁵Nei, sier jeg eder; men dersom I ikke omvender eder, skal I alle omkomme på samme vis.

⁶ A na misa wo ci, ka ne: «Boro fo gonda jeejay* nya fo kaŋ i tilam reyzin* faro ra. A kaa ka izey ceeci a gaa, a mana du.

⁶Men han sa denne lignelse: En mann hadde et fikentre som var plantet i hans vingård, og han kom og lette efter frukt på det, og fant ingen.

⁷ A ne nga goy-teero se: ‹Guna. Jiiri hinza neeya kaŋ ay goono ga kaa ka ize ceeci jeejay nyaŋo wo gaa, ay mana du. A wi. Ifo se no a ga batama wi koyne?›

⁷Da sa han til vingårdsmannen: Se, i tre år er jeg nu kommet og har lett efter frukt på dette fikentre og har ikke funnet nogen; hugg det ned! Hvorfor skal det også opta jorden til ingen nytte?

⁸ Amma goy-teero tu ka ne a se: ‹Ay jine bora, ma fay d'a jiiro wo koyne, hal ay m'a far k'a birji.

⁸Men han svarte ham: Herre! la det ennu stå dette år, til jeg får gravd omkring det og lagt gjødning på,

⁹ D'a te izey ne ka koy jine, to! Amma d'a mana te, ni g'a wi.› »

⁹om det kanskje kunde bære til næste år! hvis ikke, da kan du hugge det ned.

¹⁰ A go Yahudance diina marga* fu fo ra, ka borey dondonandi asibti* zaaro hane.

¹⁰Og han holdt på å lære i en av synagogene på sabbaten;

¹¹ Guna mo, wayboro fo go no kaŋ a jiiri waranka ihinka si, a gonda zaŋay biya fo. A gaahamo kulu go gungumante no, a si hin ka tun ka kay, baa kayna.

¹¹og se, der var en kvinne som hadde hatt en vanmakts-ånd i atten år, og hun var krumbøid og kunde ikke rette sig helt op.

¹² Waato kaŋ Yesu di a, a n'a ce ka ne a se: «Waybora, i na ni feeri ni zaŋa gaa.»

¹²Da Jesus så henne, kalte han henne til sig og sa til henne: Kvinne! du er løst fra din vanmakt.

¹³ Yesu na nga kambey dak'a gaa, sahãadin-sahãadin mo a tun ka salle soosay. A soobay ka Irikoy beerandi.

¹³Og han la sine hender på henne, og straks rettet hun sig op og priste Gud.

¹⁴ Amma diina marga jine bora te bine zama Yesu na baani nooyaŋ te asibti zaaro ra. Woodin sabbay se a salaŋ borey marga se ka ne: «Jirbi iddu go no kaŋ ra a ga hima borey ma goy. I ra mo araŋ ma kaa, i m'araŋ no baani, amma manti asibti zaaro ra.»

¹⁴Da tok synagoge-forstanderen til orde - han var vred over at Jesus helbredet på sabbaten - og han sa til folket: Det er seks dager til å arbeide i; kom derfor på dem og la eder helbrede, og ikke på sabbatsdagen!

¹⁵ Amma Rabbi tu ka ne a se: «Araŋ wo munaficey! Manti asibti zaaro ra araŋ boro kulu ga nga yeejo wala nga farka feeri kanga gaa, ka kond'a k'a haŋandi?

¹⁵Men Herren svarte ham og sa: I hyklere! vil ikke enhver av eder på sabbaten løse sin okse eller sitt asen fra krybben og gå bort og vanne dem?

¹⁶ Wayboro wo binde, kaŋ ga ti Ibrahim ize fo kaŋ Saytan* n'a haw sohõ a jiiri waranka ihinka si, manti a ga hima i m'a feeri hawyaŋo gaa asibti zaaro ra bo?»

¹⁶Men denne, en Abrahams datter, som Satan har bundet, tenk, i atten år, skulde ikke hun bli løst av dette bånd på sabbatsdagen?

¹⁷ Waato kaŋ a na hayey din ci, kala borey kaŋ yaŋ go ga gaaba nd'a kulu, haawi n'i di. Borey marga kulu farhã mo, goy darzantey kaŋ go ga te a do sabbay se.

¹⁷Da han sa dette, blev de til skamme alle som stod ham imot, og alt folket gledet sig over alle de herlige gjerninger han gjorde.

¹⁸ Yesu ne binde: «Sanda ifo cine no Irikoy koytara ga bara nd'a? Ifo no ay g'a himandi nd'a?

¹⁸Derfor sa han: Hvad er Guds rike likt, og hvad skal jeg ligne det med?

¹⁹ A ga hima sanda mutard* ize cine no kaŋ boro sambu ka duma nga kalo ra. A beeri hal a te tuuri-nya, beene curey mo zumbu a kambey boŋ.»

¹⁹Det er likt et sennepskorn som en mann tok og la i sin have; og det vokste og blev til et tre, og himmelens fugler bygget rede i dets grener.

²⁰ A ne koyne: «Ifo gaa no ay ga Irikoy koytara himandi?

²⁰Og atter sa han: Hvad skal jeg ligne Guds rike med?

²¹ To. A ga hima sanda dalbu* cine kaŋ wayboro fo sambu ka daŋ hamni neesiji hinza ra ka diibi, hala dalbuwo n'a kulu kubay.»

²¹Det er likt en surdeig som en kvinne tok og skjulte i tre skjepper mel, til det blev syret alt sammen.

²² A na nga diraw te ka gana ka bisa kwaarey da kawyey ra, ka dondonandiyaŋ te, a go ga koy Urusalima haray.

²²Og han gikk omkring og lærte rundt om I byer og landsbyer, og tok veien til Jerusalem.

²³ Boro fo mo ne a se: «Rabbi, ngey kaŋ yaŋ ga du faaba, i si baa gumo, wala?» Yesu ne a se:

²³En sa da til ham: Herre! er det få som blir frelst? Da sa han til dem:

²⁴ «Araŋ ma gurjay ka furo me kankamanta ra. Zama ay ga ne araŋ se: boro boobo ga ceeci ngey ma furo, amma i si du.

²⁴Strid for å komme inn igjennem den trange dør! for mange, sier jeg eder, skal søke å komme inn, og ikke være i stand til det.

²⁵ Waato kaŋ windikoyo jin ka tun ka fu meyo daabu, kal araŋ ma sintin ka kay taray, ka fu meyo kar ka ne: ‹Rabbi, ma fiti iri se!› Nga mo ma tu araŋ se ka ne: ‹Ay si araŋ bay, wala nangu kaŋ no araŋ fun.›

²⁵Fra den stund av da husbonden har reist sig og lukket døren, og I begynner å stå utenfor og banke på døren og si: Herre, lukk op for oss! da skal han svare og si til eder: Jeg vet ikke hvor I er fra.

²⁶ Waato din gaa araŋ ga soobay ka ne: ‹Iri ŋwa, iri haŋ ni jine, iri fondey ra mo ni na dondonandiyaŋ te.›

²⁶Da skal I begynne å si: Vi åt og drakk for dine øine, og du lærte på våre gater!

²⁷ Nga mo ga ne: ‹Ay ga ne araŋ se: ay si bay nangu kaŋ no araŋ fun. Ya araŋ goy laalo teekoy, wa fay d'ay.›

²⁷Og han skal si: Jeg sier eder: Jeg vet ikke hvor I er fra; vik bort fra mig alle I som gjorde urett!

²⁸ Noodin no araŋ ga hẽ ka araŋ hinjey kanji, alwaati kaŋ araŋ di Ibrahim, da Isaka, da Yakuba, da annabey kulu go no Irikoy koytara ra, day araŋ bumbey wo, i n'araŋ ye taray.

²⁸Der skal være gråt og tenners gnidsel når I får se Abraham og Isak og Jakob og alle profetene i Guds rike, men eder selv kastet utenfor.

²⁹ I ga kaa ka fun wayna funay haray da wayna kaŋay haray, da azawa nda dandi kambe mo, ka goro Irikoy koytara ra.

²⁹Og det skal komme folk fra øst og vest og fra nord og syd, og de skal sitte til bords i Guds rike.

³⁰ Guna mo, kokor banda wane yaŋ go no kaŋ ga ciya sintiney waney yaŋ. Sintina wane yaŋ go no kaŋ yaŋ ga ye kokor banda waney.»

³⁰Og se, der er de som er mellem de siste og skal bli de første, og der er de som er mellem de første og skal bli de siste.

³¹ Saaya woodin ra no Farisi* fonda boro fooyaŋ kaa ka ne a se: «Tun ka dira ne, zama Hirodus ga ba nga ma ni wi.»

³¹I samme stund kom nogen fariseere og sa til ham: Gå bort og dra herfra! for Herodes har i sinne å slå dig ihjel.

³² A ne i se: «Wa koy ka ne zoŋa din se: ‹Guna, hunkuna nda suba ay goono ga follayyaŋ kaa, ay ga baani nooyaŋ te, zaari hinzanta mo ay g'ay bata timmandi.›

³²Og han sa til dem: Gå og si til den rev: Se, jeg driver ut onde ånder og fullfører helbredelser idag og imorgen, og på den tredje dag er jeg ved enden;

³³ Amma tilas kal ay m'ay diraw te hunkuna nda suba nda subasi mo, zama a si hin ka te annabi ma bu kala Urusalima kwaara ra.

³³men jeg må vandre idag og imorgen og dagen derefter; for det går ikke an at en profet mister livet utenfor Jerusalem.

³⁴ Ya Urusalima, Urusalima kaŋ ga annabey wi. Borey kaŋ yaŋ i donton ni do mo, ni g'i catu-catu nda tondiyaŋ. Sorro marge no ay ga ba ya ni izey margu, sanda mate kaŋ cine goroŋo nya ga nga fambu taji margu nga fatey cire, amma araŋ mana ta.

³⁴Jerusalem! Jerusalem! du som slår ihjel profetene og stener dem som er sendt til dig! hvor ofte jeg vilde samle dine barn, likesom en høne samler sine kyllinger under sine vinger! Og I vilde ikke.

³⁵ Wa guna, i n'araŋ fuwo naŋ araŋ se kurmu! Ay ga ne araŋ se mo: araŋ si di ay, kal alwaati kaŋ araŋ ga ne: ‹Albarkante no nga kaŋ goono ga kaa Rabbi maa ra.› »

³⁵Se, eders hus skal overlates eder selv. Jeg sier eder at I ikke skal se mig før den stund kommer da I sier: Velsignet være han som kommer i Herrens navn!