1RAB şöyle diyor:‹‹Adil ve doğru olanı koruyup yerine getirin.Çünkü doğruluğum gelmek,Adaletim görünmek üzeredir.
1Så siger HERREN: Tag vare på Ret og øv Retfærd! Thi min Frelses komme er nær, min Ret skal snart åbenbares.
2Bunu yapan insana,Buna sımsıkı sarılan insanoğluna ne mutlu!Şabat Gününü tutar, bayağılaştırmaz,Her türlü kötülükten sakınır.››
2Salig er den; der gør så, det Menneske, som fastholder dette: holder Sabbatten hellig og varer sin Hånd fra at øve noget ondt.
3RABbe bağlanan hiçbir yabancı,‹‹Kuşkusuz RAB beni halkından ayıracak››,Hiçbir hadım da,‹‹Ben kuru bir ağacım›› demesin.
3Ej sige den fremmede, som slutter sig til HERREN: "HERREN vil skille mig ud fra sit Folk!" Og Gildingen sige ikke: "Se, jeg er et udgået Træ!"
4Çünkü RAB diyor ki,‹‹Şabat günlerimi tutan,Beni hoşnut edeni seçen,Antlaşmama sımsıkı bağlı kalan hadıma
4Thi så siger HERREN: Gildinger, som holder mine Sabbatter, vælger, hvad jeg har Behag i, og holder fast ved min Pagt,
5Evimde, evimin dört duvarı arasındaOğullardan da kızlardan da daha iyi bir anıt ve ad vereceğim;Yok edilemez, ebedi bir ad olacak bu.
5dem vil jeg give i mit Hus, på mine Mure et Minde, et Navn, der er bedre end Sønner og Døtre; jeg giver dem et evigt Navn, et Navn, der ikke skal slettes.
6‹‹RABbe hizmet etmek,Onun adını sevmek,Kulu olmak için Ona bağlanan yabancıları,Şabat Gününü tutan, bayağılaştırmayan,Antlaşmama sımsıkı bağlı kalan herkesi,
6Og de fremmede, som slutter sig til HERREN for at tjene ham og elske hans Navn, for at være hans Tjenere, alle, som helligholder Sabbatten og holder fast ved min Pagt,
7Kutsal dağıma getiripDua evimde sevindireceğim.Yakmalık sunularıyla kurbanlarıSunağımda kabul edilecek,Çünkü evime ‹Bütün ulusların dua evi› denecek.››
7vil jeg bringe til mit hellige Bjerg og glæde i mit Bedehus; deres Brændofre og deres Slagtofre bliver til Behag på mit Alter; thi mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folk.
8İsrailin sürgünlerini toplayan Egemen RAB diyor ki,‹‹Toplanmış olanlara katmak üzereDaha başkalarını da toplayacağım.››
8Det lyder fra den Herre HERREN: Når jeg samler Israels bortstødte,,samler jeg andre dertil, til dets egen samlede Flok.
9Ey bütün kır hayvanları,Ormanda yaşayan bütün hayvanlar,Yiyip bitirmek için gelin!
9Alle I Markens Dyr, kom hid og æd, alle I Dyr i Skoven!
10İsrailin bekçileri kördür, hepsi bilgisizdir.Havlayamayan dilsiz köpekler gibidirler.Uzanıp düş görürler,Uykuyu pek severler!
10Blinde er alle dets Vogtere, intet ved de, alle er stumme Hunde, som ikke kan gø, de ligger og drømmer, de elsker Søvn;
11Doymak bilmeyen azgın köpeklere benzerler,Aklı kıt çobanlar bunlar!Kendi yollarına döndüler,Her biri yalnız kendi çıkarını düşünüyor.
11grådige er de Hunde, kender ikke til Mæthed. Og sådanne Folk er Hyrder! De skønner intet, de vender sig hver sin Vej, hver søger sin Fordel:
12Birbirlerine, ‹‹Haydi, şarap getirelim,Bol bol içki içelim!Yarın da bugün gibi geçecek,Hatta çok daha iyi olacak›› diyorlar.
12Kom, så henter jeg Vin, vi drikker af Mosten; som i Dag skal det være i Morgen, ovenud herligt!"