1I wish that you would bear with me in a little foolishness, but indeed you do bear with me.
1Gid I vilde finde eder i en Smule Dårskab af mig! Dog, I gør det Jo nok.
2For I am jealous over you with a godly jealousy. For I married you to one husband, that I might present you as a pure virgin to Christ.
2Thi jeg er nidkær for eder med Guds Nidkærhed; jeg har jo trolovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru for Kristus.
3But I am afraid that somehow, as the serpent deceived Eve in his craftiness, so your minds might be corrupted from the simplicity that is in Christ.
3Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sin Træskhed, således skulle eders Tanker fordærves og miste det oprigtige Sindelag over for Kristus.
4For if he who comes preaches another Jesus, whom we did not preach, or if you receive a different spirit, which you did not receive, or a different “good news”, which you did not accept, you put up with that well enough.
4Thi dersom nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I få en anderledes Ånd, som I ikke fik, eller et anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I kønt finde eder deri.
5For I reckon that I am not at all behind the very best apostles.
5Thi jeg mener ikke at stå tilbage i noget for de såre store Apostle.
6But though I am unskilled in speech, yet I am not unskilled in knowledge. No, in every way we have been revealed to you in all things.
6Er jeg end ulærd i Tale, så er jeg det dog ikke i Kundskab; tværtimod på enhver Måde have vi lagt den for Dagen for eder i alle Stykker.
7Or did I commit a sin in humbling myself that you might be exalted, because I preached to you God’s Good News free of charge?
7Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I skulde ophøjes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet?
8I robbed other assemblies, taking wages from them that I might serve you.
8Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for at tjene eder, og medens jeg var nærværende hos eder og kom i Trang, faldt jeg ingen til Byrde;
9When I was present with you and was in need, I wasn’t a burden on anyone, for the brothers, when they came from Macedonia, supplied the measure of my need. In everything I kept myself from being burdensome to you, and I will continue to do so.
9thi min Trang afhjalp Brødrene, da de kom fra Makedonien, og i alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder.
10As the truth of Christ is in me, no one will stop me from this boasting in the regions of Achaia.
10Så vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke fratages mig i Akajas Egne.
11Why? Because I don’t love you? God knows.
11Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker eder? Gud ved det.
12But what I do, that I will do, that I may cut off occasion from them that desire an occasion, that in which they boast, they may be found even as we.
12Men hvad jeg gør, det vil jeg fremdeles gøre, for at jeg kan afskære dem Lejligheden, som søge en Lejlighed, til at findes os lige i det, hvoraf de rose sig.
13For such men are false apostles, deceitful workers, masquerading as Christ’s apostles.
13Thi sådanne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som påtage sig Skikkelse af Kristi Apostle.
14And no wonder, for even Satan masquerades as an angel of light.
14Og det er intet Under; thi Satan selv påtager sig Skikkelse af en Lysets Engel.
15It is no great thing therefore if his servants also masquerade as servants of righteousness, whose end will be according to their works.
15Derfor er det ikke noget stort, om også hans Tjenere påtage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gerninger.
16I say again, let no one think me foolish. But if so, yet receive me as foolish, that I also may boast a little.
16Atter siger jeg: Ingen må agte mig for en Dåre; men hvis så skal være, så tåler mig endog som en Dåre, for at også jeg kan rose mig en Smule.
17That which I speak, I don’t speak according to the Lord, but as in foolishness, in this confidence of boasting.
17Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, men som i Dårskab, idet jeg så tillidsfuldt roser mig.
18Seeing that many boast after the flesh, I will also boast.
18Efterdi mange rose sig med Hensyn til Kødet, vil også jeg rose mig.
19For you bear with the foolish gladly, being wise.
19Gerne finde I eder jo i Dårerne, efterdi I ere kloge.
20For you bear with a man, if he brings you into bondage, if he devours you, if he takes you captive, if he exalts himself, if he strikes you on the face.
20I finde eder jo i, om nogen gør eder til Trælle, om nogen æder eder op, om nogen tager til sig, om nogen ophøjer sig, om nogen slår eder i Ansigtet.
21I speak by way of disparagement, as though we had been weak. Yet however any is bold (I speak in foolishness), I am bold also.
21Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have været svage; men hvad end nogen trodser på (jeg taler i Dårskab), derpå trodser også jeg.
22Are they Hebrews? So am I. Are they Israelites? So am I. Are they the seed of Abraham? So am I.
22Ere de Hebræere? Jeg også. Ere de Israeliter? Jeg også. Ere de Abrahams Sæd? Jeg også.
23Are they servants of Christ? (I speak as one beside himself) I am more so; in labors more abundantly, in prisons more abundantly, in stripes above measure, in deaths often.
23Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: jeg er det mere. Jeg har lidt langt flere Besværligheder, fået langt flere Slag, været hyppigt i Fængsel, ofte i Dødsfare.
24Five times from the Jews I received forty stripes minus one.
24Af Jøder har jeg fem Gange fået fyrretyve Slag mindre end eet.
25Three times I was beaten with rods. Once I was stoned. Three times I suffered shipwreck. I have been a night and a day in the deep.
25Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gange har jeg lidt Skibbrud, et Døgn har jeg tilbragt på Dybet;
26I have been in travels often, perils of rivers, perils of robbers, perils from my countrymen, perils from the Gentiles, perils in the city, perils in the wilderness, perils in the sea, perils among false brothers;
26ofte på Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt Røvere, i Farer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Farer i Ørken, i Farer på Havet, i Farer iblandt falske Brødre;
27in labor and travail, in watchings often, in hunger and thirst, in fastings often, and in cold and nakedness.
27i Møje og Anstrengelse, ofte i Nattevågen, i Hunger og Tørst, ofte i Faste, i Kulde og Nøgenhed;
28Besides those things that are outside, there is that which presses on me daily, anxiety for all the assemblies.
28foruden hvad der kommer til, mit daglige Overløb, Bekymringen for alle Menighederne.
29Who is weak, and I am not weak? Who is caused to stumble, and I don’t burn with indignation?
29Hvem er skrøbelig, uden at også jeg er det? hvem bliver forarget, uden at det brænder i mig?
30If I must boast, I will boast of the things that concern my weakness.
30Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Magtesløshed.
31The God and Father of the Lord Jesus Christ, he who is blessed forevermore, knows that I don’t lie.
31Gud og den Herres Jesu Fader, som er højlovet i Evighed, ved, at jeg ikke lyver.
32In Damascus the governor under King Aretas guarded the city of the Damascenes desiring to arrest me.
32I Damaskus holdt Kong Aretas's Statholder Damaskenernes Stad bevogtet for at gribe mig;
33Through a window I was let down in a basket by the wall, and escaped his hands.
33men jeg blev igennem en Luge firet ned over Muren i en Kurv og undflyede af hans Hænder.