World English Bible

Danish

Acts

2

1Now when the day of Pentecost had come, they were all with one accord in one place.
1Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
2Suddenly there came from the sky a sound like the rushing of a mighty wind, and it filled all the house where they were sitting.
2Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
3Tongues like fire appeared and were distributed to them, and one sat on each of them.
3Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.
4They were all filled with the Holy Spirit, and began to speak with other languages, as the Spirit gave them the ability to speak.
4Og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de begyndte at tale i andre Tungemål, efter hvad Ånden gav dem at udsige.
5Now there were dwelling in Jerusalem Jews, devout men, from every nation under the sky.
5Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
6When this sound was heard, the multitude came together, and were bewildered, because everyone heard them speaking in his own language.
6Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale på hans eget Mål.
7They were all amazed and marveled, saying to one another, “Behold, aren’t all these who speak Galileans?
7Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: "Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
8How do we hear, everyone in our own native language?
8Hvor kunne vi da høre dem tale, hver på vort eget Mål, hvor vi ere fødte,
9Parthians, Medes, Elamites, and people from Mesopotamia, Judea, Cappadocia, Pontus, Asia,
9Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Happadokien. Pontus og Asien,
10Phrygia, Pamphylia, Egypt, the parts of Libya around Cyrene, visitors from Rome, both Jews and proselytes,
10i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
11Cretans and Arabians: we hear them speaking in our languages the mighty works of God!”
11Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemål?"
12They were all amazed, and were perplexed, saying one to another, “What does this mean?”
12Og de forbavsedes alle og,vare tvivlrådige og sagde den ene til den anden: "Hvad kan dette være?"
13Others, mocking, said, “They are filled with new wine.”
13Men andre sagde spottende: "De ere fulde af sød Vin."
14But Peter, standing up with the eleven, lifted up his voice, and spoke out to them, “You men of Judea, and all you who dwell at Jerusalem, let this be known to you, and listen to my words.
14Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: "I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og låner Øre til mine Ord!
15For these aren’t drunken, as you suppose, seeing it is only the third hour of the day .
15Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time på Dagen;
16But this is what has been spoken through the prophet Joel:
16men dette er, hvad der et sagt ved Profeten Joel:
17‘It will be in the last days, says God, that I will pour out my Spirit on all flesh. Your sons and your daughters will prophesy. Your young men will see visions. Your old men will dream dreams.
17"Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Ånd over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
18Yes, and on my servants and on my handmaidens in those days, I will pour out my Spirit, and they will prophesy.
18Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Ånd, og de skulle profetere.
19I will show wonders in the sky above, and signs on the earth beneath; blood, and fire, and billows of smoke.
19Og jeg vil lade ske Undere på Himmelen oventil og Tegn på Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
20The sun will be turned into darkness, and the moon into blood, before the great and glorious day of the Lord comes.
20Solen skal forvandles til Mørke og Månen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
21It will be, that whoever will call on the name of the Lord will be saved.’
21Og det skal ske, enhver, som påkalder Herrens Navn, skal frelses."
22“Men of Israel, hear these words! Jesus of Nazareth, a man approved by God to you by mighty works and wonders and signs which God did by him in the midst of you, even as you yourselves know,
22I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
23him, being delivered up by the determined counsel and foreknowledge of God, you have taken by the hand of lawless men, crucified and killed;
23ham, som efter Guds bestemte Rådslutning og Forudviden var bleven forrådt, ham have I ved lovløses Hånd korsfæstet og ihjelslået.
24whom God raised up, having freed him from the agony of death, because it was not possible that he should be held by it.
24Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende på Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
25For David says concerning him, ‘I saw the Lord always before my face, For he is on my right hand, that I should not be moved.
25Thi David siger med Henblik på ham: "Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Hånd, for at jeg ikke skal rokkes,
26Therefore my heart was glad, and my tongue rejoiced. Moreover my flesh also will dwell in hope;
26Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, også mit Kød skal bo i Håb;
27because you will not leave my soul in Hades , neither will you allow your Holy One to see decay.
27thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forrådnelse,
28You made known to me the ways of life. You will make me full of gladness with your presence.’
28Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Åsyn."
29“Brothers, I may tell you freely of the patriarch David, that he both died and was buried, and his tomb is with us to this day.
29I Mænd Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er både død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
30Therefore, being a prophet, and knowing that God had sworn with an oath to him that of the fruit of his body, according to the flesh, he would raise up the Christ to sit on his throne,
30Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde på hans Trone,
31he foreseeing this spoke about the resurrection of the Christ, that neither was his soul left in Hades , nor did his flesh see decay.
31talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller så hans Kød Forrådnelse.
32This Jesus God raised up, to which we all are witnesses.
32Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
33Being therefore exalted by the right hand of God, and having received from the Father the promise of the Holy Spirit, he has poured out this, which you now see and hear.
33Efter at han nu ved Guds højre Hånd er ophøjet og af Faderen har fået den Helligånds Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I både se og høre.
34For David didn’t ascend into the heavens, but he says himself, ‘The Lord said to my Lord, “Sit by my right hand,
34Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: "Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
35until I make your enemies a footstool for your feet.”’
35indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder."
36“Let all the house of Israel therefore know certainly that God has made him both Lord and Christ, this Jesus whom you crucified.”
36Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort både til Herre og til Kristus,"
37Now when they heard this, they were cut to the heart, and said to Peter and the rest of the apostles, “Brothers, what shall we do?”
37Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: "I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?"
38Peter said to them, “Repent, and be baptized, every one of you, in the name of Jesus Christ for the forgiveness of sins, and you will receive the gift of the Holy Spirit.
38Men Peter sagde til dem: "Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe på Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle få den Helligånds Gave.
39For the promise is to you, and to your children, and to all who are far off, even as many as the Lord our God will call to himself.”
39Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, så mange som Herren vor Gud vil tilkalde."
40With many other words he testified, and exhorted them, saying, “Save yourselves from this crooked generation!”
40Også med mange andre Ord vidnede han for dem og format dem, idet han sagde: "Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!"
41Then those who gladly received his word were baptized. There were added that day about three thousand souls.
41De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
42They continued steadfastly in the apostles’ teaching and fellowship, in the breaking of bread, and prayer.
42Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
43Fear came on every soul, and many wonders and signs were done through the apostles.
43Men der kom Frygt over en hver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
44All who believed were together, and had all things in common.
44Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
45They sold their possessions and goods, and distributed them to all, according as anyone had need.
45Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
46Day by day, continuing steadfastly with one accord in the temple, and breaking bread at home, they took their food with gladness and singleness of heart,
46Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
47praising God, and having favor with all the people. The Lord added to the assembly day by day those who were being saved.
47idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.