1After the uproar had ceased, Paul sent for the disciples, took leave of them, and departed to go into Macedonia.
1Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.
2When he had gone through those parts, and had encouraged them with many words, he came into Greece.
2Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.
3When he had spent three months there, and a plot was made against him by Jews as he was about to set sail for Syria, he determined to return through Macedonia.
3Der tilbragte han tre Måneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.
4These accompanied him as far as Asia: Sopater of Beroea; Aristarchus and Secundus of the Thessalonians; Gaius of Derbe; Timothy; and Tychicus and Trophimus of Asia.
4Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.
5But these had gone ahead, and were waiting for us at Troas.
5Disse droge forud og biede på os i Troas;
6We sailed away from Philippi after the days of Unleavened Bread, and came to them at Troas in five days, where we stayed seven days.
6men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.
7On the first day of the week, when the disciples were gathered together to break bread, Paul talked with them, intending to depart on the next day, and continued his speech until midnight.
7Men på den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.
8There were many lights in the upper room where we TR reads “they” instead of “we” were gathered together.
8Men der var mange Lamper i Salen ovenpå, hvor vi vare samlede.
9A certain young man named Eutychus sat in the window, weighed down with deep sleep. As Paul spoke still longer, being weighed down by his sleep, he fell down from the third story, and was taken up dead.
9Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen så længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.
10Paul went down, and fell upon him, and embracing him said, “Don’t be troubled, for his life is in him.”
10Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: "Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham."
11When he had gone up, and had broken bread, and eaten, and had talked with them a long while, even until break of day, he departed.
11Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.
12They brought the boy in alive, and were greatly comforted.
12Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.
13But we who went ahead to the ship set sail for Assos, intending to take Paul aboard there, for he had so arranged, intending himself to go by land.
13Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi således havde han bestemt det, da han selv vilde gå til Fods.
14When he met us at Assos, we took him aboard, and came to Mitylene.
14Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.
15Sailing from there, we came the following day opposite Chios. The next day we touched at Samos and stayed at Trogyllium, and the day after we came to Miletus.
15Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige udfor Kios; Dagen derpå lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.
16For Paul had determined to sail past Ephesus, that he might not have to spend time in Asia; for he was hastening, if it were possible for him, to be in Jerusalem on the day of Pentecost.
16Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem på Pinsedagen, om det var ham muligt.
17From Miletus he sent to Ephesus, and called to himself the elders of the assembly.
17Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.
18When they had come to him, he said to them, “You yourselves know, from the first day that I set foot in Asia, how I was with you all the time,
18Og da de kom til ham, sagde han til dem: "I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,
19serving the Lord with all humility, with many tears, and with trials which happened to me by the plots of the Jews;
19idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Tårer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;
20how I didn’t shrink from declaring to you anything that was profitable, teaching you publicly and from house to house,
20hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,
21testifying both to Jews and to Greeks repentance toward God, and faith toward our Lord Jesus. TR adds “Christ”
21idet jeg vidnede både for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen på vor Herre Jesus Kristus.
22Now, behold, I go bound by the Spirit to Jerusalem, not knowing what will happen to me there;
22Og nu se, bunden af Ånden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,
23except that the Holy Spirit testifies in every city, saying that bonds and afflictions wait for me.
23kun, at den Helligånd i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.
24But these things don’t count; nor do I hold my life dear to myself, so that I may finish my race with joy, and the ministry which I received from the Lord Jesus, to fully testify to the Good News of the grace of God.
24Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har fået af den Herre Jesus, at vidne om Guds Nådes Evangelium.
25“Now, behold, I know that you all, among whom I went about preaching the Kingdom of God, will see my face no more.
25Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.
26Therefore I testify to you this day that I am clean from the blood of all men,
26Derfor vidner jeg for eder på denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;
27for I didn’t shrink from declaring to you the whole counsel of God.
27thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Råd.
28Take heed, therefore, to yourselves, and to all the flock, in which the Holy Spirit has made you overseers, to shepherd the assembly of the Lord and TR, NU omit “the Lord and” God which he purchased with his own blood.
28Så giver Agt på eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligånd satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.
29For I know that after my departure, vicious wolves will enter in among you, not sparing the flock.
29Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.
30Men will arise from among your own selves, speaking perverse things, to draw away the disciples after them.
30Og af eders egen Midte skal der opstå Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.
31Therefore watch, remembering that for a period of three years I didn’t cease to admonish everyone night and day with tears.
31Derfor våger og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre År, Nat og Dag, at påminde hver enkelt med Tårer.
32Now, brothers, The word for “brothers” here and where the context allows may also be correctly translated “brothers and sisters” or “siblings.” I entrust you to God, and to the word of his grace, which is able to build up, and to give you the inheritance among all those who are sanctified.
32Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Nådes Ord, som formår at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.
33I coveted no one’s silver, or gold, or clothing.
33Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.
34You yourselves know that these hands served my necessities, and those who were with me.
34I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.
35In all things I gave you an example, that so laboring you ought to help the weak, and to remember the words of the Lord Jesus, that he himself said, ‘It is more blessed to give than to receive.’ ”
35Jeg viste eder i alle Ting, at således bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: "Det er saligere at give end at tage."
36When he had spoken these things, he knelt down and prayed with them all.
36Og da han havde sagt dette, faldt han på sine Knæ og bad med dem alle.
37They all wept a lot, and fell on Paul’s neck and kissed him,
37Og de brast alle i heftig Gråd, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.
38sorrowing most of all because of the word which he had spoken, that they should see his face no more. And they accompanied him to the ship.
38Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Så ledsagede de ham til Skibet.