World English Bible

Danish

Deuteronomy

32

1Give ear, you heavens, and I will speak. Let the earth hear the words of my mouth.
1Lyt til, I Himle, lad mig tale, Jorden høre mine Ord!
2My doctrine shall drop as the rain. My speech shall condense as the dew, as the small rain on the tender grass, as the showers on the herb.
2Lad dryppe som Regn min Lære, lad flyde som Dug mit Ord, som Regnskyl på unge Spirer, som Regnens Dråber på Græs.
3For I will proclaim the name of Yahweh. Ascribe greatness to our God!
3Thi HERRENs Navn vil jeg forkynde, Ære skal I give vor Gud!
4The Rock, his work is perfect, for all his ways are justice: a God of faithfulness and without iniquity, just and right is he.
4Han er Klippen, fuldkomment hans Værk, thi alle hans Veje er Retfærd! En trofast Gud, uden Svig, retfærdig og sanddru er Han.
5They have dealt corruptly with him. They are not his children, because of their defect. They are a perverse and crooked generation.
5Skændselsmennesker sveg ham, en forvent og vanartet Slægt.
6Do you thus requite Yahweh, foolish people and unwise? Isn’t he your father who has bought you? He has made you, and established you.
6Er det sådan, I lønner HERREN? Du tåbelige, uvise Folk! Er han ej din Fader og Skaber, den, som gjorde og danned dig?
7Remember the days of old. Consider the years of many generations. Ask your father, and he will show you; your elders, and they will tell you.
7Kom Fortidens Dage i Hu, agt på henfarne Slægters År; spørg din Fader, han skal berette, dine gamle, de skal fortælle dig!
8When the Most High gave to the nations their inheritance, when he separated the children of men, he set the bounds of the peoples according to the number of the children of Israel.
8Da den Højeste gav Folkene Eje, satte Skel mellem Menneskenes Børn, bestemte han Folkenes Grænser efter Tallet på Guds Sønner,
9For Yahweh’s portion is his people. Jacob is the lot of his inheritance.
9men HERRENs Del blev Jakob, Israel hans tilmålte Lod.
10He found him in a desert land, in the waste howling wilderness. He surrounded him. He cared for him. He kept him as the apple of his eye.
10Han fandt det i Ørkenlandet, i Ødemarken, blandt Ørkenens Hyl; han værnede det med vågent Øje og vogtede det som sin Øjesten.
11As an eagle that stirs up her nest, that flutters over her young, he spread abroad his wings, he took them, he bore them on his feathers.
11Som Ørnen, der purrer sin Yngel ud og svæver over sine Unger, løftede han det på sit Vingefang og bar det på sine Vinger.
12Yahweh alone led him. There was no foreign god with him.
12HERREN var dets eneste Fører, ingen fremmed Gud var hos ham.
13He made him ride on the high places of the earth. He ate the increase of the field. He caused him to suck honey out of the rock, oil out of the flinty rock;
13Han lod det færdes over Landets Høje, nærede det med Markens Frugter, lod det suge Honning af Klippen og Olie af Bjergets Flint,
14Butter of the herd, and milk of the flock, with fat of lambs, rams of the breed of Bashan, and goats, with the finest of the wheat. Of the blood of the grape you drank wine.
14Surmælk fra Køer, Mælk fra Småkvæg, dertil Fedt af Lam og Vædre, af Tyre fra Basan og Bukke og Hvedens Fedme tillige, og Drueblod drak du, Vin.
15But Jeshurun grew fat, and kicked. You have grown fat. You have grown thick. You have become sleek. Then he forsook God who made him, and lightly esteemed the Rock of his salvation.
15Men da Jesjurun blev fed, slog han bagud, du blev fed, du blev tyk, du blev mæsket; da forskød han Gud, sin Skaber, lod hånt om sin Frelses Klippe.
16They moved him to jealousy with strange gods. They provoked him to anger with abominations.
16De æggede ham med fremmede, med Vederstyggeligheder tirrede de ham;
17They sacrificed to demons, not God, to gods that they didn’t know, to new gods that came up recently, which your fathers didn’t dread.
17de ofred til Dæmoner, der ej er Guder, til Guder, de ej før kendte til; til nye, der nys var kommet frem, og som ej eders Fædre frygtede.
18Of the Rock who became your father, you are unmindful, and have forgotten God who gave you birth.
18Klippen, der avled dig, slog du af Tanke og glemte den Gud, der fødte dig!
19Yahweh saw and abhorred, because of the provocation of his sons and his daughters.
19Da HERREN så det, forstødte han dem af Græmmelse over sine Børn
20He said, “I will hide my face from them. I will see what their end shall be; for they are a very perverse generation, children in whom is no faithfulness.
20og sagde: "Jeg vil skjule mit Åsyn for dem og se, hvad Ende det tager med dem; thi de er en bundfalsk Slægt, Børn, som er uden Troskab;
21They have moved me to jealousy with that which is not God. They have provoked me to anger with their vanities. I will move them to jealousy with those who are not a people. I will provoke them to anger with a foolish nation.
21de ægged mig med det der ikke er Gud, tirrede mig ved deres tomme Gøgl: Jeg vil ægge dem med det, der ikke er et Folk, tirre dem ved et Folk af Dårer.
22For a fire is kindled in my anger, Burns to the lowest Sheol , Devours the earth with its increase, and sets the foundations of the mountains on fire.
22Thi der flammer en Ild i min Vrede, som brænder til Dødsrigets Dyb; den fortærer Jorden med dens Grøde og antænder Bjergenes Grunde.
23“I will heap evils on them. I will spend my arrows on them.
23Jeg hober Ulykker over dem og opbruger mine Pile imod dem.
24They shall be wasted with hunger, and devoured with burning heat and bitter destruction. I will send the teeth of animals on them, With the poison of crawling things of the dust.
24De udmagres af Sult og hentæres af Pestglød og giftig Sot; så sender jeg Vilddyrs Tænder og Slangers Gift imod dem.
25Outside the sword shall bereave, and in the rooms, terror; on both young man and virgin, The nursing infant with the gray-haired man.
25Ude slår Sværdet Børnene ned og inde i Kamrene Rædselen både Yngling og Jomfru, diende Børn og grånende Mænd.
26I said, I would scatter them afar. I would make their memory to cease from among men;
26Jeg satte mig for at blæse dem bort og slette deres Minde blandt Mennesker ud,
27were it not that I feared the provocation of the enemy, lest their adversaries should judge wrongly, lest they should say, ‘Our hand is exalted, Yahweh has not done all this.’”
27men jeg frygtede, at Fjenden skulde volde mig Græmmelse, deres Avindsmænd tage fejl og tænke: Det var vor egen Hånd, der var stærk, ej HERREN, der gjorde alt dette.
28For they are a nation void of counsel. There is no understanding in them.
28Thi de er et rådvildt Folk, og i dem er der ikke Forstand.
29Oh that they were wise, that they understood this, that they would consider their latter end!
29Var de vise, forstod de det og indså, hvad der venter dem selv!
30How could one chase a thousand, and two put ten thousand to flight, unless their Rock had sold them, and Yahweh had delivered them up?
30Hvor skulde een kunne forfølge tusind, og to slå ti Tusind på Flugt, hvis ikke deres klippe havde solgt dem og HERREN givet dem til Pris!
31For their rock is not as our Rock, even our enemies themselves being judges.
31Thi deres Klippe er ikke som vor, det ved vore Fjender bedst selv!
32For their vine is of the vine of Sodom, of the fields of Gomorrah. Their grapes are grapes of gall, Their clusters are bitter.
32Thi fra Sodoma stammer deres Vinstok og fra Gomorras Marker; deres Druer er giftige Druer, og beske er deres Klaser;
33Their wine is the poison of serpents, The cruel venom of asps.
33som Dragegift er deres Vin, som Øglers gruelige Edder.
34“Isn’t this laid up in store with me, sealed up among my treasures?
34Er ej dette forvaret hos mig, forseglet i mine Gemmer
35Vengeance is mine, and recompense, at the time when their foot slides; for the day of their calamity is at hand. The things that are to come on them shall make haste.”
35til Hævnens og Regnskabets Dag, den Stund, deres Fod skal vakle? Thi deres Undergangs Dag stunder til; hvad der venter dem, kommer i Hast."
36For Yahweh will judge his people, and have compassion on his servants, when he sees that their power is gone, There is none remaining, shut up or left at large.
36Thi Ret skaffer HERREN sit Folk og forbarmer sig over sine Tjenere, thi han ser, deres kraft er brudt, det er ude med hver og en.
37He will say, “Where are their gods, The rock in which they took refuge;
37Da spørger han: "Hvor er nu deres Gud, Klippen, på hvem de forlod, sig,
38Which ate the fat of their sacrifices, And drank the wine of their drink offering? Let them rise up and help you! Let them be your protection.
38som åd deres, Slagtofres Fedme og drak deres Drikofres Vin? Lad dem rejse sig og hjælpe eder, lad dem være eder et Skjul!
39“See now that I, even I, am he, There is no god with me. I kill, and I make alive. I wound, and I heal. There is no one who can deliver out of my hand.
39Erkend nu, at jeg, jeg er Gud uden anden Gud ved min Side. Jeg døder, jeg gør levende, jeg sårer, og jeg læger, "g ingen kan frelse fra min Hånd.
40For I lift up my hand to heaven, And say, As I live forever,
40Thi jeg løfter min Hånd mod Himlen og siger: Så sandt jeg lever evindelig,
41if I whet my glittering sword, My hand take hold on judgment; I will render vengeance to my adversaries, and will recompense those who hate me.
41jeg hvæsser mit lynende Sværd, og min Hånd tager fat på Dommen, jeg hævner mig på mine Fjender, øver Gengæld mod mine Avindsmænd.
42I will make my arrows drunk with blood. My sword shall devour flesh with the blood of the slain and the captives, from the head of the leaders of the enemy.”
42Mine Pile gør jeg drukne af Blod, og mit Sværd skal svælge i Kød, i faldnes og fangnes Blod og fjendtlige Høvdingers Hoveder!"
43Rejoice, you nations, with his people, for he will avenge the blood of his servants. He will render vengeance to his adversaries, And will make expiation for his land, for his people.
43I Folkeslag, pris hans Folk, thi han hævner sine Tjeneres Blod; han hævner sig på sine Fjender, og skaffer sit Folks Land Soning!
44Moses came and spoke all the words of this song in the ears of the people, he and Joshua the son of Nun.
44Og Moses kom og fremsagde hele denne Sang for Folket, han og Josua, Nuns Søn.
45Moses made an end of speaking all these words to all Israel;
45Og da Moses var færdig med at fremsige alle disse Ord for hele Israel,
46He said to them, “Set your heart to all the words which I testify to you this day, which you shall command your children to observe to do, all the words of this law.
46sagde han til dem: "Læg eder alle de Ord på Sinde, som jeg i Dag har vidnet imod eder, for at du kan pålægge dine Sønner dem, at de omhyggeligt må handle efter alle denne Lovs Bud;
47For it is no vain thing for you; because it is your life, and through this thing you shall prolong your days in the land, where you go over the Jordan to possess it.”
47thi det er ikke tomme Ord uden Betydning for eder, men af dem afhænger eders Liv, og ved at følge det Ord skal I få et langt Liv i det Land, som l skal ind og tage i Besiddelse efter at være gået over Jordan."
48Yahweh spoke to Moses that same day, saying,
48Selv samme Dag talede HERREN til Moses og sagde:
49“Go up into this mountain of Abarim, to Mount Nebo, which is in the land of Moab, that is over against Jericho; and see the land of Canaan, which I give to the children of Israel for a possession;
49"Stig op på Abarimbjerget der, Nebobjerget i Moabs Land over for Jeriko, og se ud over Kana'ans Land, som jeg vil give Israelitterne i Eje!
50and die on the mountain where you go up, and be gathered to your people, as Aaron your brother died on Mount Hor, and was gathered to his people:
50Og så skal du dø på det Bjerg, du bestiger, og samles til din Slægt, ligesom din Broder Aron døde på Bjerget Hor og samledes til sin Slægt,
51because you trespassed against me in the midst of the children of Israel at the waters of Meribah of Kadesh, in the wilderness of Zin; because you didn’t sanctify me in the midst of the children of Israel.
51fordi I handlede troløst imod mig iblandt Israelitterne ved Merihat Kadesjs Vand i Zins Ørken, fordi I ikke helligede mig iblandt Israelitterne.
52For you shall see the land before you; but you shall not go there into the land which I give the children of Israel.”
52Thi her ovre fra skal du se ud over Landet, men du skal ikke komme derind, ind i det Land, jeg vil give Israelitterne!