World English Bible

Danish

Ecclesiastes

7

1A good name is better than fine perfume; and the day of death better than the day of one’s birth.
1Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag;
2It is better to go to the house of mourning than to go to the house of feasting: for that is the end of all men, and the living should take this to heart.
2bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte
3Sorrow is better than laughter; for by the sadness of the face the heart is made good.
3Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.
4The heart of the wise is in the house of mourning; but the heart of fools is in the house of mirth.
4De vises Hjerte er i Sørgehuset. Tåbernes Hjerte i Glædeshuset.
5It is better to hear the rebuke of the wise, than for a man to hear the song of fools.
5Bedre at høre på Vismands Skænd end at høre på Tåbers Sang.
6For as the crackling of thorns under a pot, so is the laughter of the fool. This also is vanity.
6Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.
7Surely extortion makes the wise man foolish; and a bribe destroys the understanding.
7Thi uredelig Vinding gør Vismand til Dåre, og Stikpenge ødelægger Hjertet.
8Better is the end of a thing than its beginning. The patient in spirit is better than the proud in spirit.
8En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod.
9Don’t be hasty in your spirit to be angry, for anger rests in the bosom of fools.
9Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.
10Don’t say, “Why were the former days better than these?” For you do not ask wisely about this.
10Spørg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?" Thi således spørger du ikke med Visdom.
11Wisdom is as good as an inheritance. Yes, it is more excellent for those who see the sun.
11Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;
12For wisdom is a defense, even as money is a defense; but the excellency of knowledge is that wisdom preserves the life of him who has it.
12thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.
13Consider the work of God, for who can make that straight, which he has made crooked?
13Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?
14In the day of prosperity be joyful, and in the day of adversity consider; yes, God has made the one side by side with the other, to the end that man should not find out anything after him.
14Vær ved godt Mod på den gode Dag og indse på den onde Dag, at Gud skabte denne såvel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.
15All this have I seen in my days of vanity: there is a righteous man who perishes in his righteousness, and there is a wicked man who lives long in his evildoing.
15Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.
16Don’t be overly righteous, neither make yourself overly wise. Why should you destroy yourself?
16Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?
17Don’t be too wicked, neither be foolish. Why should you die before your time?
17Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide?
18It is good that you should take hold of this. Yes, also from that don’t withdraw your hand; for he who fears God will come forth from them all.
18Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer.
19Wisdom is a strength to the wise man more than ten rulers who are in a city.
19Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen.
20Surely there is not a righteous man on earth, who does good and doesn’t sin.
20Thi intet Menneske er så retfærdigt på Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.
21Also don’t take heed to all words that are spoken, lest you hear your servant curse you;
21Giv ikke Agt på alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;
22for often your own heart knows that you yourself have likewise cursed others.
22thi du ved med dig selv, at også du mange Gange har forbandet andre.
23All this have I proved in wisdom. I said, “I will be wise”; but it was far from me.
23Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: "Jeg vil vorde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;
24That which is, is far off and exceedingly deep. Who can find it out?
24Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?
25I turned around, and my heart sought to know and to search out, and to seek wisdom and the scheme of things, and to know that wickedness is stupidity, and that foolishness is madness.
25Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.
26I find more bitter than death the woman whose heart is snares and traps, whose hands are chains. Whoever pleases God shall escape from her; but the sinner will be ensnared by her.
26Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.
27“Behold, I have found this,” says the Preacher, “one to another, to find out the scheme;
27Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.
28which my soul still seeks; but I have not found. One man among a thousand have I found; but I have not found a woman among all those.
28Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.
29Behold, this only have I found: that God made man upright; but they search for many schemes.”
29Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for.