1Now these are the names of the sons of Israel, who came into Egypt (every man and his household came with Jacob):
1Dette er Navnene på Israels Sønner, der sammen med Jakob kom til Ægypten med deres Familier:
2Reuben, Simeon, Levi, and Judah,
2Ruben, Simeon, Levi og Juda,
3Issachar, Zebulun, and Benjamin,
3Issakar, Zebulon og Benjamin,
4Dan and Naphtali, Gad and Asher.
4Dan og Naftali, Gad og Aser.
5All the souls who came out of Jacob’s body were seventy souls, and Joseph was in Egypt already.
5Jakobs Efterkommere udgjorde i alt halvfjerdsindstyve, men Josef var i Ægypten.
6Joseph died, as did all his brothers, and all that generation.
6Imidlertid døde Josef og alle hans Brødre og hele dette Slægtled.
7The children of Israel were fruitful, and increased abundantly, and multiplied, and grew exceedingly mighty; and the land was filled with them.
7Men Israeliterne var frugtbare og formerede sig, og de blev mange og overmåde talrige, så at Landet blev fuldt af dem.
8Now there arose a new king over Egypt, who didn’t know Joseph.
8Da kom der en ny Konge over Ægypten, som ikke vidste noget om Josef;
9He said to his people, “Behold, the people of the children of Israel are more and mightier than we.
9og han sagde til sit Folk: "Se, Israels Folk bliver talrigere og stærkere end vi.
10Come, let us deal wisely with them, lest they multiply, and it happen that when any war breaks out, they also join themselves to our enemies, and fight against us, and escape out of the land.”
10Velan, lad os gå klogt til Værks imod dem, for at de ikke skal blive for mange; ellers kan det hænde, når vi kommer i Krig, at de går over til vore Modstandere og kæmper mod os og til sidst forlader Landet!"
11Therefore they set taskmasters over them to afflict them with their burdens. They built storage cities for Pharaoh: Pithom and Raamses.
11Så satte man Fogeder over dem til at plage dem med Trællearbejde, og de måtte bygge Forrådsbyer for Farao: Pitom og Ra'amses.
12But the more they afflicted them, the more they multiplied and the more they spread out. They were grieved because of the children of Israel.
12Men jo mere man plagede dem, des flere blev de, og des mere bredte de sig, så Ægypterne fik Rædsel for Israeliterne.
13The Egyptians ruthlessly made the children of Israel serve,
13Og Ægypterne tvang Israeliterne til Trællearbejde
14and they made their lives bitter with hard service, in mortar and in brick, and in all kinds of service in the field, all their service, in which they ruthlessly made them serve.
14og gjorde dem Livet bittert ved hårdt Arbejde med Ler og Tegl og alle Hånde Markarbejde, ved alt det Arbejde, de tvang dem til at udføre for sig.
15The king of Egypt spoke to the Hebrew midwives, of whom the name of the one was Shiphrah, and the name of the other Puah,
15Ægypterkongen sagde da til Hebræerkvindernes Jordemødre, af hvilke den ene hed Sjifra, den anden Pua:
16and he said, “When you perform the duty of a midwife to the Hebrew women, and see them on the birth stool; if it is a son, then you shall kill him; but if it is a daughter, then she shall live.”
16"Når I forløser Hebræerkvinderne, skal I se godt efter ved Fødselen, og er det et Drengebarn, tag så Livet af det, men er det et Pigebarn, lad det så leve!"
17But the midwives feared God, The Hebrew word rendered “God” is “Elohim.” and didn’t do what the king of Egypt commanded them, but saved the baby boys alive.
17Men Jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke, som Ægypterkongen havde befalet dem, men lod Drengebørnene leve.
18The king of Egypt called for the midwives, and said to them, “Why have you done this thing, and have saved the boys alive?”
18Da lod Ægypterkongen Jordemødrene kalde og sagde til dem: "Hvorfor har I båret eder således ad og ladet Drengebørnene leve?"
19The midwives said to Pharaoh, “Because the Hebrew women aren’t like the Egyptian women; for they are vigorous, and give birth before the midwife comes to them.”
19Men Jordemødrene svarede Farao: "Hebræerkvinderne er ikke som de Ægyptiske Kvinder, de har let ved at føde; inden Jordemoderen kommer til dem, har de allerede født!"
20God dealt well with the midwives, and the people multiplied, and grew very mighty.
20Og Gud gjorde vel imod Jordemødrene, og Folket blev stort og såre talrigt;
21It happened, because the midwives feared God, that he gave them families.
21og Gud gav Jordemødrene Afkom, fordi de frygtede ham.
22Pharaoh commanded all his people, saying, “You shall cast every son who is born into the river, and every daughter you shall save alive.”
22Da udstedte Farao den Befaling til hele sit Folk: "Alle Drengebørn, der fødes, skal I kaste i Nilen, men Pigebørnene skal I lade leve!"