1Then Jacob went on his journey, and came to the land of the children of the east.
1Derpå fortsatte Jakob sin Vandring og drog til Østens Børns Land.
2He looked, and behold, a well in the field, and, behold, three flocks of sheep lying there by it. For out of that well they watered the flocks. The stone on the well’s mouth was large.
2Da fik han Øje på en Brønd på Marken og tre Hjorde af Småkvæg, der var lejrede ved den. Ved den Brønd vandede man Hjordene; og over Hullet lå der en stor Sten,
3There all the flocks were gathered. They rolled the stone from the well’s mouth, and watered the sheep, and put the stone again on the well’s mouth in its place.
3som man først væltede bort, når alle Hjordene var samlede, for siden, når Dyrene var vandet, at vælte den på Plads igen.
4Jacob said to them, “My relatives, where are you from?” They said, “We are from Haran.”
4Jakob spurgte dem: "Hvor er I fra, Brødre?" De svarede: "Fra Karan!"
5He said to them, “Do you know Laban, the son of Nahor?” They said, “We know him.”
5Da spurgte han dem: "Kender I Laban, Nakors Søn?" De svarede: "Ja, ham kender vi godt."
6He said to them, “Is it well with him?” They said, “It is well. See, Rachel, his daughter, is coming with the sheep.”
6Han spurgte da: "Går det ham vel? De svarede: "Ja, det går ham vel; se, hans Datter Rakel kommer netop med Hjorden derhenne!"
7He said, “Behold, it is still the middle of the day, not time to gather the livestock together. Water the sheep, and go and feed them.”
7Da sagde han: "Det er jo endnu højlys Dag og for tidligt at drive Kvæget sammen; vand Dyrene og før dem ud på Græsgangene!"
8They said, “We can’t, until all the flocks are gathered together, and they roll the stone from the well’s mouth. Then we water the sheep.”
8Men de svarede: "Det kan vi ikke, før alle Hyrderne er samlede; først når de vælter Stenen fra Brøndhullet, kan vi vande Dyrene."
9While he was yet speaking with them, Rachel came with her father’s sheep, for she kept them.
9Medens han således stod og talte med dem, var Rakel kommet derhen med sin Faders Hjord, som hun vogtede;
10It happened, when Jacob saw Rachel the daughter of Laban, his mother’s brother, and the sheep of Laban, his mother’s brother, that Jacob went near, and rolled the stone from the well’s mouth, and watered the flock of Laban his mother’s brother.
10og så snart Jakob så sin Morbroder Labans Datter Rakel og hans Hjord, gik han hen og væltede Stenen fra Brøndhullet og vandede sin Morbroder Labans Hjord.
11Jacob kissed Rachel, and lifted up his voice, and wept.
11Så kyssede han Rakel og brast i Gråd;
12Jacob told Rachel that he was her father’s brother, and that he was Rebekah’s son. She ran and told her father.
12og han fortalte hende; at han var hendes Faders Frænde, en Søn af Rebekka: Da skyndte hun sig hjem til sin Fader og fortalte ham det"
13It happened, when Laban heard the news of Jacob, his sister’s son, that he ran to meet Jacob, and embraced him, and kissed him, and brought him to his house. Jacob told Laban all these things.
13og så snart Laban hørte om sin Søstersøn Jakob, løb han ham i Møde, omfavnede og kyssede ham og førte ham hjem til sit Hus. Så fortalte Jakob ham alt, hvad der var sket;
14Laban said to him, “Surely you are my bone and my flesh.” He lived with him for a month.
14og Laban sagde: "Ja, du er mit Kød og Blod!" Han blev nu hos ham en Månedstid.
15Laban said to Jacob, “Because you are my brother, should you therefore serve me for nothing? Tell me, what will your wages be?”
15Så sagde Laban til Jakob: "Skulde du tjene mig for intet fordi du er min Frænde? Sig mig. hvad du vil have i Løn!"
16Laban had two daughters. The name of the elder was Leah, and the name of the younger was Rachel.
16Nu havde Laban to Døtre; den ældste hed Lea, den yngste Rakel;
17Leah’s eyes were weak, but Rachel was beautiful in form and attractive.
17Leas Øjne var matte, men Rakel havde en dejlig Skikkelse og så dejlig ud,
18Jacob loved Rachel. He said, “I will serve you seven years for Rachel, your younger daughter.”
18og Jakob elskede Rakel; derfor sagde han: "Jeg vil tjene dig syv År for din yngste Datter Rakel."
19Laban said, “It is better that I give her to you, than that I should give her to another man. Stay with me.”
19Laban svarede: "Jeg giver hende hellere til dig end til en fremmed; bliv kun hos mig!"
20Jacob served seven years for Rachel. They seemed to him but a few days, for the love he had for her.
20Så tjente Jakob syv År for Rakel; og de syntes ham kun nogle få Dage, fordi han elskede hende.
21Jacob said to Laban, “Give me my wife, for my days are fulfilled, that I may go in to her.”
21Derefter sagde Jakob til Laban: "Giv mig min Hustru, nu min Tjenestetid er ude, at jeg kan gå ind til hende!"
22Laban gathered together all the men of the place, and made a feast.
22Så indbød Laban alle Mændene på Stedet til Gæstebud.
23It happened in the evening, that he took Leah his daughter, and brought her to him. He went in to her.
23Men da Aftenen kom, tog han sin, Datter Lea og bragte hende til ham, og han gik ind til hende.
24Laban gave Zilpah his handmaid to his daughter Leah for a handmaid.
24Og Laban gav sin Datter Lea sin Trælkvinde Zilpa til Trælkvinde.
25It happened in the morning that, behold, it was Leah. He said to Laban, “What is this you have done to me? Didn’t I serve with you for Rachel? Why then have you deceived me?”
25Da det nu om Morgenen viste sig at være Lea, sagde Jakob til Laban: "Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for Rakel, jeg,har tjent hos dig? Hvorfor har, du bedraget mig?"
26Laban said, “It is not done so in our place, to give the younger before the firstborn.
26Laban svarede: "Det er ikke Skik og Brug her til Lands at give den yngste bort før den ældste;
27Fulfill the week of this one, and we will give you the other also for the service which you will serve with me yet seven other years.”
27men lad nu Bryllupsugen gå til Ende, så vil, jeg også give dig hende, imod at du bliver i min Tjeneste syv År til."
28Jacob did so, and fulfilled her week. He gave him Rachel his daughter as wife.
28Det gik Jakob ind på, og da Bryllupsugen var til Ende, gav Laban ham sin Datter Rakel til Hustru.
29Laban gave to Rachel his daughter Bilhah, his handmaid, to be her handmaid.
29Og Laban gav sin Datter Rakel sin Trælkvinde Bilha til Trælkvinde.
30He went in also to Rachel, and he loved also Rachel more than Leah, and served with him yet seven other years.
30Så gik Jakob også ind til Rakel, og han elskede Rakel højere end Lea. Derpå blev han i Labans Tjeneste syv År til.
31Yahweh saw that Leah was hated, and he opened her womb, but Rachel was barren.
31Da HERREN så, at Lea blev tilsidesat, åbnede han hendes Moderliv, medens Rakel var ufrugtbar.
32Leah conceived, and bore a son, and she named him Reuben. For she said, “Because Yahweh has looked at my affliction. For now my husband will love me.”
32Så blev Lea frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet Ruben; thi hun sagde: "HERREN har set til min Ulykke; nu vil min Mand elske mig!"
33She conceived again, and bore a son, and said, “Because Yahweh has heard that I am hated, he has therefore given me this son also.” She named him Simeon.
33Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn;og hun sagde: "HERREN hørte, at jeg var tilsidesat, så gav han mig også ham!" Derfor gav hun ham Navnet Simeon.
34She conceived again, and bore a son. Said, “Now this time will my husband be joined to me, because I have borne him three sons.” Therefore his name was called Levi.
34Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: "Nu må da endelig min Mand bolde sig til mig, da jeg har født ham tre Sønner." Derfor gav hun ham Navnet Levi.
35She conceived again, and bore a son. She said, “This time will I praise Yahweh.” Therefore she named him Judah. Then she stopped bearing.
35Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde:"Nu vil jeg prise HERREN!" Derfor gav hun ham Navnet Juda. Så fik hun ikke flere Børn.