1Joseph was brought down to Egypt. Potiphar, an officer of Pharaoh’s, the captain of the guard, an Egyptian, bought him from the hand of the Ishmaelites that had brought him down there.
1Da Josef var bragt ned til Ægypten, blev han af Ismaeliterne, der havde bragt ham derned, solgt til Faraos Hofmand Potifar, Livvagtens Øverste, en Ægypter.
2Yahweh was with Joseph, and he was a prosperous man. He was in the house of his master the Egyptian.
2Men HERREN var med Josef, så Lykken fulgte ham. Han var i sin Herre Ægypterens Hus;
3His master saw that Yahweh was with him, and that Yahweh made all that he did prosper in his hand.
3og hans Herre så, at HERREN var med ham, og at HERREN lod alt, hvad han foretog sig, lykkes for ham.
4Joseph found favor in his sight. He ministered to him, and he made him overseer over his house, and all that he had he put into his hand.
4Således fandt Josef Nåde for hans Øjne og kom til at gå ham til Hånde; og han satte ham over sit Hus og gav alt, hvad han ejede, i hans Hånd;
5It happened from the time that he made him overseer in his house, and over all that he had, that Yahweh blessed the Egyptian’s house for Joseph’s sake; and the blessing of Yahweh was on all that he had, in the house and in the field.
5og fra det Øjeblik han satte ham over sit Hus og alt, hvad han ejede, velsignede HERREN Ægypterens Hus for Josefs Skyld, og HERRENs Velsignelse hvilede over alt, hvad han ejede, både inde og ude;
6He left all that he had in Joseph’s hand. He didn’t concern himself with anything, except for the food which he ate. Joseph was well-built and handsome.
6og han betroede alt, hvad han ejede, til Josef, og selv bekymrede han sig ikke om andet end den Mad, han spiste. Men Josef havde en smuk Skikkelse og så godt ud.
7It happened after these things, that his master’s wife cast her eyes on Joseph; and she said, “Lie with me.”
7Nu hændte det nogen Tid derefter, at hans Herres Hustru kastede sine Øjne på Josef og sagde: "Kom og lig hos mig!"
8But he refused, and said to his master’s wife, “Behold, my master doesn’t know what is with me in the house, and he has put all that he has into my hand.
8Men han vægrede sig og sagde til sin Herres Hustru: "Se, min Herre bekymrer sig ikke om noget i Huset, men alt, hvad han ejer, har han givet i min Hånd;
9He isn’t greater in this house than I, neither has he kept back anything from me but you, because you are his wife. How then can I do this great wickedness, and sin against God?”
9han har ikke større Magt i Huset end jeg, og han har ikke unddraget mig noget som helst undtagen dig, fordi du er hans Hustru hvor skulde jeg da kunne øve denne store Misgerning og synde mod Gud!"
10As she spoke to Joseph day by day, he didn’t listen to her, to lie by her, or to be with her.
10Og skønt hun Dag efter Dag talte Josef til, vilde han dog ikke føje hende i at ligge hos hende og have med hende at gøre.
11About this time, he went into the house to do his work, and there were none of the men of the house inside.
11Men en Dag han kom ind i Huset for at gøre sin Gerning, og ingen af Husfolkene var til Stede i Huset,
12She caught him by his garment, saying, “Lie with me!” He left his garment in her hand, and ran outside.
12greb hun fat i hans Kappe og sagde: "Kom og lig hos mig!" Men han lod Kappen blive i hendes Hånd og flygtede ud af Huset.
13When she saw that he had left his garment in her hand, and had run outside,
13Da hun nu så, at han havde ladet hende beholde Kappen og var flygtet ud af Huset,
14she called to the men of her house, and spoke to them, saying, “Behold, he has brought in a Hebrew to us to mock us. He came in to me to lie with me, and I cried with a loud voice.
14kaldte hun på sine Husfolk og sagde til dem: "Her kan I se! Han har bragt os en Hebræer til at drive Spot med os! Han kom ind til mig og vilde ligge hos mig, men jeg råbte af alle Kræfter,
15It happened, when he heard that I lifted up my voice and cried, that he left his garment by me, and ran outside.”
15og da han hørte, at jeg gav mig til at råbe, lod han sin Kappe blive hos mig og flygtede ud af Huset!"
16She laid up his garment by her, until his master came home.
16Så lod hun Kappen blive liggende hos sig, indtil hans Herre kom hjem,
17She spoke to him according to these words, saying, “The Hebrew servant, whom you have brought to us, came in to me to mock me,
17og sagde så det samme til ham: "Den hebraiske Træl, du bragte os til at drive Spot med os, kom ind til mig;
18and it happened, as I lifted up my voice and cried, that he left his garment by me, and ran outside.”
18men da jeg gav mig til at råbe, lod han sin Kappe blive hos mig og flygtede ud af Huset."
19It happened, when his master heard the words of his wife, which she spoke to him, saying, “This is what your servant did to me,” that his wrath was kindled.
19Da hans Herre hørte sin Hustrus Ord: "Således har din Træl behandlet mig!" blussede Vreden op i ham;
20Joseph’s master took him, and put him into the prison, the place where the king’s prisoners were bound, and he was there in custody.
20og Josefs Herre tog ham og kastede ham i Fængsel der, hvor Kongens Fanger sad fængslet. Således kom Josef i Fængsel.
21But Yahweh was with Joseph, and showed kindness to him, and gave him favor in the sight of the keeper of the prison.
21Men HERREN var med Josef og skaffede ham Yndest og lod ham finde Nåde hos Fængselets Overopsynsmand,
22The keeper of the prison committed to Joseph’s hand all the prisoners who were in the prison. Whatever they did there, he was responsible for it.
22så at han gav ham Opsyn over alle Fangerne i Fængselet, og han sørgede for alt, hvad der skulde gøres der.
23The keeper of the prison didn’t look after anything that was under his hand, because Yahweh was with him; and that which he did, Yahweh made it prosper.
23Fængselets Overopsynsmand førte ikke Tilsyn med noget som helst af, hvad der var lagt i Josefs Hånd, eftersom HERREN var med ham og lod alt, hvad han foretog sig, lykkes.