World English Bible

Danish

Genesis

44

1He commanded the steward of his house, saying, “Fill the men’s sacks with food, as much as they can carry, and put each man’s money in his sack’s mouth.
1Derefter befalede han sin Hushovmester: "Fyld Mændenes Sække med Korn, så meget de kan have med sig, og læg hvers Pengesum oven i hans Sæk
2Put my cup, the silver cup, in the sack’s mouth of the youngest, with his grain money.” He did according to the word that Joseph had spoken.
2og læg mit eget Sølvbæger oven i den yngstes Sæk sammen med Pengene for hans Korn!" Og han gjorde, som Josef bød.
3As soon as the morning was light, the men were sent away, they and their donkeys.
3Da Morgenen gryede, fik Mændene Lov at drage bort med deres Æsler.
4When they had gone out of the city, and were not yet far off, Joseph said to his steward, “Up, follow after the men. When you overtake them, ask them, ‘Why have you rewarded evil for good?
4Men før de var kommet ret langt fra Byen, bød Josef sin Hushovmester: "Sæt efter Mændene, og når du indhenter dem, sig så til dem: Hvorfor har I gengældt godt med ondt?
5Isn’t this that from which my lord drinks, and by which he indeed divines? You have done evil in so doing.’”
5Hvorfor har I stjålet mit Sølvbæger? Det er jo min Herres Mundbæger, som han bruger til at tage Varsler af! Ilde har I handlet ved at gøre således!"
6He overtook them, and he spoke these words to them.
6Og da han havde indhentet dem, sagde han det til dem.
7They said to him, “Why does my lord speak such words as these? Far be it from your servants that they should do such a thing!
7Men de svarede: "Hvor kan min Herre tale således? Det være langt fra dine Trælle at gøre sligt!
8Behold, the money, which we found in our sacks’ mouths, we brought again to you out of the land of Canaan. How then should we steal silver or gold out of your lord’s house?
8Se, de Penge, vi fandt oven i vore Sække, bragte vi tilbage til dig fra Kana'ans Land - hvorfor skulde vi da stjæle Guld eller Sølv fra din Herres Hus!
9With whomever of your servants it is found, let him die, and we also will be my lord’s bondservants.”
9Den af dine Trælle, det findes hos, skal dø, og desuden vil vi andre være din Herres Trælle!"
10He said, “Now also let it be according to your words: he with whom it is found will be my bondservant; and you will be blameless.”
10Han svarede: "Vel, lad det blive, som I siger: Den, Bægeret findes hos, skal være min Træl, men I andre skal være sagesløse!"
11Then they hurried, and each man took his sack down to the ground, and each man opened his sack.
11Så skyndte de sig at løfte hver sin Sæk ned på Jorden og åbne den,
12He searched, beginning with the eldest, and ending at the youngest. The cup was found in Benjamin’s sack.
12og han undersøgte dem fra den ældstes til den yngstes, og Bægeret blev fundet i Benjamins Sæk.
13Then they tore their clothes, and each man loaded his donkey, and returned to the city.
13Da sønderrev de deres Klæder, og efter at have læsset Sækkene hver på sit Æsel vendte de tilbage til Byen.
14Judah and his brothers came to Joseph’s house, and he was still there. They fell on the ground before him.
14Da Juda og hans Brødre kom ind i Josefs Hus, hvor han endnu var, kastede de sig til Jorden for ham;
15Joseph said to them, “What deed is this that you have done? Don’t you know that such a man as I can indeed divine?”
15men Josef sagde til dem: "Hvad har I gjort! Ved I ikke, at en Mand som jeg forstår sig på hemmelige Kunster?"
16Judah said, “What will we tell my lord? What will we speak? Or how will we clear ourselves? God has found out the iniquity of your servants. Behold, we are my lord’s bondservants, both we, and he also in whose hand the cup is found.”
16Da sagde Juda: "Hvad skal vi svare min Herre, hvad skal vi sige, og hvorledes skal vi retfærdiggøre os? Gud har fundet dine Trælles Brøde! Se, vi er min Herres Trælle, både vi andre og han, Bægeret fandtes hos!"
17He said, “Far be it from me that I should do so. The man in whose hand the cup is found, he will be my bondservant; but as for you, go up in peace to your father.”
17Men han svarede: "Det være langt fra mig at handle således; den, Bægeret fandtes hos, skal være min Træl, men I andre kan i Fred drage hjem til eders Fader."
18Then Judah came near to him, and said, “Oh, my lord, please let your servant speak a word in my lord’s ears, and don’t let your anger burn against your servant; for you are even as Pharaoh.
18Da trådte Juda hen til ham og sagde: "Hør mig, min Herre, lad din Træl tale et Ord for min Herres Ører og lad ikke Vreden blusse op i dig mod din Træl, thi du er jo som Farao!
19My lord asked his servants, saying, ‘Have you a father, or a brother?’
19Min Herre spurgte sine Trælle Har I Fader eller Broder?
20We said to my lord, ‘We have a father, an old man, and a child of his old age, a little one; and his brother is dead, and he alone is left of his mother; and his father loves him.’
20Og vi svarede min Herre: Ja, vi har en gammel Fader, og der er en Dreng, som blev født i hans Alderdom; en Broder til ham er død, og selv er han den eneste, hans Moder efterlod sig, og hans Fader elsker ham.
21You said to your servants, ‘Bring him down to me, that I may set my eyes on him.’
21Så sagde du til dine Trælle: Bring ham med herned til mig, at jeg kan se ham med egne Øjne!
22We said to my lord, ‘The boy can’t leave his father: for if he should leave his father, his father would die.’
22Men vi svarede min Herre: Drengen kan ikke forlade sin Fader, thi hans Fader dør, hvis han forlader ham!
23You said to your servants, ‘Unless your youngest brother comes down with you, you will see my face no more.’
23Så sagde du til dine Trælle: Kommer eders yngste Broder ikke med herned, så bliver I ikke mere stedt for mit Åsyn!
24It happened when we came up to your servant my father, we told him the words of my lord.
24Vi rejste så op til din Træl. min Fader, og fortalte ham, hvad min Herre havde sagt.
25Our father said, ‘Go again, buy us a little food.’
25Da vor Fader siden sagde: Rejs atter hen og køb os lidt Føde!
26We said, ‘We can’t go down. If our youngest brother is with us, then we will go down: for we may not see the man’s face, unless our youngest brother is with us.’
26svarede vi: Vi kan ikke rejse derned, hvis ikke vor yngste Broder følger med, thi vi bliver ikke stedt for Mandens Åsyn, medmindre vor yngste Broder er med!
27Your servant, my father, said to us, ‘You know that my wife bore me two sons:
27Så sagde din Træl, min Fader. til os: I ved jo, at min Hustru fødte mig to Sønner;
28and the one went out from me, and I said, “Surely he is torn in pieces”; and I haven’t seen him since.
28den ene gik bort fra mig, og jeg sagde: Han er sikkerlig revet ihjel! Og jeg har ikke set ham siden;
29If you take this one also from me, and harm happens to him, you will bring down my gray hairs with sorrow to Sheol .’
29hvis I nu også tager denne fra mig, og der tilstøder ham en Ulykke, bringer I mine grå Hår i Dødsriget med Smerte!
30Now therefore when I come to your servant my father, and the boy is not with us; since his life is bound up in the boy’s life;
30Kommer jeg derfor hjem til din Træl, min Fader, uden at Drengen. ved hvem han hænger med hele sin Sjæl, er med,
31it will happen, when he sees that the boy is no more, that he will die. Your servants will bring down the gray hairs of your servant, our father, with sorrow to Sheol .
31så bliver det hans Død, når han ser, at Drengen ikke er med. og dine Trælle vil bringe din Træl vor Faders grå Hår i Dødsriget med Sorg.
32For your servant became collateral for the boy to my father, saying, ‘If I don’t bring him to you, then I will bear the blame to my father forever.’
32Men din Træl skal svare sin Fader for Drengen, og jeg har forpligtet mig til at være hans Skyldner for bestandig, hvis jeg ikke bringer ham til ham;
33Now therefore, please let your servant stay instead of the boy, a bondservant to my lord; and let the boy go up with his brothers.
33lad derfor din Træl blive tilbage i Drengens Sted som min Herres Træl, men lad Drengen drage hjem med sine Brødre!
34For how will I go up to my father, if the boy isn’t with me?—lest I see the evil that will come on my father.”
34Thi hvorledes skulde jeg kunne drage hjem til min Fader, når jeg ikke har Drengen med? Jeg vil ikke kunne være Vidne til den Ulykke, der rammer min Fader!"