1I am the man that has seen affliction by the rod of his wrath.
1Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,
2He has led me and caused me to walk in darkness, and not in light.
2mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
3Surely against me he turns his hand again and again all the day.
3ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.
4My flesh and my skin has he made old; he has broken my bones.
4Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
5He has built against me, and surrounded me with gall and travail.
5han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
6He has made me to dwell in dark places, as those that have been long dead.
6lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
7He has walled me about, that I can’t go forth; he has made my chain heavy.
7Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
8Yes, when I cry, and call for help, he shuts out my prayer.
8Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.
9He has walled up my ways with cut stone; he has made my paths crooked.
9Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.
10He is to me as a bear lying in wait, as a lion in secret places.
10Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
11He has turned aside my ways, and pulled me in pieces; he has made me desolate.
11han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
12He has bent his bow, and set me as a mark for the arrow.
12han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
13He has caused the shafts of his quiver to enter into my kidneys.
13Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;
14I am become a derision to all my people, and their song all the day.
14hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
15He has filled me with bitterness, he has sated me with wormwood.
15med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
16He has also broken my teeth with gravel stones; he has covered me with ashes.
16Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;
17You have removed my soul far off from peace; I forgot prosperity.
17han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
18I said, My strength is perished, and my expectation from Yahweh.
18og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."
19Remember my affliction and my misery, the wormwood and the gall.
19At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;
20My soul still remembers them, and is bowed down within me.
20min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.
21This I recall to my mind; therefore have I hope.
21Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:
22It is because of Yahweh’s loving kindnesses that we are not consumed, because his compassion doesn’t fail.
22HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
23They are new every morning; great is your faithfulness.
23hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
24Yahweh is my portion, says my soul; therefore will I hope in him.
24Min Del er HERREN, (siger min Sjæl,) derfor håber jeg på ham.
25Yahweh is good to those who wait for him, to the soul that seeks him.
25Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
26It is good that a man should hope and quietly wait for the salvation of Yahweh.
26det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,
27It is good for a man that he bear the yoke in his youth.
27godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.
28Let him sit alone and keep silence, because he has laid it on him.
28Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;
29Let him put his mouth in the dust, if so be there may be hope.
29han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.
30Let him give his cheek to him who strikes him; let him be filled full with reproach.
30Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.
31For the Lord will not cast off forever.
31Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
32For though he cause grief, yet he will have compassion according to the multitude of his loving kindnesses.
32har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;
33For he does not afflict willingly, nor grieve the children of men.
33ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
34To crush under foot all the prisoners of the earth,
34Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
35To turn aside the right of a man before the face of the Most High,
35når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,
36To subvert a man in his cause, the Lord doesn’t approve.
36når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?
37Who is he who says, and it comes to pass, when the Lord doesn’t command it?
37Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?
38Doesn’t evil and good come out of the mouth of the Most High?
38Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?
39Why does a living man complain, a man for the punishment of his sins?
39Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
40Let us search and try our ways, and turn again to Yahweh.
40Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
41Let us lift up our heart with our hands to God The Hebrew word rendered “God” is “Elohim.” in the heavens.
41løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
42We have transgressed and have rebelled; you have not pardoned.
42vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
43You have covered with anger and pursued us; you have killed, you have not pitied.
43men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,
44You have covered yourself with a cloud, so that no prayer can pass through.
44hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;
45You have made us an off-scouring and refuse in the midst of the peoples.
45til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
46All our enemies have opened their mouth wide against us.
46De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
47Fear and the pit have come on us, devastation and destruction.
47Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
48My eye runs down with streams of water, for the destruction of the daughter of my people.
48Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
49My eye pours down, and doesn’t cease, without any intermission,
49Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
50Until Yahweh look down, and see from heaven.
50før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
51My eye affects my soul, because of all the daughters of my city.
51Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
52They have chased me relentlessly like a bird, those who are my enemies without cause.
52Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
53They have cut off my life in the dungeon, and have cast a stone on me.
53de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
54Waters flowed over my head; I said, I am cut off.
54Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"
55I called on your name, Yahweh, out of the lowest dungeon.
55Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
56You heard my voice; don’t hide your ear at my breathing, at my cry.
56du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"
57You drew near in the day that I called on you; you said, Don’t be afraid.
57Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"
58Lord, you have pleaded the causes of my soul; you have redeemed my life.
58Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;
59Yahweh, you have seen my wrong. Judge my cause.
59HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!
60You have seen all their vengeance and all their devices against me.
60Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
61You have heard their reproach, Yahweh, and all their devices against me,
61du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,
62The lips of those that rose up against me, and their device against me all the day.
62mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
63You see their sitting down, and their rising up; I am their song.
63Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.
64You will render to them a recompense, Yahweh, according to the work of their hands.
64Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
65You will give them hardness of heart, your curse to them.
65gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!
66You will pursue them in anger, and destroy them from under the heavens of Yahweh.
66forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.