World English Bible

Danish

Luke

15

1Now all the tax collectors and sinners were coming close to him to hear him.
1Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
2The Pharisees and the scribes murmured, saying, “This man welcomes sinners, and eats with them.”
2Og både Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Denne tager imod Syndere og spiser med dem."
3He told them this parable.
3Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
4 “Which of you men, if you had one hundred sheep, and lost one of them, wouldn’t leave the ninety-nine in the wilderness, and go after the one that was lost, until he found it?
4"Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Får og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
5 When he has found it, he carries it on his shoulders, rejoicing.
5Og når han har fundet det, lægger han det på sine Skuldre med Glæde.
6 When he comes home, he calls together his friends and his neighbors, saying to them, ‘Rejoice with me, for I have found my sheep which was lost!’
6Og når han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Får, som jeg havde mistet.
7 I tell you that even so there will be more joy in heaven over one sinner who repents, than over ninety-nine righteous people who need no repentance.
7Jeg siger eder: Således skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
8 Or what woman, if she had ten drachma coins, if she lost one drachma coin, wouldn’t light a lamp, sweep the house, and seek diligently until she found it?
8Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
9 When she has found it, she calls together her friends and neighbors, saying, ‘Rejoice with me, for I have found the drachma which I had lost.’
9Og når hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
10 Even so, I tell you, there is joy in the presence of the angels of God over one sinner repenting.”
10Således, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig."
11He said, “A certain man had two sons.
11Men han sagde: "En Mand havde to Sønner.
12 The younger of them said to his father, ‘Father, give me my share of your property.’ He divided his livelihood between them.
12Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
13 Not many days after, the younger son gathered all of this together and traveled into a far country. There he wasted his property with riotous living.
13Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
14 When he had spent all of it, there arose a severe famine in that country, and he began to be in need.
14Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
15 He went and joined himself to one of the citizens of that country, and he sent him into his fields to feed pigs.
15Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud på sine Marker for at vogte Svin.
16 He wanted to fill his belly with the husks that the pigs ate, but no one gave him any.
16Og han attråede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene åde; og ingen gav ham noget.
17 But when he came to himself he said, ‘How many hired servants of my father’s have bread enough to spare, and I’m dying with hunger!
17Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
18 I will get up and go to my father, and will tell him, “Father, I have sinned against heaven, and in your sight.
18Jeg vil stå op og gå til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
19 I am no more worthy to be called your son. Make me as one of your hired servants.”’
19jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
20 “He arose, and came to his father. But while he was still far off, his father saw him, and was moved with compassion, and ran, and fell on his neck, and kissed him.
20Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, så hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
21 The son said to him, ‘Father, I have sinned against heaven, and in your sight. I am no longer worthy to be called your son.’
21Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
22 “But the father said to his servants, ‘Bring out the best robe, and put it on him. Put a ring on his hand, and shoes on his feet.
22Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring på hans Hånd og Sko på Fødderne;
23 Bring the fattened calf, kill it, and let us eat, and celebrate;
23og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
24 for this, my son, was dead, and is alive again. He was lost, and is found.’ They began to celebrate.
24Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
25 “Now his elder son was in the field. As he came near to the house, he heard music and dancing.
25Men hans ældste Søn var på Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
26 He called one of the servants to him, and asked what was going on.
26Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
27 He said to him, ‘Your brother has come, and your father has killed the fattened calf, because he has received him back safe and healthy.’
27Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har fået ham sund igen.
28 But he was angry, and would not go in. Therefore his father came out, and begged him.
28Men han blev vred og vilde ikke gå ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
29 But he answered his father, ‘Behold, these many years I have served you, and I never disobeyed a commandment of yours, but you never gave me a goat, that I might celebrate with my friends.
29Men han svarede og sagde til Faderen: Se, så mange År har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
30 But when this, your son, came, who has devoured your living with prostitutes, you killed the fattened calf for him.’
30Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
31 “He said to him, ‘Son, you are always with me, and all that is mine is yours.
31Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
32 But it was appropriate to celebrate and be glad, for this, your brother, was dead, and is alive again. He was lost, and is found.’”
32Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden."