World English Bible

Danish

Luke

7

1After he had finished speaking in the hearing of the people, he entered into Capernaum.
1Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Påhør, gik han ind i Kapernaum.
2A certain centurion’s servant, who was dear to him, was sick and at the point of death.
2Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at dø.
3When he heard about Jesus, he sent to him elders of the Jews, asking him to come and save his servant.
3men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
4When they came to Jesus, they begged him earnestly, saying, “He is worthy for you to do this for him,
4Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: "Han er vel værd, at du gør dette for ham;
5for he loves our nation, and he built our synagogue for us.”
5thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os."
6Jesus went with them. When he was now not far from the house, the centurion sent friends to him, saying to him, “Lord, don’t trouble yourself, for I am not worthy for you to come under my roof.
6Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: "Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gå ind under mit Tag.
7Therefore I didn’t even think myself worthy to come to you; but say the word, and my servant will be healed.
7Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, så bliver min Dreng helbredt.
8For I also am a man placed under authority, having under myself soldiers. I tell this one, ‘Go!’ and he goes; and to another, ‘Come!’ and he comes; and to my servant, ‘Do this,’ and he does it.”
8Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han; og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gør dette! så gør han det."
9When Jesus heard these things, he marveled at him, and turned and said to the multitude who followed him, “I tell you, I have not found such great faith, no, not in Israel.”
9Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: "Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en Tro."
10Those who were sent, returning to the house, found that the servant who had been sick was well.
10Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.
11It happened soon afterwards, that he went to a city called Nain. Many of his disciples, along with a great multitude, went with him.
11Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
12Now when he drew near to the gate of the city, behold, one who was dead was carried out, the only son of his mother, and she was a widow. Many people of the city were with her.
12Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død båren ud, som var sin Moders enbårne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.
13When the Lord saw her, he had compassion on her, and said to her, “Don’t cry.”
13Og da Herren så hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: "Græd ikke!"
14He came near and touched the coffin, and the bearers stood still. He said, “Young man, I tell you, arise!”
14Og han trådte til og rørte ved Båren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: "du unge Mand, jeg siger dig, stå op!"
15He who was dead sat up, and began to speak. And he gave him to his mother.
15Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.
16Fear took hold of all, and they glorified God, saying, “A great prophet has arisen among us!” and, “God has visited his people!”
16Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: "Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk."
17This report went out concerning him in the whole of Judea, and in all the surrounding region.
17Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.
18The disciples of John told him about all these things.
18Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig
19John, calling to himself two of his disciples, sent them to Jesus, saying, “Are you the one who is coming, or should we look for another?”
19og sendte dem til Herren og lod sige: "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
20When the men had come to him, they said, “John the Baptizer has sent us to you, saying, ‘Are you he who comes, or should we look for another?’”
20Og da Mændene kom til ham, sagde de: "Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
21In that hour he cured many of diseases and plagues and evil spirits; and to many who were blind he gave sight.
21I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Ånder og skænkede mange blinde Synet.
22Jesus answered them, “Go and tell John the things which you have seen and heard: that the blind receive their sight, the lame walk, the lepers are cleansed, the deaf hear, the dead are raised up, and the poor have good news preached to them.
22Og han svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gå, spedalske renses, døve høre, døde stå op, Evangeliet forkyndes for fattige;
23 Blessed is he who finds no occasion for stumbling in me.”
23og salig er den, som ikke forarges på mig."
24When John’s messengers had departed, he began to tell the multitudes about John, “What did you go out into the wilderness to see? A reed shaken by the wind?
24Men da Johannes's Sendebud vare gåede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
25 But what did you go out to see? A man clothed in soft clothing? Behold, those who are gorgeously dressed, and live delicately, are in kings’ courts.
25Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgårdene.
26 But what did you go out to see? A prophet? Yes, I tell you, and much more than a prophet.
26Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!
27 This is he of whom it is written, ‘Behold, I send my messenger before your face, who will prepare your way before you.’
27Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
28 “For I tell you, among those who are born of women there is not a greater prophet than John the Baptizer, yet he who is least in the Kingdom of God is greater than he.”
28Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.
29When all the people and the tax collectors heard this, they declared God to be just, having been baptized with John’s baptism.
29Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Dåb.
30But the Pharisees and the lawyers rejected the counsel of God, not being baptized by him themselves.
30Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Råd med dem selv, idet de ikke bleve døbte af ham.
31 “To what then will I liken the people of this generation? What are they like?
31Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ligne de?
32 They are like children who sit in the marketplace, and call one to another, saying, ‘We piped to you, and you didn’t dance. We mourned, and you didn’t weep.’
32De ligne Børn, som sidde på Torvet og råbe til hverandre og sige: Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I græd ikke.
33 For John the Baptizer came neither eating bread nor drinking wine, and you say, ‘He has a demon.’
33Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drak Vin, og I sige: Han er besat.
34 The Son of Man has come eating and drinking, and you say, ‘Behold, a gluttonous man, and a drunkard; a friend of tax collectors and sinners!’
34Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Frådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
35 Wisdom is justified by all her children.”
35Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn!"
36One of the Pharisees invited him to eat with him. He entered into the Pharisee’s house, and sat at the table.
36Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
37Behold, a woman in the city who was a sinner, when she knew that he was reclining in the Pharisee’s house, she brought an alabaster jar of ointment.
37Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;
38Standing behind at his feet weeping, she began to wet his feet with her tears, and she wiped them with the hair of her head, kissed his feet, and anointed them with the ointment.
38og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hovedhår og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.
39Now when the Pharisee who had invited him saw it, he said to himself, “This man, if he were a prophet, would have perceived who and what kind of woman this is who touches him, that she is a sinner.”
39Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: "Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde."
40Jesus answered him, “Simon, I have something to tell you.” He said, “Teacher, say on.”
40Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Simon! jeg har noget at sige dig." Men han siger: "Mester, sig frem!"
41 “A certain lender had two debtors. The one owed five hundred denarii, and the other fifty.
41"En Mand, som udlånte Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig. men den anden halvtredsindstyve.
42 When they couldn’t pay, he forgave them both. Which of them therefore will love him most?”
42Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?"
43Simon answered, “He, I suppose, to whom he forgave the most.” He said to him, “You have judged correctly.”
43Simon svarede og sagde: "Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?" Men han sagde til ham: "Du dømte ret."
44Turning to the woman, he said to Simon, “Do you see this woman? I entered into your house, and you gave me no water for my feet, but she has wet my feet with her tears, and wiped them with the hair of her head.
44Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: "Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hår.
45 You gave me no kiss, but she, since the time I came in, has not ceased to kiss my feet.
45Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind.
46 You didn’t anoint my head with oil, but she has anointed my feet with ointment.
46Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
47 Therefore I tell you, her sins, which are many, are forgiven, for she loved much. But to whom little is forgiven, the same loves little.”
47Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet."
48He said to her, “Your sins are forgiven.”
48Men han sagde til hende: "Dine Synder ere forladte!"
49Those who sat at the table with him began to say to themselves, “Who is this who even forgives sins?”
49Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: "Hvem er denne, som endog forlader Synder?"
50He said to the woman, “Your faith has saved you. Go in peace.”
50Men han sagde til Kvinden: "Din Tro har frelst dig, gå bort med Fred!"