1By the rivers of Babylon, there we sat down. Yes, we wept, when we remembered Zion.
1Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.
2On the willows in its midst, we hung up our harps.
2Vi hængte vore Harper i Landets Pile.
3For there, those who led us captive asked us for songs. Those who tormented us demanded songs of joy: “Sing us one of the songs of Zion!”
3Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: "Syng os af Zions Sange!"
4How can we sing Yahweh’s song in a foreign land?
4Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?
5If I forget you, Jerusalem, let my right hand forget its skill.
5Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!
6Let my tongue stick to the roof of my mouth if I don’t remember you; if I don’t prefer Jerusalem above my chief joy.
6Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!
7Remember, Yahweh, against the children of Edom, the day of Jerusalem; who said, “Raze it! Raze it even to its foundation!”
7HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"
8Daughter of Babylon, doomed to destruction, he will be happy who rewards you, as you have served us.
8Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!
9Happy shall he be, who takes and dashes your little ones against the rock.
9Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!