¹ «Ci dëgg-dëgg maa ngi leen koy wax, ku jaar feneen fu dul ci buntu gétt gi, kooku sàcc la, saay-saay la.

¹Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som ikke går inn i fårestien gjennem døren, men stiger over annensteds, han er en tyv og en røver;

² Waaye ki jaar ci bunt bi, mooy sàmmu xar yi.

²men den som går inn gjennem døren, han er fårenes hyrde.

³ Wottukat bi dina ko ubbil bunt bi, xar yiy dégg baatam. Xar yi mu moom nag, bu ci nekk dina la woo ci sa tur, ba noppi nga topp ko ci biti.

³For ham lukker dørvokteren op, og fårene hører hans røst, og han kaller sine får ved navn og fører dem ut.

⁴ Sàmm bi, bu génnee yi mu moom yépp, dina leen jiitu, ñu topp ko, ndaxte xam nañu baatam.

⁴Når han har fått alle sine får ut, går han foran dem, og fårene følger ham, fordi de kjenner hans røst;

⁵ Waaye duñu topp jaambur; dañu koy daw, ndaxte miinuñu baatam.»

⁵men en fremmed følger de ikke, de flyr fra ham, fordi de ikke kjenner de fremmedes røst.

⁶ Yeesu misaaloon na leen loolu, waaye xamuñu lu mu leen doon wax.

⁶Denne lignelse sa Jesus til dem; men de skjønte ikke hvad det var han talte til dem.

⁷ Noonu Yeesu newaat: «Ci dëgg-dëgg maa ngi leen koy wax, man maay buntu gétt gi.

⁷Jesus sa da atter til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Jeg er døren til fårene.

⁸ Ñi ma fi jiitu ñépp ay sàcc lañu, ak ay saay-saay; waaye xar yi dégluwuñu leen.

⁸Alle de som er kommet før mig, er tyver og røvere; men fårene har ikke hørt dem.

⁹ Man maay bunt bi; ku jaar ci man, dinga mucc, dinga man a dugg ak a génn, dinga am it mbooy goo man a fore.

⁹Jeg er døren; den som går inn gjennem mig, han blir frelst, og han skal gå inn og gå ut og finne føde.

¹⁰ Sàcc bi moom, day sàccsi rekk, di rey ak a yàq. Man damaa ñëw, ngir nit ñi am dund, ba nekk ci naataange.

¹⁰Tyven kommer bare for å stjele og myrde og ødelegge; jeg er kommet forat de skal ha liv og ha overflod.

¹¹ «Man maay sàmm bu baax bi. Sàmm bu baax bi day joxe bakkanam ngir ay xaram.

¹¹Jeg er den gode hyrde; den gode hyrde setter sitt liv til for fårene.

¹² Ki dul sàmm bi tey liggéeyal xaalis rekk waaye moomul xar yi, bu séenee bukki, day daw, bàyyi fa xar ya. Bu ko defee bukki ba dal ca coggal ja, jàpp ca, tasaare ya ca des.

¹²Men den som er leiesvenn og ikke hyrde, den som ikke eier fårene, han ser ulven komme, og forlater fårene og flyr, og ulven røver dem og jager dem fra hverandre;

¹³ Booba surga day daw, ndaxte xaalis rekk lay liggéeyal, faalewul xar ya.

¹³for han er en leiesvenn, og fårene ligger ham ikke på hjerte.

¹⁴ «Man maay sàmm bu baax bi. Ni ma xame Baay bi te Baay bi xame ma ni, noonu laa xame samay xar, te ñoom it ni lañu ma xame. Te it kat dinaa joxe sama bakkan ngir xar yi.

¹⁴Jeg er den gode hyrde, og jeg kjenner mine og kjennes av mine,

¹⁶ Am naa yeneen xar yu bokkul ci gétt gii. War naa leen a indi, ñoom it, te dinañu déglu sama baat. Benn coggal ay am ak benn sàmm.

¹⁵likesom Faderen kjenner mig, og jeg kjenner Faderen; og jeg setter mitt liv til for fårene.

¹⁷ Baay bi bëgg na ma, ndaxte damay joxe sama bakkan ngir jëlaat ko.

¹⁶Jeg har også andre får, som ikke hører til denne sti; også dem skal jeg føre frem, og de skal høre min røst, og det skal bli én hjord, én hyrde.

¹⁸ Kenn du ko jële ci man; maa koy joxe ci sama coobarey bopp. Am naa it sañ-sañu joxe ko te am naa sañ-sañu jëlaat ko. Loolu la ma sama Baay sant.»

¹⁷Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg setter mitt liv til for å ta det igjen.

¹⁹ Kàddu yooyee ñoo féewalewaat Yawut yi.

¹⁸Ingen tar det fra mig, men jeg setter det til av mig selv. Jeg har makt til å sette det til, og jeg har makt til å ta det igjen; dette bud fikk jeg av min Fader.

²⁰ Ñu bare ca ñoom naan: «Dafa ànd ak rab! Dafa dof! Lu tax ngeen koy déglu?»

¹⁹Det blev atter splid iblandt jødene på grunn av disse ord,

²¹ Waaye ñeneen naan: «Nit ku am ay rab du waxe nii. Ndax rab man na ubbi bëti gumba?»

²⁰og mange av dem sa: Han er besatt og gal; hvorfor hører I på ham?

²² Am bés ñu doon màggal ca Yerusalem Bés ba ñu sellale woon kër Yàlla ga; ci jamonoy sedd la woon.

²¹Andre sa: Dette er ikke besatt manns tale; kan vel en ond ånd åpne blindes øine?

²³ Yeesoo nga woon ca kër Yàlla ga, di doxantu ca biir Werandaa bu Suleymaan.

²²Men det var tempelvielsens fest i Jerusalem. Det var vinter,

²⁴ Yawut ya wër ko ne ko: «Kañ nga nuy dindi ci kumpa? Boo dee Almasi bi, wax ko mu leer.»

²³og Jesus gikk omkring i templet i Salomos buegang.

²⁵ Yeesu tontu leen ne: «Wax naa leen ko ba noppi, waaye gëmuleen. Jëf yi may def ci sama turu Baay ñoo may seede.

²⁴Jødene flokket sig da om ham og sa til ham: Hvor lenge vil du holde oss i uvisshet? Er du Messias, da si oss det rent ut!

²⁶ Waaye gëmuleen ndaxte bokkuleen ci samay xar.

²⁵Jesus svarte dem: Jeg har sagt eder det, og I tror det ikke; de gjerninger jeg gjør i min Faders navn, de vidner om mig;

²⁷ Samay xar dinañu dégg sama baat; xam naa leen te ñu ngi may topp.

²⁶men I tror ikke, fordi I ikke er av mine får.

²⁸ Dama leen di jox dund gu dul jeex; duñu sànku mukk, te kenn du leen jële ci sama loxo.

²⁷Mine får hører min røst, og jeg kjenner dem, og de følger mig,

²⁹ Baay bi ma leen jox, moo gën a màgg lépp, te kenn mënul a jële dara ci loxob Baay bi.

²⁸og jeg gir dem evig liv, og de skal aldri i evighet fortapes, og ingen skal rive dem ut av min hånd.

³⁰ Man ak Baay bi benn lanu.»

²⁹Min Fader, som har gitt mig dem, er større enn alle, og ingen kan rive dem ut av min Faders hånd;

³¹ Yawut ya daldi foraat ay xeer, bëgg koo sànni, ngir rey ko.

³⁰jeg og Faderen, vi er ett.

³² Noonu Yeesu ne leen: «Def naa ci seen kanam jëf yu baax yu bare ci ndigalu Baay bi. Ban ci jëf yooyu moo tax ba ngeen bëgg maa sànni ay doj?»

³¹Jødene tok da atter op stener for å stene ham.

³³ Yawut ya ne ko: «Jëf ju baax taxul nu bëgg laa sànniy xeer, waaye dangay suufeel turu Yàlla; yaw, nit rekk nga, ba noppi di def sa bopp Yàlla!»

³²Jesus svarte dem: Mange gode gjerninger har jeg vist eder fra min Fader; hvilken av dem er det I stener mig for?

³⁴ Yeesu tontu ne: «Bind nañu ci seen téereb yoon ne: “Yàlla nee na: Ay yàlla ngeen.”

³³Jødene svarte ham: For nogen god gjerning stener vi dig ikke, men for gudsbespottelse, og fordi du som er et menneske, gjør dig selv til Gud.

³⁵ Yàlla wooye na “ay yàlla” ñi mu yónnee kàddoom, te xam nanu ne, kenn mënul a randal waxi Yàlla.

³⁴Jesus svarte dem: Står det ikke skrevet i eders lov: Jeg har sagt: I er guder?

³⁶ Kon nu ngeen man a waxe ne, damay suufeel turu Yàlla ndax li ma ne Doomam laa, man mi Yàlla tànn, yónni ma ci àddina?

³⁵Når da loven kaller dem guder som Guds ord utgikk til - og Skriften kan ikke gjøres ugyldig -

³⁷ Su ma deful sama jëfi Baay, buleen ma gëm;

³⁶sier da I til ham som Faderen har helliget og sendt til verden: Du spotter Gud, fordi jeg sa: Jeg er Guds Sønn?

³⁸ waaye su ma ko defee, bu ngeen ma gëmul sax, gëmleen boog samay jëf, ngir ngeen xam te nangu ne, maa ngi nekk ci Baay bi te Baay bi nekk na ci man.»

³⁷Gjør jeg ikke min Faders gjerninger, da tro mig ikke;

³⁹ Ñu di ko wut a jàppaat, waaye mu bàyyi leen fa, dem.

³⁸men gjør jeg dem, da tro gjerningene, om I ikke tror mig, forat I kan skjønne og forstå at Faderen er i mig og jeg i ham!

⁴⁰ Yeesu génn, jàllaat dexu Yurdan, toog fa Yaxya daan sóobe ci ndox bu jëkk.

³⁹De søkte da atter å gripe ham, men han slapp ut av deres hånd.

⁴¹ Nit ñu bare ñëw ci moom, te naan: «Yaxya deful benn kéemaan, waaye li mu wax ci kii yépp, dëgg la.»

⁴⁰Og han drog atter bort til hin side av Jordan, til det sted hvor Johannes først døpte og han blev der.

⁴² Noonu ñu bare gëm ko.

⁴¹Og mange kom til ham, og de sa: Johannes gjorde vel ikke noget tegn, men alt det som Johannes sa om denne, var sant.

⁴²Og mange trodde på ham der.