¹ Juróom benni fan laata màggalu bésub Jéggi ba, Yeesu dem na Betani, dëkku Lasaar, mi mu dekkal.

¹Seks dager før påske kom da Jesus til Betania, hvor Lasarus var, han som Jesus hadde opvakt fra de døde.

² Foofa ñu defaral ko fa reer. Màrt moo ko doon séddale, te Lasaar bokkoon na ca gan ña.

²Der gjorde de et måltid for ham, og Marta gikk til hånde; men Lasarus var en av dem som satt til bords med ham.

³ Noonu Maryaama daldi jël liibaru latkoloñ ju raxul ju ñuy wax nàrd, tey jar lu baree-bare. Mu sotti ko ci tànki Yeesu, ba noppi fomp ko ak kawaram. Xetu latkoloñ gi gilli ci kër gi yépp.

³Maria tok da et pund ekte, såre kostelig nardus-salve og salvet Jesu føtter, og tørket hans føtter med sitt hår; og huset blev fylt av salvens duft.

⁴ Kenn ca taalibey Yeesu ya, muy Yudaa Iskariyo, mi ko nar a wor, daldi ne:

⁴En av hans disipler, Judas Iskariot, han som skulde forråde ham, sier da:

⁵ «Lu tax jaayewuñu latkoloñ jii peyu atum lëmm, jox ko miskin yi?»

⁵Hvorfor blev ikke denne salve solgt for tre hundre penninger og gitt til de fattige?

⁶ Waaye bi muy wax loolu, xalaatul woon miskin yi, ndaxte sàcc la woon; moo yoroon boyetu xaalis bi, te daan ci sàkk.

⁶Men dette sa han, ikke fordi de fattige lå ham på hjerte, men fordi han var en tyv og hadde pungen og tok det som blev lagt i den.

⁷ Waaye Yeesu ne ko: «Bàyyi ko! Jekkoon na mu denc ko ngir bés bu ñu may suul.

⁷Jesus sa da: La henne være! hun har gjemt den til min jordeferds dag;

⁸ Miskin yaa ngi ak yéen bés bu nekk, waaye dungeen ma gis ba fàww.»

⁸for de fattige har I alltid hos eder, men mig har I ikke alltid.

⁹ Bi ñu yégee ne, Yeesoo nga fa, mbooloom Yawut mu bare daldi dem Betani. Yeesu rekk yóbbuwu leen fa woon, waaye dañoo bëggoon a gisaale Lasaar, mi Yeesu dekkaloon.

⁹En stor mengde av jødene fikk da vite at han var der, og de kom, ikke bare for Jesu skyld, men også for å se Lasarus, som han hadde opvakt fra de døde.

¹⁰ Saraxalekat yu mag ya dogu ci ne, dañuy reyaale Lasaar,

¹⁰Men yppersteprestene la råd op om også å drepe Lasarus,

¹¹ ndaxte moo waral Yawut yu bare dëddu leen, gëm Yeesu.

¹¹fordi mange av jødene for hans skyld gikk dit og trodde på Jesus.

¹² Ca ëllëg sa mbooloo mu bare, ma ñëwoon ca màggalu bésub Jéggi ba, yég ne Yeesoo ngi jëmsi Yerusalem.

¹²Den følgende dag, da meget folk som var kommet til høitiden, fikk høre at Jesus kom til Jerusalem,

¹³ Ñu daldi jël cari garab, génn di ko teeru. Ñuy xaacu naan:«Osaana!Yaw miy ñëw ci turu Boroom bi,ku barkeel nga!Na Yàlla barkeel buuru Israyil!»

¹³tok de palmegrener og gikk ut for å møte ham, og ropte: Hosianna! Velsignet være han som kommer i Herrens navn, Israels konge!

¹⁴ Yeesu wut cumbur, war ko; ndaxte Mbind mi nee na:

¹⁴Men Jesus fant et ungt asen og satte sig på det, således som skrevet er:

¹⁵ «Buleen ragal, waa Siyon.Gis ngeen, seen buur a ngi ñëw,war mbaam mu ndaw.»

¹⁵Frykt ikke, Sions datter! Se, din konge kommer, sittende på en asenfole.

¹⁶ Yooyu yépp, taalibe ya xamuñu woon ca saa sa lu muy tekki; waaye gannaaw bi ndamu Yeesu feeñee, ñu fàttaliku ne, Mbind mi yégle woon na loolu ci moom, te amal nañu ko.

¹⁶Dette skjønte ikke hans disipler i førstningen; men da Jesus var blitt herliggjort, da kom de i hu at dette var skrevet om ham, og at de hadde gjort dette for ham.

¹⁷ Ña nekkoon ak Yeesu ñépp, bi muy wooyee Lasaar mu génn ca bàmmeel ba te mu dekkal ko, demoon nañu, nettali la ñu gis.

¹⁷Den hop som var i følge med ham, vidnet da at han hadde kalt Lasarus ut av graven og opvakt ham fra de døde;

¹⁸ Looloo tax mbooloo ma teeru ko, ndaxte yégoon nañu firnde boobu.

¹⁸derfor var det også folket gikk ham i møte, fordi de hadde hørt at han hadde gjort dette tegn.

¹⁹ Farisen yi nag di waxante naan: «Gis ngeen, mënuleen ci dara; ñépp a ngi koy topp!»

¹⁹Fariseerne sa da til hverandre: I ser at I intet utretter; se, all verden løper efter ham!

²⁰ Ca mbooloo ma, amoon na ca ay Gereg yu bokk ca ña ñëwoon Yerusalem ngir jaamu Yàlla diirub màggal ga.

²⁰Men der var nogen grekere blandt dem som pleide å dra op for å tilbede på høitiden;

²¹ Ñëw nañu ci Filib, mi dëkk Betsayda ci diiwaanu Galile, ne ko: «Sang bi, danoo bëggoon a gis Yeesu.»

²¹Disse gikk da til Filip, som var fra Betsaida i Galilea, og bad ham og sa: Herre! vi vil gjerne se Jesus.

²² Filib dem wax ko Andare; ñu ànd, waxi ko Yeesu.

²²Filip kommer og sier det til Andreas; Andreas og Filip kommer og sier det til Jesus.

²³ Mu tontu leen ne: «Waxtu wi ñu war a feeñale ndamu Doomu nit ki jot na.

²³Men Jesus svarer dem og sier: Timen er kommet da Menneskesønnen skal herliggjøres.

²⁴ Ci dëgg-dëgg maa ngi leen koy wax, fi ak peppu dugub ji wadd ci suuf jaarul ci dee, du man a weesu li mu doon: pepp doŋŋ. Waaye bu deeyee, dina jur pepp yu bare.

²⁴Sannelig, sannelig sier jeg eder: Hvis ikke hvetekornet faller i jorden og dør, blir det bare det ene korn; men hvis det dør, bærer det megen frukt.

²⁵ Ku bëgg bakkanam dina ko ñàkk, waaye ku ko bañ ci àddina sii, dina ko denc ngir dund gu dul jeex gi.

²⁵Den som elsker sitt liv, mister det, og den som hater sitt liv i denne verden, skal bevare det til evig liv.

²⁶ Ku bëgg a doon sama surga, na ma topp. Bu ko defee, fu ma nekk, fa lay nekk moom itam. Ku may liggéeyal, sama Baay dina ko teral.

²⁶Om nogen er min tjener, han følge mig, og hvor jeg er, der skal også min tjener være; om nogen er min tjener, ham skal Faderen ære.

²⁷ «Léegi nag damaa jàq. Lu may war a wax? Mbaa du dama naan: “Baay, musal ma ci li nar a xew waxtu wiy ñëw?” Déedéet, ñëw naa sax ngir jaar ci waxtu woowu.

²⁷Nu er min sjel forferdet, og hvad skal jeg si? Fader, frels mig fra denne time! Dog nei, derfor er jeg kommet til denne time.

²⁸ Baay, màggalal sa tur!» Noonu ñu dégg baat bu jóge asamaan naan: «Màggal naa ko ba noppi, te dinaa ko màggalaat.»

²⁸Fader, herliggjør ditt navn! Da kom en røst fra himmelen: Både har jeg herliggjort det og skal atter herliggjøre det.

²⁹ Mbooloo ma fa teewoon te dégg baat ba daldi ne: «Dënnu la woon!» Ñeneen naan: «Malaakaa doon wax ak moom.»

²⁹Folket som stod der og hørte det, sa da at det hadde tordnet; andre sa: Det var en engel som talte til ham.

³⁰ Waaye Yeesu ne leen: «Taxuma baat boobu jolli, waaye yéena tax.

³⁰Jesus svarte og sa: Ikke for min skyld kom denne røst, men for eders skyld.

³¹ Àtteb àddina si jot na: léegi ñu dàq malaaka mu bon, mi jiite àddina si.

³¹Nu holdes dom over denne verden; nu skal denne verdens fyrste kastes ut,

³² Te man, bu ñu ma yékkatee, ma tiim suuf, dinaa wootal nit ñépp ci man.»

³²og når jeg blir ophøiet fra jorden, skal jeg drage alle til mig.

³³ Ci baat yooyu la doon misaale ni mu war a faatoo.

³³Dette sa han for å gi til kjenne hvad for en død han skulde dø.

³⁴ Mbooloo ma tontu ko ne: «Jàng nanu ci sunu téereb yoon ne, Almasi bi dina sax ba fàww. Kon yaw, nan nga man a waxe ne, “Doomu nit ki dina yékkatiku?” Kuy Doomu nit kooku?»

³⁴Folket svarte ham: Vi har hørt av loven at Messias blir til evig tid; hvorledes kan da du si at Menneskesønnen skal ophøies? Hvem er denne Menneskesønn?

³⁵ Yeesu ne leen: «Leer gi dootul yàgg ak yéen. Doxleen, ci bi ngeen dee am leer, ngir lëndëm bañ leen a bett. Ndaxte kuy dox ci lëndëm doo xam foo jëm.

³⁵Jesus sa da til dem: Ennu en kort stund er lyset iblandt eder; vandre den stund I har lyset, forat ikke mørket skal komme over eder; den som vandrer i mørket, vet ikke hvor han går hen.

³⁶ Kon ci bi ngeen dee am leer gi, gëmleen ko, ngir ngeen doon doomi leer.» Bi mu waxee loolu ba noppi, Yeesu dafa dem, nëbbatuji leen.

³⁶Tro på lyset den stund I har lyset, forat I kan bli lysets barn! Dette talte Jesus, og han gikk bort og skjulte sig for dem.

³⁷ Firnde yi mu leen won yépp taxul ñu gëm ko,

³⁷Men enda han hadde gjort så mange tegn for deres øine, trodde de ikke på ham,

³⁸ ngir li yonent Yàlla Esayi waxoon am:«Boroom bi, ana ku gëm sunu waare?Kan la Boroom bi won dooleem?»

³⁸forat det ord av profeten Esaias skulde opfylles som han har sagt: Herre! hvem trodde det budskap vi hørte, og for hvem blev Herrens arm åpenbaret?

³⁹ Mënuñu woon a gëm, ndaxte Esayi dafa waxaat ne:

³⁹Og de kunde ikke tro, fordi Esaias atter har sagt:

⁴⁰ «Yàlla dafa gumbaal seeni bët,def ba ñu dëgër bopp,ngir seeni bët bañ a gis,seen xel bañ a xam,ñu bañ a woññiku ci manngir ma wéral leen.»

⁴⁰Han har blindet deres øine og forherdet deres hjerte, forat de ikke skal se med øinene og forstå med hjertet og omvende sig, så jeg kunde læge dem.

⁴¹ Esayi dafa wax loolu, ndaxte gisoon na ndamu Yeesu te mi ngi doon wax ci ay mbiram.

⁴¹Dette sa Esaias fordi han så hans herlighet og talte om ham.

⁴² Fekk na ci biir njiit yi sax, ñu bare gëmoon nañu Yeesu, waaye Farisen yee tax fésaluñu ko, ndaxte dañoo ragaloon, ñu dàq leen ca jàngu ba.

⁴²Allikevel var det mange som trodde på ham, også av rådsherrene, men for fariseernes skyld bekjente de det ikke, forat de ikke skulde bli utstøtt av synagogen;

⁴³ Ngërëmu nit a leen gënaloon ngërëmu Yàlla.

⁴³for de vilde heller ha ære av mennesker enn ære av Gud.

⁴⁴ Yeesu yégle ne: «Ku ma gëm, gëmuloo ma waaye gëm nga ki ma yónni.

⁴⁴Men Jesus ropte og sa: Den som tror på mig, tror ikke på mig, men på ham som har sendt mig,

⁴⁵ Ku ma gis, gis nga ki ma yónni.

⁴⁵og den som ser mig, ser ham som har sendt mig.

⁴⁶ Ni ag leer laa wàcce ci àddina, ngir ku ma gëm du des ci lëndëm.

⁴⁶Jeg er kommet som et lys til verden, forat hver den som tror på mig, ikke skal bli i mørket.

⁴⁷ Ku dégg samay wax te toppu leen, du man maa koy daan, ndaxte wàccuma ngir daan àddina, waaye damaa ñëw ngir musal ko.

⁴⁷Og dersom nogen hører mine ord og ikke tar vare på dem, så dømmer ikke jeg ham; for jeg er ikke kommet for å dømme verden, men for å frelse verden;

⁴⁸ Ku ma beddeeku te nanguwul samay wax, dina fekk fii li koy daan: sama njàngalee koy daan keroog bés bu mujj ba.

⁴⁸den som forkaster mig og ikke tar imot mine ord, har den som dømmer ham: det ord jeg har talt, det skal dømme ham på den ytterste dag.

⁴⁹ Ndaxte waxuma ci sama coobare, waaye Baay bi ma yónni ci boppam, moo ma sant li ma war a wax ak li ma war a jàngale.

⁴⁹For jeg har ikke talt av mig selv, men Faderen, som har sendt mig, han har gitt mig befaling om hvad jeg skal si og hvad jeg skal tale,

⁵⁰ Te xam naa ne, li muy santaane day joxe dund gu dul jeex. Kon li ma wax, dama koy wax, ni ma ko Baay bi sante.»

⁵⁰og jeg vet at hans befaling er evig liv. Derfor, det jeg taler, det taler jeg således som Faderen har sagt mig.