1 Yaw Teyofil mu tedd mi, xam nga ne, nit ñu bare sasoo nañoo bind ab nettali bu jëm ci mbir, yi xewoon ci sunu biir,
1Eftersom mange har tatt sig fore å sette op en fortelling om de ting som er fullbyrdet iblandt oss,
2 li dëppook waxi seede, yi ko teewe woon li dale ca ndoorte la te ñu mujj nekk jawriñi kàddug Yàlla.
2således som de som fra først av var øienvidner og blev ordets tjenere, har overgitt oss det,
3 Léegi nag kon man ci sama wàll, gëstu naa ci lépp li ko dale ca njàlbéen ga, te fas naa la ko yéenee bindal, nettali la ni xew-xew yooyu deme woon tembe.
3så har også jeg foresatt mig, efterat jeg nøie har gransket alt sammen fra først av, å nedskrive det i sammenheng for dig, gjæveste Teofilus,
4 Noonu dinga man a xam ne, li ñu la jàngaloon lu wér peŋŋ la.
4forat du kan lære å kjenne hvor pålitelige de lærdommer er som du er oplært i.
5 Ca jamonoy Erodd, mi nekkoon buur ca réewu Yawut ya, amoon na saraxalekat bu ñu tudde Sakariya te bokk ca mbootaayu saraxalekat, ya askanoo ci Abiya. Jabaram Elisabet askanoo moom itam ci Aaroona.
5I de dager da Herodes var konge i Jødeland, var det en prest ved navn Sakarias, av Abias skifte, og han hadde en hustru av Arons døtre, og hennes navn var Elisabet.
6 Sakariya ak jabaram ñu jub lañu ca kanam Yàlla, di topp ni mu ware ndigal yi ak dogali Boroom bi yépp.
6De var begge rettferdige for Gud, og vandret ulastelig i alle Herrens bud og forskrifter.
7 Waaye amuñu doom, ndaxte Elisabet mënul a am doom, te it fekk ñoom ñaar ñépp ay màggat lañu.
7Og de hadde ikke barn; for Elisabet var ufruktbar, og de var begge kommet langt ut i årene.
8 Benn bés nag Sakariya doon def liggéeyu saraxaleem ca Yàlla, ndaxte mbootaayam a aye keroog.
8Men det skjedde mens han gjorde prestetjeneste for Gud, da raden var kommet til hans skifte,
9 Bi ñuy tegoo bant, ni ko saraxalekat yi daan defe nakajekk, ngir xam kan mooy dugg ca bérab bu sell ba ca kër Yàlla ga, ngir taal fa cuuraay, bant ba tegu ci Sakariya.
9at det efter preste-tjenestens sedvane tilfalt ham å gå inn i Herrens tempel og ofre røkelse;
10 Ca waxtu wa ñuy taal cuuraay la, mbooloo maa nga woon ca biti, di ñaan.
10og hele folkemengden stod utenfor og bad i røkofferets stund.
11 Noonu benn malaakam Boroom bi daldi feeñu Sakariya, taxaw ca féeteek ndeyjooru saraxalukaay, ba ñuy taal cuuraay ca kawam.
11Da åpenbarte en Herrens engel sig for ham og stod på høire side av røkoffer-alteret.
12 Naka la ko Sakariya gis, fitam daldi dem, mu tiit.
12Og da Sakarias så ham, blev han forferdet, og frykt falt på ham.
13 Waaye malaaka ma ne ko: «Bul ragal dara Sakariya, ndaxte sa ñaan nangu na. Elisabet sa jabar dina la jural doom, te dinga ko tudde Yaxya.
13Men engelen sa til ham: Frykt ikke, Sakarias! din bønn er hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en sønn, og du skal kalle ham Johannes;
14 Sa mbég lay doon, sa xol sedd ci, te ñu bare dinañu bég ci juddoom,
14og han skal bli dig til glede og fryd, og mange skal glede sig over hans fødsel.
15 ndaxte dina nekk ku màgg ca kanam Yàlla. Du naan biiñ walla dara luy màndil, te bu juddoo, Xel mu Sell mi daldi ko solu.
15For han skal være stor for Herren, og han skal ikke drikke vin og sterk drikk, og han skal fylles med den Hellige Ånd like fra mors liv;
16 Dina delloosi niti Israyil yu bare ci Yàlla seen Boroom.
16og han skal omvende mange av Israels barn til Herren deres Gud,
17 Mooy jiitu, di yégle ñëwu Boroom bi, ànd ak xel mi ak doole, ji yonent Yàlla Iliyas amoon, ngir jubale xoli baay yi ak doom yi, ngir delloo ñi déggadi ci maanduteg ñi jub. Noonu dina waajal mbooloo muy teeru Boroom bi.»
17og han skal gå i forveien for ham i Elias' ånd og kraft, for å vende fedres hjerter til barn og ulydige til rettferdiges sinnelag, for å berede Herren et velskikket folk.
18 Sakariya daldi ne malaaka ma: «Nan laay xame ne, loolu dëgg la? Ndaxte mag laa, te sama jabar it màggat na.»
18Og Sakarias sa til engelen: Hvorav skal jeg vite dette? Jeg er jo en gammel mann, og min hustru er langt ute i årene.
19 Malaaka ma tontu ko ne: «Man maay Jibril miy taxaw ci kanam Yàlla. Dañu maa yónni ngir ma wax ak yaw te yégal la xebaar bu baax boobu.
19Og engelen svarte ham: Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er utsendt for å tale til dig og forkynne dig dette glade budskap;
20 Léegi nag gannaaw gëmuloo li ma wax, dinga luu te dootuloo man a wax, ba kera sama wax di am, bu jamonoom jotee.»
20og se, du skal bli målløs, og ikke kunne tale før den dag da dette skjer, fordi du ikke trodde mine ord, som skal fullbyrdes i sin tid.
21 Fekk na booba mbooloo maa ngi xaar, jaaxle lool ci li Sakariya yàgg ca bérab bu sell ba.
21Og folket stod og ventet på Sakarias, og de undredes over at han blev så lenge i templet.
22 Waaye bi mu génnee nag, mënul a wax ak ñoom. Noonu nit ña xam ne, dafa am lu ko feeñu ca bérab bu sell ba. Dafa luu, ba di leen liyaar.
22Men da han kom ut, kunde han ikke tale til dem, og de skjønte at han hadde sett et syn i templet, og han nikket til dem, og var og blev stum.
23 Bi Sakariya matalee liggéeyu saraxaleem ba noppi, mu daldi ñibbi.
23Og det skjedde da hans tjenestedager var til ende, da drog han hjem til sitt hus.
24 Bi mbir yooyu weesoo, Elisabet jabaram ëmb, di ko nëbb lu mat juróomi weer
24Men efter disse dager blev hans hustru Elisabet fruktsommelig, og hun trakk sig tilbake i ensomhet i fem måneder, og sa:
25 te naan: «Lii mooy yiw wi ma Boroom bi defal, ba fajal ma li doon sama gàcce ci nit ñi!»
25Så har Herren gjort med mig i de dager da han så til mig for å bortta min vanære iblandt menneskene.
26 Bi Elisabet nekkee ci juróom-benni weeram, Yàlla yónni na malaakaam Jibril ca dëkku Nasaret ca diiwaanu Galile.
26Men i den sjette måned blev engelen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilea som heter Nasaret,
27 Mu yebal ko ca janq bu ñu may waa ju bokk ci askanu Daawuda te ñu koy wax Yuusufa, waaye àndaguñu. Janq baa ngi tudd Maryaama.
27til en jomfru som var trolovet med en mann ved navn Josef, av Davids hus, og jomfruens navn var Maria.
28 Malaaka ma dikk ca moom ne ko: «Jàmm ngaam, yaw mi Boroom bi defal aw yiw; mu ngi ak yaw.»
28Og engelen kom inn til henne og sa: Vær hilset, du benådede! Herren er med dig; velsignet er du blandt kvinner!
29 Waxi malaaka ma daldi jaaxal Maryaama, muy xalaat lu nuyoo boobu man a tekki.
29Men hun blev forferdet over hans ord, og grundet på hvad dette skulde være for en hilsen.
30 Malaaka ma ne ko: «Bul ragal dara Maryaama, ndaxte Yàlla tànn na la ci yiwam.
30Og engelen sa til henne: Frykt ikke, Maria! for du har funnet nåde hos Gud;
31 Dinga ëmb, jur doom ju góor; nanga ko tudde Yeesu.
31og se, du skal bli fruktsommelig og føde en sønn, og du skal kalle ham Jesus.
32 Ku màgg lay nekki, te dinañu ko wooye Doomu Aji Kawe ji. Boroom bi Yàlla dina ko jébbal nguuru Daawuda maamam.
32Han skal være stor og kalles den Høiestes Sønn, og Gud Herren skal gi ham hans far Davids trone,
33 Noonu dina yilif askanu Yanqóoba ba fàww, te nguuram du am àpp.»
33og han skal være konge over Jakobs hus evindelig, og det skal ikke være ende på hans kongedømme.
34 Maryaama laaj malaaka ma ne ko: «Naka la loolu man a ame? Man de, janq laa ba tey.»
34Men Maria sa til engelen: Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke vet av mann?
35 Malaaka ma tontu ko ne: «Xel mu Sell mi dina wàcc ci yaw, te Aji Kawe ji dina la yiir ci kàttanam. Moo tax xale biy juddu dinañu ko wooye Ku sell ki, Doomu Yàlla ji.
35Og engelen svarte henne: Den Hellige Ånd skal komme over dig, og den Høiestes kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige som fødes, kalles Guds Sønn.
36 Elisabet sa mbokk mi it dina am doom ju góor cig màggatam. Ki ñu doon wooye ku mënul a am doom, mu ngi ci juróom-benni weeram.
36Og se, Elisabet, din slektning, har også undfanget en sønn i sin alderdom, og hun, som kaltes ufruktbar, er nu i sin sjette måned.
37 Ndaxte dara tëwul Yàlla.»
37For ingen ting er umulig for Gud.
38 Maryaama ne ko: «Jaamub Boroom bi laa. Na Yàlla def ci man li nga wax.» Ci noonu malaaka ma daldi dem.
38Da sa Maria: Se, jeg er Herrens tjenerinne; mig skje efter ditt ord! Og engelen skiltes fra henne.
39 Ci jamono jooju Maryaama jóg, gaawantu dem ci benn dëkk bu nekkoon ca tund ya ca diiwaanu Yude.
39Men Maria stod op i de dager og skyndte sig til fjellbygdene, til en by i Juda,
40 Mu dugg ca kër Sakariya, daldi nuyu Elisabet.
40og hun kom inn i Sakarias' hus og hilste på Elisabet.
41 Naka la Elisabet dégg Maryaama di nuyoo, doomam daldi yengatu ci biiram. Noonu Xelum Yàlla mu Sell mi daldi solu Elisabet.
41Og det skjedde da Elisabet hørte Marias hilsen, da sprang fosteret i hennes liv, og Elisabet blev fylt med den Hellige Ånd
42 Elisabet wax ca kaw ne: «Barkeel nañu la ci jigéen ñi, barkeel doom ji nga ëmb!
42og ropte med høi røst og sa: Velsignet er du blandt kvinner, og velsignet er ditt livs frukt!
43 Man maay kan, ba ndeyu sama Boroom ñëw di ma seetsi?
43Og hvorledes times mig dette, at min Herres mor kommer til mig?
44 Maa ngi lay wax ne, naka laa la dégg ngay nuyoo rekk, sama doom ji yengu ci sama biir ndax mbég.
44For se, da lyden av din hilsen nådde mitt øre, sprang fosteret i mitt liv med fryd.
45 Barke ñeel na la, yaw mi gëm ne, li la Boroom bi yégal dina mat!»
45Og salig er hun som trodde; for fullbyrdes skal det som er sagt henne av Herren.
46 Noonu Maryaama daldi ne:
46Da sa Maria: Min sjel ophøier Herren,
47 «Sama xol a ngi màggal Boroom bi,sama xel di bég ci Yàlla sama Musalkat,
47og min ånd fryder sig i Gud, min frelser,
48 ndaxte fàttaliku na ma,man jaamam bu woyof bi.Gannaawsi tey, niti jamono yéppdinañu ma wooye ki ñu barkeel,
48han som har sett til sin tjenerinnes ringhet. For se, fra nu av skal alle slekter prise mig salig,
49 ndaxte Ku Màgg ki defal na ma lu réy.Turam dafa sell.
49fordi han har gjort store ting imot mig, han, den mektige, og hellig er hans navn,
50 Day wàcce yërmandeem ci ñi ko ragal,ci seeni sët ba ci seeni sëtaat.
50og hans miskunn er fra slekt til slekt over dem som frykter ham.
51 Wone na jëf yu mag ci dooley loxoom,te tas mbooloom ñiy réy-réylu,
51Han gjorde veldig verk med sin arm, han adspredte dem som var overmodige i sitt hjertes tanke;
52 daaneel boroom doole yi ci seen nguur,yékkati baadoolo yi.
52han støtte stormenn fra deres høiseter og ophøiet de små;
53 Ñi xiif, reggal na leen ak ñam wu neex,te dàq boroom alal yi,ñu daw ak loxoy neen.
53hungrige mettet han med gode gaver, og rikmenn lot han gå bort med tomme hender.
54 Wallu na bànni Israyil giy jaamam,di fàttaliku yërmandeem,
54Han tok sig av Israel, sin tjener, for å komme miskunn i hu
55 ni mu ko dige woon sunuy maam,jëmale ko ci Ibraayma ak askanam ba fàww.»
55- således som han talte til våre fedre - mot Abraham og hans ætt til evig tid.
56 Noonu Maryaama toog fa Elisabet lu war a tollook ñetti weer, sog a ñibbi.
56Og Maria blev hos henne omkring tre måneder, og vendte så hjem igjen til sitt hus.
57 Gannaaw loolu jamono ji Elisabet war a mucc agsi, mu daldi jur doom ju góor.
57Men for Elisabet kom tiden da hun skulde føde, og hun fødte en sønn,
58 Dëkkandoom yi ak mbokkam yi yég ne, Boroom bi won na ko yërmande ju réy, ñu ànd ak moom bég.
58og hennes granner og frender fikk høre at Herren hadde gjort sin miskunn stor mot henne, og de gledet sig med henne.
59 Bi bés ba dellusee, ñu ñëw xarafalsi xale ba, bëgg koo dippee baayam Sakariya.
59Og det skjedde på den åttende dag, da kom de for å omskjære barnet, og de vilde kalle ham Sakarias efter hans far.
60 Waaye yaayam ne leen: «Déedéet, Yaxya lay tudd.»
60Da tok hans mor til orde og sa: Nei, han skal hete Johannes.
61 Ñu ne ko: «Amoo menn mbokk mu tudd noonu.»
61Og de sa til henne: Men det er jo ingen i din ætt som har dette navn.
62 Ñu daldi liyaar baayam, ngir xam nan la bëgg ñu tudde xale ba.
62De gjorde da tegn til hans far for å få vite hvad han vilde han skulde hete.
63 Sakariya laaj àlluwa, bind ci ne: «Yaxya la tudd.» Ñépp daldi waaru.
63Og han bad om en tavle og skrev disse ord: Johannes er hans navn. Og de undret sig alle.
64 Ca saa sa Yàlla dindi luu gi, Sakariya daldi waxaat, di màggal Yàlla.
64Men straks blev hans munn oplatt og hans tunge løst, og han talte og lovet Gud.
65 Waa dëkk ba bépp jaaxle, xew-xew yooyu siiw ca tundi Yude yépp.
65Og det kom frykt på alle dem som bodde deromkring, og i alle Judeas fjellbygder talte de med hverandre om alle disse ting,
66 Ñi dégg nettali, bi jëm ci mbir yooyu, dañu koo denc ci seen xol te naan: «Nu xale bii di mujje nag?» Ndaxte leeroon na ne, dooley Boroom baa ngi ànd ak moom.
66og alle som hørte det, la det på hjerte og sa: Hvad skal det da bli av dette barn? For Herrens hånd var med ham.
67 Sakariya baayu Yaxya daldi fees ak Xel mu Sell mi. Noonu mu wax ci kàddug Yàlla ne:
67Og hans far Sakarias blev fylt med den Hellige Ånd og talte profetiske ord og sa:
68 «Cant ñeel na Boroom bi, Yàllay Israyil,ndaxte wallusi na mbooloom, ba jot leen!
68Lovet være Herren, Israels Gud, han som så til sitt folk og forløste det!
69 Feeñal na nu Musalkat bu am doole,bi soqikoo ci askanu Daawuda jaamam,
69Og han opreiste oss et frelsens horn i sin tjener Davids hus,
70 ni mu yéglee woon bu yàggjaarale ko ci yonentam yu sell yi.
70således som han talte gjennem sine hellige profeters munn fra fordums tid av,
71 Dina nu musal ci sunuy noon,jële nu ci sunu loxoy bañaale.
71en frelse fra våre fiender og fra alle deres hånd som hater oss,
72 Yàlla wone na yërmandeem,ji mu digoon sunuy maam,te di fàttaliku kóllëre, gi mu fas ak ñoom,
72for å gjøre miskunn mot våre fedre og komme sin hellige pakt i hu,
73 di ngiñ, li mu giñaloon sunu maam Ibraayma naan,
73den ed han svor Abraham, vår far,
74 dina nu teqale ak sunuy noon,ngir nu man koo jaamu ci jàmm,
74for å fri oss av våre fienders hånd og gi oss å tjene ham uten frykt
75 nu sell te jub ci kanamam sunu giiru dund.
75i hellighet og rettferdighet for hans åsyn alle våre dager.
76 Yaw nag doom, dinañu lay wooye yonentu Aji Kawe ji,ndaxte dinga jiitu, di yégle ñëwu Boroom bi,di ko xàllal yoon wi.
76Men også du, barn, skal kalles den Høiestes profet; for du skal gå frem for Herrens åsyn for å rydde hans veier,
77 Dinga xamal mbooloom,ni leen Boroom bi man a musale,jaare ko ci seen mbaalug bàkkaar,
77for å lære hans folk frelse å kjenne ved deres synders forlatelse
78 ndaxte Yàlla sunu Boroom fees na ak yërmande,ba tax muy wàcce ci nun jant buy fenk,
78for vår Guds miskunnelige hjertelags skyld, som lot solopgang fra det høie gjeste oss,
79 ngir leeral ñi toog ci lëndëm,takkandeeru dee tiim leen,ngir jiite nu ci yoonu jàmm.»
79for å lyse for dem som sitter i mørke og dødsskygge, for å styre våre føtter inn på fredens vei.
80 Noonu Yaxyaa ngi doon màgg, te xelam di ubbiku. Mu dëkk ca màndiŋ ma, ba bés ba muy feeñu bànni Israyil.
80Men barnet vokste og blev sterkt i ånden, og han var i ødemarkene til den dag da han blev ført frem for Israel.