¹ Yeesu waxaat ay taalibeem ne leen: «Fiir yuy yóbbe nit bàkkaar mënta ñàkk, waaye toroxte dal na ki koy lal.

¹Og han sa til sine disipler: Det er umulig annet enn at forførelser må komme; men ve den som de kommer fra!

² Ñu takk doj wu réy ci baatam, sànni ko ci géej moo gën ci moom muy daaneel ci bàkkaar kenn ci ñi gën a tuuti ci ñii.

²Det var bedre for ham om det var hengt en kvernsten om hans hals, og han var kastet i havet, enn at han skulde forføre én av disse små.

³ Wottuleen seen bopp. «Bu sa mbokk tooñee, yedd ko. Bu réccoo, baal ko.

³Ta eder i vare! Om din bror synder, da irettesett ham; og om han angrer det, da tilgi ham!

⁴ Te su la tooñee juróom-ñaari yoon ci bés bi, te ñëw ci yaw juróom-ñaari yoon ne la: “Tuub naa ko,” nanga ko baal.»

⁴Og om han syv ganger om dagen synder imot dig og syv ganger kommer tilbake til dig og sier: Jeg angrer det, da skal du tilgi ham.

⁵ Ndaw ya wax Boroom bi ne ko: «Yokkal sunu ngëm.»

⁵Og apostlene sa til Herren: Øk vår tro!

⁶ Boroom bi tontu ne: «Su ngeen amee ngëm gu tuuti sax niw peppu fuddën, kon dingeen man a ne garab gii: “Buddeekul, dem jëmbëtu ca géej ga,” te dina def li ngeen wax.

⁶Men Herren sa: Dersom I hadde tro som et sennepskorn, da skulde I si til dette morbærtre: Rykk dig op med rot og plant dig i havet! og det skulde lyde eder.

⁷ «Kan ci yéen bu amoon surga bu beyi walla bu sàmmi ba ñëw, ndax dafa ko naa: “Kaay lekk.”

⁷Men hvem av eder som har en tjener som pløier eller gjæter, vil si til ham når han kommer inn fra marken: Kom straks hit og sett dig til bords?

⁸ Déedéet. Xanaa kay da ko naan: “Defaral ma réer bi. Takkul te tibbal ma, ba ma lekk te naan, ba noppi nga door a lekk te naan.”

⁸Vil han ikke heller si til ham: Gjør i stand det jeg skal ha til aftensmat, og bind op om dig og gå mig til hånde til jeg får ett og drukket, så skal du få ete og drikke?

⁹ Li surga ba topp ndigal, ndax tax na mu yelloo ngërëm? Déedéet.

⁹Takker han vel sin tjener fordi han gjorde det som var ham pålagt? Jeg tror det ikke.

¹⁰ Noonu yéen itam bu ngeen toppee li ñu leen sant lépp ba noppi, dangeen a war ne: “Ay surga rekk lanu. Sunu warugar lanu def.”»

¹⁰Således skal også I, når I har gjort alt det som er eder pålagt, si: Vi er unyttige tjenere; vi har bare gjort det vi var skyldige å gjøre.

¹¹ Bi muy dem Yerusalem ba tey, Yeesu jaar ci dig wiy xaajale Samari ak Galile.

¹¹Og det skjedde på vandringen til Jerusalem at han drog midt imellem Samaria og Galilea;

¹² Bi muy jub benn dëkk, fukki gaana ñëw, dogale ko. Ñu taxaw dand ko, di wax ca kaw naan:

¹²og da han gikk inn i en by, møtte det ham ti spedalske menn, som stod langt borte,

¹³ «Yeesu, kilifa gi, yërëm nu!»

¹³og de ropte høit: Jesus, mester! miskunn dig over oss!

¹⁴ Naka la leen Yeesu di gis, naan leen: «Demleen won seen bopp saraxalekat ya.» Bi ñuy dem, ñu daldi set.

¹⁴Og da han så dem, sa han til dem: Gå bort og te eder for prestene! Og det skjedde mens de var på veien, at de blev renset.

¹⁵ Kenn ci ñoom gis ne wér na, daldi dëpp, di màggal Yàlla ak baat bu xumb.

¹⁵Men en av dem vendte tilbake, da han så at han var helbredet, og han priste Gud med høi røst,

¹⁶ Mu dëpp jëwam ca tànki Yeesu, di ko gërëm. Fekk nitu Samari la woon.

¹⁶og falt ned på sitt ansikt for hans føtter og takket ham; og han var en samaritan.

¹⁷ Noonu Yeesu daldi ne: «Xanaa du fukk yépp a wér? Ana juróom-ñeent ña nag?

¹⁷Da svarte Jesus og sa: Blev ikke de ti renset? hvor er da de ni?

¹⁸ Amul kenn ci ñoom ku ñëw gërëm Yàlla ku dul doxandéem bii!»

¹⁸Fantes det ingen som vendte tilbake for å gi Gud ære uten denne fremmede?

¹⁹ Noonu Yeesu ne ko: «Jógal dem; sa ngëm faj na la.»

¹⁹Og han sa til ham: Stå op og gå bort! din tro har frelst dig.

²⁰ Farisen yi laaj Yeesu ne ko: «Kañ la Yàlla di tëral nguuram?» Mu tontu leen ne: «Bu Yàlla di wàcce nguuram ci nit ñi, kenn du ko man a teg bët.

²⁰Men da han blev spurt av fariseerne når Guds rike skulde komme, svarte han dem og sa: Guds rike kommer ikke på den måte at en kan se det med sine øine;

²¹ Duñu man a wax it ne: “Xool-leen, mi ngi fii,” walla: “Ma nga fale,” ndaxte nguuru Yàlla wàcc na ci seen biir.»

²¹heller ikke skal de si: Se her eller se der er det! For se, Guds rike er inneni eder.

²² Noonu mu ne taalibe ya: «Jamono dina ñëw, fu ngeen di bëgg a gis su doon sax benn fan ci jamono ju Doomu nit ki di ñëw, waaye dungeen ko gis.

²²Men han sa til sine disipler: De dager skal komme da I skal attrå å få se en av Menneskesønnens dager, og I skal ikke få se den.

²³ Dees na leen ne: “Mi ngi fii!” walla: “Ma nga fale!” Buleen dem, mbaa ngeen di leen topp.

²³Og de skal si til eder: Se her, se der er han! Gå ikke der bort, og følg ikke efter!

²⁴ Ndaxte ni melax naan ràyye ci asamaan, di leeral gii wet, ba ca gee, noonu it la Doomu nit ki di mel ci bésam.

²⁴For likesom lynet, når det lyner, skinner fra himmelbryn til himmelbryn, således skal Menneskesønnen være på sin dag.

²⁵ Waaye balaa booba fàww mu sonn lool te niti jamono jii dëddu ko.

²⁵Men først skal han lide meget og forkastes av denne slekt.

²⁶ «La xewoon ca bési Nóoyin, dina xewaat ci bési Doomu nit ki.

²⁶Og likesom det gikk i Noahs dager, så skal det også gå i Menneskesønnens dager:

²⁷ Nit ñaa ngi doon lekk ak di naan, di jël jabar ak a séyi, ba bés ba Nóoyin duggee ca gaal ga. Noonu mbënn ma ñëw, rey leen ñoom ñépp.

²⁷de åt og drakk, de tok til ekte og blev gitt til ekte, like til den dag da Noah gikk inn i arken; så kom vannflommen og ødela dem alle sammen.

²⁸ «Dina mel it ni la xewoon ca bési Lóot. Nit ñaa ngi doon lekk ak di naan, di jënd ak di jaay, di ji ak di tabax.

²⁸På samme vis - likesom det gikk i Lots dager: de åt og drakk, de kjøpte og solgte, de plantet og bygget;

²⁹ Waaye bés ba Lóot génnee Sodom, Yàlla tawloo safara ak tamarax, rey leen ñoom ñépp.

²⁹men den dag da Lot gikk ut av Sodoma, da lot Gud ild og svovel regne fra himmelen og ødela dem alle sammen -

³⁰ Noonu lay mel, bés bu Doomu nit kiy feeñ.

³⁰således skal det også gå på den dag da Menneskesønnen åpenbares.

³¹ «Ca bés boobee ku nekk ca kaw kër ga te ay bagaasam nekk ca biir, bumu wàcc jëli leen. Te it ku nekk ca tool ya, bu mu ñibbi.

³¹På den dag må den som er på taket og har sine ting i huset, ikke stige ned for å hente dem, og heller ikke den som er ute på marken, vende tilbake til sitt hjem.

³² Fàttalikuleen jabaru Lóot!

³²Kom Lots hustru i hu!

³³ Kuy wut a rawale sa bakkan, dinga ko ñàkk, waaye ku ko ñàkk, dinga dund.

³³Den som søker å frelse sitt liv, skal miste det, og den som mister det, skal berge det.

³⁴ Maa ngi leen koy wax: ca jamono jooju, ñaar dinañu bokk a tëdd guddi, dees na yóbbu kenn ki, bàyyi ka ca des.

³⁴Jeg sier eder: I den natt skal det være to i én seng; den ene skal tas med, og den andre skal lates tilbake.

³⁵ Ñaari jigéen dinañu wolandoo, dees na yóbbu kenn ci, bàyyi ka ca des.»

³⁵To kvinner skal male på samme kvern; den ene skal tas med, og den andre skal lates tilbake.

³⁷ Taalibe yi ne Yeesu: «Fu loolu di xewe, Boroom bi?» Yeesu tontu leen ne: «Fa médd nekk, la tan yiy dajee.»

³⁶Det skal være to ute på marken; den ene blir tatt med, den andre blir latt tilbake.

³⁷Da svarte de og sa til ham: Hvor, Herre? Han sa til dem: Hvor åtselet er, der skal ørnene samles.