¹ Am beneen bés, Yeesu duggaat ci jàngu bi, fekk amoon na fa nit ku loxoom làggi.

¹Og han gikk atter inn i en synagoge, og der var en mann som hadde en vissen hånd.

² Am na fa nag ay Farisen, ñuy xool Yeesu, ba xam dina ko faj ci bésu noflaay bi, ba man koo tuumaal.

²Og de lurte på ham, om han vilde helbrede ham på sabbaten, forat de kunde føre klagemål imot ham.

³ Yeesu ne ku loxoom làggi: «Jógal, taxaw ci kanamu ñépp.»

³Og han sa til mannen som hadde den visne hånd: Stå op og kom frem!

⁴ Noonu Yeesu ne leen: «Lan moo jaadu, nu def ko bésu noflaay bi, lu baax mbaa lu bon; nu musal nit mbaa nu rey nit?» Waaye ñu ne cell.

⁴Og han sa til dem: Er det tillatt på sabbaten å gjøre godt eller å gjøre ondt, å berge liv eller å slå ihjel? Men de tidde.

⁵ Ci kaw loolu Yeesu xool leen ak mer, am naqar ndax seen xol bu fatt; ba noppi mu ne nit ki: «Tàllalal sa loxo.» Nit ki tàllal ko, loxoom daldi wér peŋŋ.

⁵Og han så omkring på dem med harme, full av sorg over deres hjertes forherdelse, og sa til mannen: Rekk din hånd ut! Og han rakte den ut, og hans hånd blev frisk igjen.

⁶ Ca saa sa nag Farisen ya génn, daldi gise ak ñi far ak buur bi Erodd, ngir fexe koo reylu.

⁶Og fariseerne gikk ut og holdt straks råd imot ham sammen med herodianerne, hvorledes de skulde få ryddet ham av veien.

⁷ Gannaaw loolu Yeesu ak ay taalibeem jóge fa, jëm dex ga. Fekk mbooloo mu mag mu jóge diiwaanu Galile, topp ko.

⁷Og Jesus drog bort med sine disipler til sjøen, og en stor mengde fra Galilea og fra Judea fulgte ham,

⁸ Te it nit ñu bare dégg la mu def, ñu ñëw fi moom, jóge diiwaanu Yude ak dëkku Yerusalem, ca diiwaanu Idume, ca gannaaw dexu Yurdan ak ci wàlli Tir ak Sidon.

⁸og fra Jerusalem og fra Idumea og fra landet på hin side Jordan og omkring Tyrus og Sidon kom de til ham, en stor mengde, da de hørte hvor store gjerninger han gjorde.

⁹ Booba nag Yeesu faj na ñu bare, ba ñu am ay jàngoro di ko song, ngir laal ko. Noonu Yeesu wax ay taalibeem, ñu wutal ko gaal, ngir mbooloo mi bañ koo buux.

⁹Og han bød sine disipler at en båt skulde ligge ferdig til ham for folkets skyld, forat de ikke skulde trenge ham;

¹¹ Fekk booba képp ku rab jàpp ku ko gis, daanu fa kanamam di yuuxu naan: «Yaa di Doomu Yàlla.»

¹⁰for han helbredet mange, så at alle de som hadde plager, trengte sig inn på ham for å få røre ved ham.

¹² Waaye Yeesu gëdd rab yi bu wér, ngir ñu bañ koo siiwal.

¹¹Og når de urene ånder så ham, falt de ned for ham og ropte: Du er Guds Sønn!

¹³ Gannaaw loolu Yeesu yéeg ci tund wi, woo ñi ko neex, ñu daldi ñëw ci moom.

¹²Og han bød dem med mange strenge ord at de ikke skulde gjøre ham kjent.

¹⁴ Noonu mu tànn ci fukk ak ñaar, tudde leen ay ndawam, ngir ñu ànd ak moom te mu yónni leen, ñu waareji,

¹³Og han gikk op i fjellet og kalte til sig dem han selv vilde, og de gikk til ham.

¹⁵ mu joxaale leen sañ-sañu dàq ay rab.

¹⁴Og han utvalgte tolv, som skulde være med ham, og som han kunde sende ut for å forkynne ordet

¹⁶ Fukk ak ñaar ñii la tànn:Simoŋ, mi mu tudde Piyeer,

¹⁵og ha makt til å drive ut de onde ånder,

¹⁷ Saag doomu Sebede, ak Yowaana mi mu bokkal ndey ak baay — ñoom ñi mu wooye Bowanerses, maanaam «Ñi aaytal ni dënnu gi» —

¹⁶og han gav Simon navnet Peter,

¹⁸ Andare ak Filib,Bartelemi ak Macë,Tomaa ak Saag doomu Alfe,Tade ak Simoŋ, mi bokk ca mbooloo, ma ñu tudde Ñi farlu ci moom seen réew;

¹⁷og Jakob, Sebedeus' sønn, og Johannes, Jakobs bror, og han gav dem navnet Boanerges, det er tordensønner,

¹⁹ ak Yudaa Iskariyo mi nar a wor Yeesu.

¹⁸og Andreas og Filip og Bartolomeus og Matteus og Tomas og Jakob, Alfeus' sønn, og Taddeus og Simon Kananeus

²⁰ Am beneen bés Yeesu ñëwaat ca kër ga. Te mbooloo mu bare dajaloowaat fa, ba tax mënuñoo lekk sax.

¹⁹og Judas Iskariot, han som forrådte ham.

²¹ Bi ko ay bokkam déggee nag, ñu ñëw, ngir jàppsi ko naan: «Dafa tàggoo ak sagoom.»

²⁰Og de kom hjem, og folket kom atter sammen, så de ikke engang kunde få sig mat.

²² Te it xutbakat ya jóge Yerusalem ne: «Beelsebul jàpp na ko; ci kàttanu buuru rab yi lay dàqe rab yi.»

²¹Og da hans nærmeste fikk høre om det, gikk de hjemmefra for å få fatt på ham; for de sa: Han er fra sig selv.

²³ Noonu Yeesu woo leen, wax ak ñoom ciy léeb ne leen: «Naka la Seytaane man a dàqe Seytaane?

²²Og de skriftlærde, som var kommet ned fra Jerusalem, sa: Han er besatt av Be'elsebul, og: Det er ved de onde ånders fyrste han driver de onde ånder ut.

²⁴ Réew mu xeex boppam, du man a yàgg.

²³Og han kalte dem til sig og sa til dem i lignelser: Hvorledes kan Satan drive Satan ut?

²⁵ Te kër gu xeex boppam, du man a yàgg.

²⁴Om et rike kommer i strid med sig selv, kan dette rike ikke bli stående,

²⁶ Bu Seytaane nag jógee, ba xeex boppam, xàjjalikoo dikkal na ko te du man a yàgg, waaye dina tas.

²⁵og om et hus kommer i strid med sig selv, kan dette hus ikke bli stående.

²⁷ «Su fi amee nit ku bare doole, naka la kenn man a dugge ci këram, nangu alalam? Xanaa dafay jëkk a yeew ku bare doole ka, ba noppi door a toj këram gépp.

²⁶Og dersom Satan setter sig op mot sig selv og kommer i strid med sig selv, kan han ikke bli stående, men det er ute med ham.

²⁸ Ci dëgg maa ngi leen koy wax, lépp dees na ko baal nit ñi, muy bàkkaar, muy sosal Yàlla wu mu man a doon.

²⁷Men ingen kan gå inn i den sterkes hus og røve hans gods uten at han først har bundet den sterke; da kan han plyndre hans hus.

²⁹ Waaye kuy sosal Xel mu Sell mi deesu ko baal mukk; gàddu na bàkkaar ba fàww.»

²⁸Sannelig sier jeg eder: Alle synder skal bli menneskenes barn forlatt, og alle bespottelser som de taler;

³⁰ Yeesu wax na loolu, ndaxte nee woon nañu, rab jàpp na ko.

²⁹men den som taler bespottelig mot den Hellige Ånd, han får i all evighet ikke forlatelse, men er skyldig i en evig synd -

³¹ Noonu ndeyu Yeesu ak ay rakkam ñëw, ñu taxaw ci biti, yónnee, woo ko.

³⁰det var fordi de sa: Han er besatt av en uren ånd.

³² Fekk booba mbooloo nga toog, wër ko. Ñu ne ko nag: «Sa yaay ak say rakk ñu ngi taxaw ci biti, di la laaj.»

³¹Så kom hans mor og hans brødre, og de stod utenfor og sendte bud til ham og bad ham komme ut.

³³ Waaye Yeesu tontu leen: «Kan mooy sama ndey? Ñan ñooy samay rakk?»

³²Og folket satt omkring ham, og de sa til ham: Se, din mor og dine brødre er utenfor og spør efter dig.

³⁴ Noonu mu xool ñi ko wër naan: «Sama yaay ak samay rakk a ngii;

³³Og han svarte dem og sa: Hvem er min mor og mine brødre?

³⁵ ndaxte kuy def coobareg Yàlla, kooku mooy sama rakk ak sama jigéen ak sama ndey.»

³⁴Og han så på dem som satt omkring ham, og sa: Se, det er min mor og mine brødre!

³⁵Den som gjør Guds vilje, han er min bror og søster og mor.