¹ Bi Yeesu waxee ba noppi, mu génn ca kër Yàlla ga, dem. Noonu ay taalibeem ñëw ci moom, ngir won ko tabaxi kër Yàlla ga.

¹Og Jesus gikk ut av templet og drog derfra, og hans disipler kom til ham for å vise ham templets bygninger.

² Waaye mu tontu leen ne: «Du gis ngeen yii yépp? Ci dëgg maa ngi leen koy wax, lii lépp dina daanu, ba doj dootul des ci kaw doj.»

²Men han svarte og sa til dem: Ser I ikke alt dette? Sannelig sier jeg eder: Her skal ikke levnes sten på sten som ikke skal brytes ned.

³ Noonu bi nga xamee ne Yeesu toog na ca tundu Oliw ya, taalibeem ya ñëw ci moom cig wet. Ñu ne ko: «Wax nu kañ la loolu di am, te luy tegtale ne, yaa ngi ñëw te àddina di tukki?»

³Men da han satt på Oljeberget, gikk hans disipler til ham i enrum og sa: Si oss: Når skal dette skje? og hvad skal tegnet være på ditt komme og på verdens ende?

⁴ Yeesu tontu leen ne: «Moytuleen, bu leen kenn nax.

⁴Og Jesus svarte og sa til dem: Se til at ikke nogen fører eder vill!

⁵ Ndaxte ñu bare dinañu ñëw ci sama tur ne: “Maa di Kirist,” te dinañu nax ñu bare.

⁵For mange skal komme i mitt navn og si: Jeg er Messias; og de skal føre mange vill.

⁶ Dingeen dégg ay xare ak coowi xare; wottuleen, buleen ci tiit, ndaxte loolu war na am, waaye booba muju jamono ji jotagul.

⁶Og I skal høre krig og rykter om krig; se til at I ikke lar eder skremme! for det må så skje, men enden er ikke enda.

⁷ Xeet dina jóg, xeex ak weneen xeet, réew xeex ak meneen réew. Dina am ay xiif ak ay yengu-yenguy suuf ci bérab yu bare.

⁷For folk skal reise sig mot folk, og rike mot rike, og det skal være hunger og jordskjelv både her og der.

⁸ Waaye loolu lépp mooy ndoortel metit yi, mel ni jigéen juy matu.

⁸Men alt dette er begynnelsen til veene.

⁹ Bu boobaa dees na leen jébbale, metital leen, rey leen; te xeet yépp dinañu leen bañ ndax sama tur.

⁹Da skal de overgi eder til trengsel og slå eder ihjel, og I skal hates av alle folkeslag for mitt navns skyld.

¹⁰ Bu loolu amee ñu bare dinañu dàggeeku, di booleente tey bañante.

¹⁰Og da skal mange ta anstøt, og de skal forråde hverandre og hate hverandre;

¹¹ Te it ñu bare ñuy mbubboo turu yonent dinañu feeñ, nax nit ñu bare.

¹¹og mange falske profeter skal opstå og føre mange vill.

¹² Te gannaaw lu bon day law, mbëggeelug ñi ëpp dina wàññiku.

¹²Og fordi urettferdigheten tar overhånd, skal kjærligheten bli kold hos de fleste.

¹³ Waaye ku muñ ba ca muj ga, mucc.

¹³Men den som holder ut inntil enden, han skal bli frelst.

¹⁴ Noonu xebaar bu baax bii ci nguuru Yàlla, dees na ko yégle ci àddina sépp, ngir mu nekk seede ci xeet yépp. Bu loolu amee muju jamono ji jot.

¹⁴Og dette evangelium om riket skal forkynnes over hele jorderike til et vidnesbyrd for alle folkeslag, og da skal enden komme.

¹⁵ «Dina am bés bu li ñuy wax: “Lu araam luy yàqe” dina tege ca bérab bu sell ba. Mooy li ñu doon wax jaarale ko ci yonent Yàlla Dañeel; ku ko jàng, nanga ko xam.

¹⁵Når I da ser ødeleggelsens vederstyggelighet, som profeten Daniel har talt om, stå på hellig grunn - den som leser det, han se til å skjønne det! -

¹⁶ Bu ngeen gisee loolu nag, ku nekk ci biir diiwaanu Yude, nanga daw ca tund ya;

¹⁶da må de som er i Judea, fly til fjells,

¹⁷ ku nekk ci kaw taax ma, bul wàcc ngir fab say yëf, ya nekk ci biir kër ga;

¹⁷og den som er på taket, ikke stige ned for å hente noget fra sitt hus,

¹⁸ ku nekk ca tool ba, bul ñibbi ngir fab sa mbubb.

¹⁸og den som er ute på marken, ikke vende tilbake for å hente sin kappe.

¹⁹ Ngalla jigéen ñi ëmb ca bés yooyu, ngalla it ñiy nàmpal!

¹⁹Ve de fruktsommelige og dem som gir die, i de dager!

²⁰ Ñaanleen nag seen gàddaay bumu nekk jamonoy seddaayu lolli, walla bésu noflaay bi.

²⁰Men bed at eders flukt ikke må skje om vinteren eller på sabbaten!

²¹ Ndaxte booba dina am metit wu réy wu musul a am, ba àddina sosoo ak tey, te dootul am mukk.

²¹for da skal det være så stor en trengsel som ikke har vært fra verdens begynnelse inntil nu, og heller ikke skal bli.

²² Te bu ñu wàññiwul bés yooyu, kenn du mucc, waaye dees na leen wàññi ndax ñi Yàlla tànn.

²²Og blev ikke de dager forkortet, da blev intet kjød frelst; men for de utvalgtes skyld skal de dager bli forkortet.

²³ «Booba nag, bu leen kenn waxee: “Kaayleen gis, Kirist a ngi fi,” mbaa: “Mu nga fale,” buleen ko gëm.

²³Om nogen da sier til eder: Se, her er Messias, eller der, da skal I ikke tro det.

²⁴ Ndaxte ñi mbubboo turu Kirist ak ñi mbubboo turu yonent dinañu feeñ, di joxe ay firnde yu réy ak ay kéemaan, ba ciy nax sax ñi Yàlla tànn, su loolu manoon a am.

²⁴For falske messiaser og falske profeter skal opstå og gjøre store tegn og under, så at endog de utvalgte skulde føres vill, om det var mulig.

²⁵ Wax naa leen ko lu jiitu.

²⁵Se, jeg har sagt eder det forut.

²⁶ «Bu ñu leen waxee nag: “Seetleen, mu nga nale ca àll ba,” buleen génn, mbaa ñu ne: “Seetleen mu ngi nii ci biir kër gi,” buleen ko gëm.

²⁶Om de da sier til eder: Se, han er ute i ørkenen, da gå ikke der ut; se, han er inne i kammerne, da tro det ikke!

²⁷ Ndaxte ni melax di fàqe penku, te lerax ba sowu, noonu la ñëwu Doomu nit ki di mel.

²⁷For som lynet går ut fra øst og skinner like til vest, således skal Menneskesønnens komme være.

²⁸ Fa médd nekk, fa la tan yiy dajee.

²⁸Hvor åtselet er, der skal ørnene samles.

²⁹ «Gannaaw metitu bés yooyule nag, ca saa sa jant bi dina lëndëm te weer wi dootul leer; biddiiw yi dinañu fàq, daanu ci asamaan, te kàttani asamaan yi yengu.

²⁹Men straks efter de dagers trengsel skal solen bli formørket, og månen ikke gi sitt skinn, og stjernene skal falle ned fra himmelen, og himmelens krefter skal rokkes.

³⁰ Booba firnde ji taxaw, Doomu nit ki feeñ ci asamaan, te xeeti àddina sépp dinañu jooy. Dinañu gis Doomu nit ki di ñëw ci niiri asamaan si, ànd ak kàttan ak ndam lu réy.

³⁰Og da skal Menneskesønnens tegn vise sig på himmelen, og da skal alle jordens slekter jamre sig, og de skal se Menneskesønnen komme i himmelens skyer med kraft og megen herlighet.

³¹ Dina yónni ay malaakaam ak baatu liit bu dégtu, ñu dajale ñi mu tànn ci ñeenti xebla yi, fa asamaan dale ba fu mu yem.»

³¹Og han skal sende ut sine engler med basunens veldige røst, og de skal samle hans utvalgte fra de fire verdenshjørner, fra himmelbryn til himmelbryn.

³² Yeesu teg ca ne: «Jàngleen misaalu garabu figg ga. Boo xamee ne ay bànqaasam duy nañu, ay xobam sëq, xam ngeen ne nawet jege na.

³²Lær en lignelse av fikentreet: Så snart det kommer saft i dets grener, og dets blader springer ut, da vet I at sommeren er nær;

³³ Noonu yéen itam bu ngeen gisee loolu lépp, xamleen ne jege na, mu ngi ci bunt bi sax.

³³således skal også I, når I ser alt dette, vite at han er nær for døren.

³⁴ Ci dëgg maa ngi leen koy wax, niti jamono jii duñu wéy te loolu lépp amul.

³⁴Sannelig sier jeg eder: Denne slekt skal ingenlunde forgå før alt dette skjer.

³⁵ Asamaan ak suuf dinañu wéy, waaye samay wax du wéy mukk.

³⁵Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå.

³⁶ «Waaye bés booba walla waxtu wa, kenn xamul kañ lay doon; du malaaka yi ci kaw, du sax man Doom ji, waaye Baay bi rekk moo ko xam.

³⁶Men hin dag og time vet ingen, ikke engang himmelens engler, men alene min Fader.

³⁷ Ni bési Nóoyin ya, noonu lay mel, bu Doomu nit ki di ñëw.

³⁷Og som Noahs dager var, således skal Menneskesønnens komme være;

³⁸ Ndaxte ca bés ya jiitu mbënn ma, nit ñaa ngi doon lekk di naan, góor yaa ngi doon takk jabar, tey maye seeni doom, ba bés ba Nóoyin duggee ca gaal ga;

³⁸for likesom de i dagene før vannflommen åt og drakk, tok til ekte og gav til ekte, like til den dag da Noah gikk inn i arken,

³⁹ xalaatuñu woon dara, ba kera ndoxum mbënn ma di dikk, yóbbu leen. Noonu lay mel ci ñëwu Doomu nit ki.

³⁹og de visste ikke av før vannflommen kom og tok dem alle, således skal også Menneskesønnens komme være.

⁴⁰ «Bu boobaa ci ñaar ñu nekk cib tool, dinañu jël kenn ki, bàyyi ki ci des.

⁴⁰Da skal to være ute på marken; en blir tatt med, og en blir latt tilbake.

⁴¹ Ci ñaari jigéen ñuy wol ca ëtt ba, dinañu jël kenn ki, bàyyi ki ci des.

⁴¹To kvinner skal male på kvernen; en blir tatt med, og en blir latt tilbake.

⁴² Yeewuleen nag, ndaxte xamuleen bés bu seen Boroom di ñëw.

⁴²Våk derfor! for I vet ikke hvad dag eders Herre kommer.

⁴³ Waaye xamleen lii: bu boroom kër gi xamoon, ci ban waxtu ci guddi la sàcc bi di ñëw, kon dina yeewu te du ko bàyyi, mu toj këram.

⁴³Men det skal I vite at dersom husbonden visste i hvilken nattevakt tyven kom, da vilde han våke, og ikke la nogen bryte inn i sitt hus.

⁴⁴ Loolu moo tax yéen itam taxawleen jonn, ndaxte Doomu nit ki dina ñëw ci waxtu wu ngeen ko séenuwul.»

⁴⁴Derfor vær også I rede! for Menneskesønnen kommer i den time I ikke tenker.

⁴⁵ Yeesu teg ca ne: «Kan moo nekk surga bu takku te teey, bu njaatigeem teg ci waa kër gi, ngir mu leen di dundal ca jamono ja?

⁴⁵Hvem er da den tro og kloke tjener, som hans husbond har satt over sine tjenestefolk for å gi dem deres mat i rette tid?

⁴⁶ Bu njaatigeem ñëwee te gis muy def noonu, surga boobu dina am ngërëm.

⁴⁶Salig er den tjener som hans husbond finner å gjøre så når han kommer.

⁴⁷ Ci dëgg maa ngi leen koy wax, njaatige bi dina ko teg ci alalam jépp.

⁴⁷Sannelig sier jeg eder: Han skal sette ham over alt det han eier.

⁴⁸ Waaye bu dee surga bu bon bu naan ci xelam: “Sama njaatige day yéex a ñëw,”

⁴⁸Men dersom den onde tjener sier i sitt hjerte: Min herre gir sig tid,

⁴⁹ mu tàmbalee dóor ay bokki surgaam, di lekk te naan ak naankat ya,

⁴⁹og så gir sig til å slå sine medtjenere og eter og drikker med drankerne,

⁵⁰ kon njaatige ba dina ñëw ci bés bu mu ko séenuwul ak waxtu wu mu xamul.

⁵⁰da skal denne tjeners herre komme en dag han ikke venter, og en time han ikke vet,

⁵¹ Dina ko dóor ay yar yu metti, jox ko añub naaféq. Foofa dees na fa jooy tey yéyu.

⁵¹og hugge ham sønder og gi ham Iodd og del med hyklerne; der skal være gråt og tenners gnidsel.