¹ Ci suba teel saraxalekat yu mag yépp ak njiiti xeet wa gise, ngir fexee reylu Yeesu.

¹Da det nu var blitt morgen, holdt alle yppersteprestene og folkets eldste råd imot Jesus, at de kunde drepe ham,

² Ñu yeew ko, yóbbu ko, jébbal ko Pilaat boroom réew ma.

²og de bandt ham og førte ham bort og overgav ham til landshøvdingen Pilatus.

³ Bi nga xamee ne Yudaa, mi woroon Yeesu, gis na ne, daan nañu ko, mu am naqaru xol. Mu dem nag ca saraxalekat yu mag ya ak njiit ya, delloo leen fanweeri poset yu xaalis,

³Da nu Judas, som forrådte ham, så at han var blitt domfelt, angret han det, og han kom tilbake til yppersteprestene og de eldste med de tretti sølvpenninger og sa:

⁴ ne leen: «Am naa bàkkaar ci li ma wor nit ku tooñul, ngir ñu rey ko.» Ñu tontu ko: «Lu ciy sunu yoon? Loolu yaa ko yég.»

⁴Jeg har syndet da jeg forrådte uskyldig blod. Men de sa: Hvad kommer det oss ved? Se du dertil!

⁵ Noonu Yudaa sànni xaalis ba ca kër Yàlla ga, jóge fa, dem, takk buum ci baatam, xaru.

⁵Da kastet han sølvpengene inn i templet, og gikk bort og hengte sig.

⁶ Saraxalekat yu mag ya nag fab xaalis ba, naan: «Jaaduwul nu def xaalis bii ci dencukaayu xaalis bi ci kër Yàlla gi, ndaxte njëgu deret la.»

⁶Men yppersteprestene tok sølvpengene og sa: Det er ikke tillatt å legge dem i tempelkisten; for det er blodpenger.

⁷ Ñu daldi diisoo nag, jënd ca xaalis ba toolu defarkatu ndaa ya, ngir di fa suul doxandéem ya.

⁷Og de holdt råd med hverandre, og kjøpte for pengene pottemakerens aker til gravsted for fremmede.

⁸ Loolu moo tax ñu wooye tool booba ba tey Toolu deret.

⁸Derfor heter denne aker Blodakeren den dag idag.

⁹ Noonu la ñu waxoon jaarale ko ci yonent Yàlla Yeremi am, bi mu naan: «Fab nañu fanweeri poseti xaalis ya, mooy njëg gi bànni Israyil xayma woon ci nit ki;

⁹Da blev det opfylt som er talt ved profeten Jeremias, som sier: Og de tok de tretti sølvpenninger, den verdsattes verdi, han som Israels barn lot verdsette,

¹⁰ ñu joxe ko ngir toolu defarkatu ndaa ya, ni ma ko Boroom bi sante.»

¹⁰og de gav dem for pottemakerens aker, således som Herren bød mig.

¹¹ Gannaaw loolu Yeesu taxaw ca kanamu boroom réew ma, boroom réew ma laaj ko; «Ndax yaa di buuru Yawut yi?»

¹¹Men Jesus blev stilt frem for landshøvdingen. Og landshøvdingen spurte ham: Er du jødenes konge? Jesus sa til ham: Du sier det.

¹² Yeesu tontu ko ne: «Wax nga ko,» waaye tontuwul dara ca la ko saraxalekat yu mag ya ak njiit ya jiiñ.

¹²Og på alle yppersteprestenes og de eldstes klagemål svarte han intet.

¹³ Noonu Pilaat ne ko: «Xanaa dégguloo lépp li ñu la jiiñ?»

¹³Da sa Pilatus til ham: Hører du ikke hvor meget de vidner imot dig?

¹⁴ Waaye Yeesu tontuwu ko ci dara, ba tax boroom réew ma waaru lool.

¹⁴Og han svarte ham ikke på et eneste ord, så landshøvdingen undret sig storlig.

¹⁵ Ca màggal gu nekk nag boroom réew ma daan na may mbooloo ma, ñu tànn kenn ca ña ñu tëjoon, mu daldi leen ko bàyyil.

¹⁵Men på høitiden pleide landshøvdingen å gi folket en fange fri, hvem de vilde.

¹⁶ Fekk booba amoon nañu ku ñu tëjoon, ku siiw te tudd Barabas.

¹⁶Nu hadde de dengang en vel kjent fange, som hette Barabbas.

¹⁷ Bi nga xamee ne daje nañu nag, Pilaat laaj leen: «Kan ngeen bëgg, ma bàyyi ko, Barabas walla Yeesu mi ñuy wax Kirist?»

¹⁷Da de nu var samlet, sa Pilatus til dem: Hvem vil I jeg skal gi eder fri, Barabbas eller Jesus, som de kaller Messias?

¹⁸ Ndaxte xamoon na ne, kiñaan rekk a taxoon, ñu jébbal ko ko.

¹⁸For han visste at det var av avind de hadde overgitt ham til ham.

¹⁹ Te it bi mu toogee sax ca jalu àttekaay ba, jabaram yónnee ci moom ne ko: «Bul dugg ci yëfi ku jub kooku, ndaxte tey gént naa ci moom te sonn naa ci lool.»

¹⁹Men mens han satt på dommersetet, sendte hans hustru bud til ham og lot si: Ha ikke noget med denne rettferdige å gjøre! for jeg har lidt meget i drømme idag for hans skyld.

²⁰ Waaye saraxalekat yu mag ya ak njiit ya xiir mbooloo ma, ñu laaj Barabas te reylu Yeesu.

²⁰Men yppersteprestene og de eldste overtalte folket til å be om å få Barabbas fri, og Jesus avlivet.

²¹ Noonu boroom réew ma laaj leen: «Kan ci ñaar ñii ngeen bëgg, ma bàyyil leen ko?» Ñu tontu ko: «Barabas.»

²¹Landshøvdingen tok nu til orde og sa til dem: Hvem av de to vil I jeg skal gi eder fri? De sa: Barabbas!

²² Pilaat ne leen: «Nan laay def nag Yeesu, mi tudd Kirist?» Ñépp tontu ko ne: «Daaj ko ci bant, ba mu dee!»

²²Pilatus sier til dem: Hvad skal jeg da gjøre med Jesus, som de kaller Messias? De sier alle: La ham korsfeste!

²³ Boroom réew ma ne leen: «Lu tax? Gan tooñ la def?» Waaye ñu daldi yuuxu bu gën a kawe naan: «Daaj ko ci bant!»

²³Han sa da: Hvad ondt har han da gjort? Men de ropte enda sterkere: La ham korsfeste!

²⁴ Naka Pilaat xam ne, du ci man dara, fekk na sax yengu-yengu bi gën a am doole, mu daldi fab ndox, raxas ay loxoom ca kanamu mbooloo ma ne leen: «Set naa ci deretu ku jub kii; nu ngeen xam, defleen ko.»

²⁴Da Pilatus så at han intet utrettet, men at det bare blev større opstyr, tok han vann og vasket sine hender for folkets øine og sa: Jeg er uskyldig i denne rettferdiges blod; se I dertil!

²⁵ Ñépp tontu ko: «Na deretam dal ci sunu kaw ak sunu kaw njaboot.»

²⁵Og alt folket svarte og sa: Hans blod komme over oss og over våre barn!

²⁶ Noonu Pilaat bàyyil leen Barabas, mu dóorlu Yeesu ay yar, jébbal ko, ngir ñu daaj ko ci bant.

²⁶Da gav han dem Barabbas fri; men Jesus lot han hudstryke og overgav ham til å korsfestes.

²⁷ Bi ñu ko defee xarekati boroom réew ma fab Yeesu, yóbbu ko ci biir kër ga, ñu daldi woo mbooloom xarekat ya yépp ci moom.

²⁷Da tok landshøvdingens stridsmenn Jesus med sig inn i borgen og samlet hele vakten omkring ham.

²⁸ Noonu ñu summi ko, solal ko mbubbum xarekat mu xonq curr.

²⁸Og de klædde ham av og hengte en skarlagens kappe om ham,

²⁹ Ñu ràbb kaalag dég, teg ko ci boppam, teg bantu xat ci loxol ndeyjooram, sukk ci kanamam, di ko ñaawal ne ko: «Nuyu nanu la, yaw buuru Yawut yi!»

²⁹og de flettet en krone av torner og satte på hans hode, og gav ham et rør i hans høire hånd, og de falt på kne for ham og hånte ham og sa: Vær hilset, du jødenes konge!

³⁰ Ba noppi ñu daldi tifli ci kawam, fab bantu xat ba, dóor ko ci boppam.

³⁰Og de spyttet på ham og tok røret og slo ham i hodet.

³¹ Bi ñu ko ñaawalee ba noppi, ñu summi mbubbum xarekat ma, solalaat ko ay yéreem, yóbbu ko, ngir daaj ko ci bant.

³¹Og da de hadde hånet ham, tok de kappen av ham og klædde ham i hans egne klær, og førte ham bort for å korsfeste ham.

³² Bi nga xamee ne génn nañu, ñu daje ak nit ku dëkk Siren te tudd Simoŋ; ñu ga ko, ngir mu gàddu bant, ba ñu war a daaj Yeesu.

³²Men mens de var på veien, traff de en mann fra Kyrene ved navn Simon; ham tvang de til å bære hans kors.

³³ Ñu ñëw nag fa ñuy wax Golgota, biy tekki «Bérabu kaaŋu bopp.»

³³Og da de kom til et sted som kalles Golgata, det er Hodeskallestedet,

³⁴ Bi ñu fa eggee, ñu jox ko biiñ, ñu def ci lu wex. Waaye bi mu ko mosee, nanguwu koo naan.

³⁴gav de ham vin å drikke, blandet med galle; men da han smakte det, vilde han ikke drikke.

³⁵ Noonu ñu daaj ko ca bant ba, ñu daldi séddoo ay yéreem, tegoo ko ay bant,

³⁵De korsfestet ham da, og delte hans klær imellem sig ved loddkasting;

³⁶ ba noppi toog fa, di ko wottu.

³⁶og de satt der og holdt vakt over ham.

³⁷ Te it ñu teg ci kaw boppam mbind, mu xamle lu tax ñu rey ko, mu ne: «Kii mooy Yeesu, buuru Yawut yi.»

³⁷Og over hans hode satte de klagemålet imot ham, således skrevet: Dette er Jesus, jødenes konge.

³⁸ Booba it ñu daajaale ak moom ñaari taskati réew ma, kenn ci ndeyjooram, ka ca des ci càmmooñam.

³⁸Da blev to røvere korsfestet sammen med ham, en på den høire og en på den venstre side.

³⁹ Ña fa doon romb di ko xas, di wëcc seen bopp ndax sib ko,

³⁹Og de som gikk forbi, spottet ham og rystet på hodet og sa:

⁴⁰ naan: «Yaw mi man a toj kër Yàlla ga, tabaxaat ko ci ñetti fan, musalal sa bopp; boo nekkee Doomu Yàlla, wàccal ci bant bi.»

⁴⁰Du som bryter ned templet og bygger det op igjen på tre dager, frels dig selv! Er du Guds Sønn, da stig ned av korset!

⁴¹ Saraxalekat yu mag ya ak xutbakat ya ak njiit ya it di ko ñaawal naan:

⁴¹Likeså spottet også yppersteprestene tillikemed de skriftlærde og de eldste ham og sa:

⁴² «Waa jii musal na ñeneen te mënul a musal boppam! Ndegam mooy buuru Israyil, na wàcc léegi ci bant bi, nu gëm ko.

⁴²Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse! Han er jo Israels konge; la ham nu stige ned av korset, så skal vi tro på ham!

⁴³ Gannaaw dénk na boppam Yàlla, kon na ko Yàlla musal, bu ko soppee, ndaxte nee na: “Maay Doomu Yàlla.”»

⁴³Han har satt sin lit til Gud; han fri ham nu om han har behag i ham! Han har jo sagt: Jeg er Guds Sønn.

⁴⁴ Taskati réew ma it, ya ñu daajaale ak moom, di ko xas noonule.

⁴⁴På samme måte hånte også røverne ham, de som var korsfestet med ham.

⁴⁵ La tàmbalee digg-bëccëg, ba ci tisbaar, réew mépp lëndëm.

⁴⁵Men fra den sjette time blev det mørke over hele landet like til den niende time.

⁴⁶ Noonu ci wetu ñetti waxtu Yeesu daldi wootee kàddu gu dëgër naan: «Eli, Eli, lema sabaktani?» liy tekki: «Sama Yàlla, sama Yàlla, lu tax nga dëddu ma?»

⁴⁶Og ved den niende time ropte Jesus med høi røst og sa: Eli! Eli! lama sabaktani? det er: Min Gud! Min Gud! hvorfor har du forlatt mig?

⁴⁷ Ñenn ña ca ña fa taxaw nag, bi ñu ko déggee, ñu ne: «Mu ngi woo yonent Yàlla Iliyas.»

⁴⁷Men da nogen av dem som stod der, hørte det, sa de: Han roper på Elias!

⁴⁸ Ca saa sa kenn ci ñoom daw, jël aw sagar, capp ko ci bineegar, mu teg ko ci kaw bant, jox ko ko, mu muucu.

⁴⁸Og straks løp en av dem frem og tok en svamp og fylte den med eddik og stakk den på et rør og gav ham å drikke.

⁴⁹ Waaye ña ca des ne: «Bàyyil, nu seet ba xam Iliyas dina ñëw, musal ko.»

⁴⁹Men de andre sa: Vent, la oss se om Elias kommer for å frelse ham!

⁵⁰ Noonu Yeesu wootewaat ak kàddu gu dëgër, delloo ruuwam Yàlla.

⁵⁰Men Jesus ropte atter med høi røst og opgav ånden.

⁵¹ Ca saa sa ridob bérab bu sell ba ca kër Yàlla ga xar ñaar, li dale ci kaw ba ci suuf; suuf si yengu, doj yi toj, bàmmeel yi ubbiku,

⁵¹Og se, forhenget i templet revnet i to stykker fra øverst til nederst, og jorden skalv, og klippene revnet,

⁵² te ñu bare ci jëmmi nit ñu sell ñu dee, dekki.

⁵²og gravene åpnedes, og mange av de hensovede helliges legemer stod op,

⁵³ Te gannaaw ndekkitel Yeesu ñu génn ca bàmmeel ya, dugg ca dëkk bu sell ba, te feeñu ñu bare.

⁵³og de gikk ut av gravene efter hans opstandelse, og kom inn i den hellige stad og viste sig for mange.

⁵⁴ Noonu njiitu xare bi ak ñi ànd ak moom di wottu Yeesu, bi ñu gisee suuf si yengu ak li xew, ñu daldi tiit lool ne: «Ci dëgg, kii Doomu Yàlla la.»

⁵⁴Men da høvedsmannen og de som holdt vakt med ham over Jesus, så jordskjelvet og det som skjedde, blev de såre forferdet og sa: Sannelig, denne var Guds Sønn!

⁵⁵ Amoon na fa it ay jigéen yu bare yu leen dand, di seetaan. Te ñoo jóge woon Galile, ànd ak Yeesu, di ko topptoo.

⁵⁵Men mange kvinner som hadde fulgt Jesus fra Galilea og tjent ham, stod der og så på i frastand;

⁵⁶ Xàmmi nañu ci: Maryaama mi dëkk Magdala, ndeyu Saag ak Yuusufa, ak ndeyu doomi Sebede ya.

⁵⁶blandt dem var Maria Magdalena, og Maria, Jakobs og Joses' mor, og Sebedeus-sønnenes mor.

⁵⁷ Ca ngoon amoon na taalibeb Yeesu mu ñëw, tudd Yuusufa te dëkk Arimate; ku bare alal la woon.

⁵⁷Men da det var blitt aften, kom en rik mann fra Arimatea ved navn Josef, som også var blitt en Jesu disippel;

⁵⁸ Mu dem ca Pilaat, laaj ko néewu Yeesu. Pilaat santaane, ñu jox ko ko.

⁵⁸han gikk til Pilatus og bad om Jesu legeme. Da bød Pilatus at det skulde gis ham.

⁵⁹ Noonu Yuusufa fab jëmm ja, laxas ko ci càngaay lu set,

⁵⁹Og Josef tok legemet og svøpte det i et rent, fint linklæde

⁶⁰ dugal ko ca bàmmeel bu bees, ba mu yettaloon boppam ciw doj. Mu béraŋ doj wu mag ca buntu bàmmeel ba, dem.

⁶⁰og la det i sin nye grav, som han hadde latt hugge i klippen, og han veltet en stor sten for døren til graven, og gikk bort.

⁶¹ Fekk Maryaamam Magdala ak Maryaama ma ca des ñoo fa toogoon janook bàmmeel ba.

⁶¹Men Maria Magdalena og den andre Maria var der og satt like imot graven.

⁶² Ba bët setee nag, ca bés ba topp bésu Waajal ba, saraxalekat yu mag ya ak Farisen ya dajaloo, jëm ci Pilaat.

⁶²Men den næste dag, som var dagen efter beredelses-dagen, kom yppersteprestene og fariseerne sammen hos Pilatus

⁶³ Ñu ne ko: «Boroom réew mi, fàttaliku nanu ne, naxkat booba waxoon na, bi muy dund naan: “Gannaaw ñetti fan dinaa dekki.”

⁶³og sa: Herre! vi kommer i hu at mens denne forfører ennu var i live, sa han: Tre dager efter står jeg op.

⁶⁴ Danoo bëggoon nag, nga santaane, ñu wottu bàmmeel ba, ba am ñetti fan, ngir bañ taalibeem ya ñëw, sàcc néew ba, tey yégle ne dekki na. Bu ko defee nax bu mujj boobu dina yées bu jëkk ba.»

⁶⁴Byd derfor at de vokter graven vel til den tredje dag, forat ikke hans disipler skal komme og stjele ham og så si til folket: Han er opstanden fra de døde, og den siste forførelse bli verre enn den første.

⁶⁵ Pilaat tontu leen: «Amleen, ay wottukat a ngi nii. Demleen wottuji ko, ni ngeen mane.»

⁶⁵Pilatus sa til dem: Der har I vakt; gå bort og vokt graven som best I kan!

⁶⁶ Noonu ñu dem, tëj bàmmeel ba bu wóor, ñu tay ca doj wa màndarga, teg fa wottukat ya.

⁶⁶De gikk bort og voktet graven sammen med vakten, efterat de hadde satt segl på stenen.