¹ Bi Yeesu gisee mbooloo ma nag, mu yéeg ca tund wa, toog; taalibeem ya ñëw ci moom.

¹Og da han så folket, gikk han op fjellet, og da han hadde satt sig, kom hans disipler til ham.

² Mu daldi leen jàngal naan:

²Og han oplot sin munn, lærte dem og sa:

³ «Yéen ñi xam seen ñàkk doole ngir neex Yàlla,barkeel ngeen,ndaxte nguuru Yàlla Aji Kawe ji,yéena ko yelloo.

³Salige er de fattige i ånden; for himlenes rike er deres.

⁴ Yéen ñi nekk ci naqar, barkeel ngeen,ndax dees na dëfël seen xol.

⁴Salige er de som sørger; for de skal trøstes.

⁵ Yéen ñi lewet, barkeel ngeen,ndax dingeen moomi àddina.

⁵Salige er de saktmodige; for de skal arve jorden.

⁶ Yéen ñi xiif te mar njub, barkeel ngeen,ndax dingeen regg.

⁶Salige er de som hungrer og tørster efter rettferdighet; for de skal mettes.

⁷ Yéen ñi am yërmande, barkeel ngeen,ndax dees na leen yërëm.

⁷Salige er de barmhjertige; for de skal finne barmhjertighet.

⁸ Yéen ñi am xol bu sell, barkeel ngeen,ndax dingeen gis Yàlla.

⁸Salige er de rene av hjertet; for de skal se Gud.

⁹ Yéen ñiy wut jàmm, barkeel ngeen,ndax dees na leen tudde doomi Yàlla.

⁹Salige er de fredsommelige; for de skal kalles Guds barn.

¹⁰ Yéen ñi ñu fitnaal ndax seen njub,barkeel ngeen,ndaxte nguuru Yàlla Aji Kawe ji,yéena ko yelloo.

¹⁰Salige er de som er forfulgt for rettferdighets skyld; for himlenes rike er deres.

¹¹ «Barkeel ngeen, bu ñu leen di saaga, di leen fitnaal, di leen sosal lépp lu bon ngir man.

¹¹Salige er I når de spotter og forfølger eder og lyver eder allehånde ondt på for min skyld.

¹² Bégleen te bànneexu, ndax seen yool dina réy ci laaxira. Ndaxte noonu lañu daan fitnaale yonent yi fi jiitu.

¹²Gled og fryd eder! for eders lønn er stor i himmelen; for således forfulgte de profetene før eder.

¹³ «Yéena di xoromus àddina. Bu xorom si sàppee, nan lañu koy delloo cafkaam? Du jariñati dara, lu dul ñu sànni ko ci biti, nit ñi dox ci kawam.

¹³I er jordens salt; men når saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke lenger til noget, uten til å kastes ut og tredes ned av menneskene.

¹⁴ Yéena di leeru àddina. Dëkk, bu nekk ci kaw tund du man a nëbbu.

¹⁴I er verdens lys; en by som ligger på et fjell, kan ikke skjules;

¹⁵ Te it duñu taal làmp, dëpp cig leget, waaye dañu koy wékk, ba muy leeral ñi nekk ci kër gi ñépp.

¹⁵en tender heller ikke et lys og setter det under en skjeppe, men i staken; så skinner det for alle i huset.

¹⁶ Na seen leer leere noonu ci kanamu nit ñi, ngir ñu gis seeni jëf yu rafet, te màggal seen Baay bi ci kaw.

¹⁶La således eders lys skinne for menneskene, forat de kan se eders gode gjerninger og prise eders Fader i himmelen!

¹⁷ «Buleen defe ne, ñëw naa ngir dindi yoonu Musaa ak waxi yonent yi. Ñëwuma ngir dindi leen, waaye ngir ñu am ci man.

¹⁷I må ikke tro at jeg er kommet for å opheve loven eller profetene; jeg er ikke kommet for å opheve, men for å opfylle.

¹⁸ Ndaxte ci dëgg maa ngi leen koy wax, li feek asamaan ak suuf wéyul, benn tomb walla benn rëddu araf du wéy mukk ci yoonu Musaa, ba kera yépp di am.

¹⁸For sannelig sier jeg eder: Før himmel og jord forgår, skal ikke den minste bokstav eller en eneste tøddel forgå av loven, før det er skjedd alt sammen.

¹⁹ Ku tebbi nag ba gën a tuuti ci ndigal yii, te ngay jàngal nit ñi noonu, dees na la tudde ki gën a tuuti ci nguuru Yàlla Aji Kawe ji. Waaye ku leen di sàmm, di leen digle, dees na la tudde ku mag ci nguuru Yàlla Aji Kawe ji.

¹⁹Derfor, den som bryter et eneste av disse minste bud og lærer menneskene således, han skal kalles den minste i himlenes rike; men den som holder dem og lærer andre dem, han skal kalles stor i himlenes rike.

²⁰ Ndaxte maa ngi leen koy wax, bu seen njubte ëppul njubteg xutbakat ya ak Farisen ya, dungeen tàbbi mukk ci nguuru Yàlla Aji Kawe ji.

²⁰For jeg sier eder: Dersom eders rettferdighet ikke overgår de skriftlærdes og fariseernes, kommer I ingenlunde inn i himlenes rike.

²¹ «Dégg ngeen ne, waxoon nañu maam ya ne leen: “Bul rey nit; ku rey nit, yoon dina la dab.”

²¹I har hørt at det er sagt til de gamle: Du skal ikke slå ihjel, men den som slår ihjel, skal være skyldig for dommen.

²² Waaye man maa ngi leen di wax ne, képp ku mere sa mbokk, dinañu la àtte. Ku wax sa mbokk: “Amoo bopp,” dinañu la àtte ca kureelu àttekat ya. Ku ko wax: “Alku nga,” dinañu la àtte ci safara.

²²Men jeg sier eder at hver den som blir vred på sin bror uten grunn, skal være skyldig for dommen; men den som sier til sin bror: Raka! skal være skyldig for rådet; men den som sier: Du dåre! skal være skyldig til helvedes ild.

²³ Booy yóbbu nag sa sarax ca saraxalukaay ba, te nga fàttaliku foofa ne, sa mbokk am na lu mu la meree,

²³Derfor, når du bærer ditt offer frem til alteret, og der kommer i hu at din bror har noget imot dig,

²⁴ nanga fa bàyyi sa sarax ca kanamu saraxalukaay ba, nga jëkk a dem, juboo ak sa mbokk, ba noppi dellu, joxe sa sarax.

²⁴så la ditt offer ligge der foran alteret, og gå først bort og forlik dig med din bror, og kom så og bær ditt offer frem!

²⁵ «Gaawal a juboo ak ki lay yóbbu, ngeen layooji, bala ngeen a egg; ngir bañ ki ngay layool jébbal la àttekat ba, kooka jox la alkaati ba, ñu tëj la.

²⁵Skynd dig å være føielig mot din motstander så lenge du er med ham på veien, forat ikke motstanderen skal overgi dig til dommeren, og dommeren overgi dig til tjeneren, og du bli kastet i fengsel.

²⁶ Ci dëgg maa ngi la koy wax, doo génn foofa mukk te feyuloo dërëm bi ci mujj.

²⁶Sannelig sier jeg dig: Du skal ingenlunde komme ut derfra før du har betalt den siste øre.

²⁷ «Te it dégg ngeen ne waxoon nañu: “Bul njaaloo.”

²⁷I har hørt at det er sagt: Du skal ikke drive hor.

²⁸ Waaye man maa ngi leen di wax ne, képp ku xool jigéen, xédd ko, njaaloo nga ak moom ci sa xel.

²⁸Men jeg sier eder at hver den som ser på en kvinne for å begjære henne, har alt drevet hor med henne i sitt hjerte.

²⁹ Bu la sa bëtu ndeyjoor bëggee yóbbe bàkkaar, luqi ko, sànni ko fu sore.

²⁹Om ditt høire øie frister dig, da riv det ut og kast det fra dig! for det er bedre for dig at ett av dine lemmer går tapt enn at hele ditt legeme blir kastet i helvede.

³⁰ Ndaxte ñàkk benn ci say cér moo gën ci yaw, ñu sànni sa yaram wépp ci safara. Bu la sa loxol ndeyjoor bëggee yóbbe bàkkaar, dagg ko, sànni ko fu sore. Ndaxte ñàkk benn ci say cér moo gën ci yaw ñu sànni sa yaram wépp ci safara.

³⁰Og dersom din høire hånd frister dig, da hugg den av og kast den fra dig! for det er bedre for dig at ett av dine lemmer går tapt enn at hele ditt legeme kommer i helvede.

³¹ «Waxoon nañu ne: “Ku fase sa jabar, nga bindal ko kayitu pase.”

³¹Det er sagt: Den som skiller sig fra sin hustru, skal gi henne skilsmissebrev.

³² Waaye man maa ngi leen di wax ne, ku fase sa jabar te du ci njaaloo, yaa koy tegtal yoonu njaaloo. Te it ku takk jigéen ju ñu fase, njaaloo nga.

³²Men jeg sier eder at hver den som skiller sig fra sin hustru uten for hors skyld, han volder at hun driver hor, og den som gifter sig med en fraskilt kvinne, han driver hor.

³³ «Dégg ngeen itam ne, waxoon nañu maam ya ne leen: “Bul weddi sa ngiñ, waaye li nga giñ def ko ngir Boroom bi.”

³³Atter har I hørt at det er sagt til de gamle: Du skal ikke sverge falsk ed, men du skal holde dine eder for Herren.

³⁴ Waaye man maa ngi leen di wax ne, buleen giñ dara; bumu doon ci asamaan, ndaxte moo di jalu Buur Yàlla;

³⁴Men jeg sier eder at I aldeles ikke skal sverge, hverken ved himmelen, for den er Guds trone,

³⁵ bumu doon ci àddina, ndax moo di tegukaayu tànkam; bumu doon it ci Yerusalem, ndax moo di dëkku Buur bu mag bi.

³⁵eller ved jorden, for den er hans fotskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges stad.

³⁶ Bul giñ it ci sa bopp, ndaxte mënuloo weexal mbaa ñuulal benn ci say kawar.

³⁶Heller ikke skal du sverge ved ditt hode; for du kan ikke gjøre ett hår hvitt eller sort.

³⁷ Sa waaw na nekk waaw, sa déedéet na nekk déedéet. Loo ci teg, ci Ibliis la jóge.

³⁷Men eders tale skal være ja, ja, nei, nei; det som er mere enn dette, er av det onde.

³⁸ «Te it dégg ngeen ne, waxoon nañu: “Bët, bët a koy fey; bëñ, bëñ a koy fey.”

³⁸I har hørt at det er sagt: Øie for øie, og tann for tann!

³⁹ Waaye man maa ngi leen di wax ne, buleen bañ ku leen def lu bon, waaye ku la pes ci sa lexu ndeyjoor, jox ko ba ca des.

³⁹Men jeg sier eder at I ikke skal sette eder imot den som er ond mot eder; men om nogen slår dig på ditt høire kinn, da vend også det andre til ham,

⁴⁰ Ku la bëgg a kalaame, ngir jël sa turki, nga boole ca it sa mbubb mu mag.

⁴⁰og om nogen vil føre sak mot dig og ta din kjortel, da la ham også få kappen,

⁴¹ Ku la ga, nga yenul ko doxub benn kilomet, àndal ak moom ñaar.

⁴¹og om nogen tvinger dig til å gå en mil, da gå to med ham.

⁴² Mayal ku lay ñaan, te bul jox gannaaw ku lay leb.

⁴²Gi den som ber dig, og vend dig ikke bort fra den som vil låne av dig.

⁴³ «Dégg ngeen ne, waxoon nañu: “Soppal sa moroom te sib sa bañaale.”

⁴³I har hørt at det er sagt: Du skal elske din næste og hate din fiende.

⁴⁴ Waaye man maa ngi leen di wax ne, soppleen seeni bañaale te ñaanal ñi leen di fitnaal,

⁴⁴Men jeg sier eder: Elsk eders fiender, velsign dem som forbanner eder, gjør vel imot dem som hater eder, og bed for dem som forfølger eder,

⁴⁵ ngir wone ne, yéenay doomi seen Baay bi nekk ci kaw. Ndaxte mu ngi fenkal jantam ci kaw ñu bon ñi ak ñu baax ñi, te muy tawal ñi jub ak ñi jubadi.

⁴⁵forat I kan bli eders himmelske Faders barn; for han lar sin sol gå op over onde og gode, og lar det regne over rettferdige og urettferdige.

⁴⁶ Su ngeen soppee ñi leen sopp, ban yool ngeen am? Xanaa juutikat yi duñu def noonu it?

⁴⁶For om I elsker dem som elsker eder, hvad lønn har I da? Gjør ikke også tolderne det samme?

⁴⁷ Su ngeen nuyoo seeni bokk rekk, lu ngeen def lu doy waar? Xanaa ñi xamul Yàlla duñu def noonu it?

⁴⁷Og om I hilser bare på eders brødre, hvad stort gjør I da? Gjør ikke også hedningene det samme?

⁴⁸ Nangeen mat nag, ni seen Baay bi ci kaw mate.

⁴⁸Derfor skal I være fullkomne, likesom eders himmelske Fader er fullkommen.