1Når I altså, ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Hånd.2Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er på Jorden.3Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud.4Når Kristus, vort Liv, åbenbares, da skulle også I åbenbares med ham i Herlighed.5Så døder da de jordiske Lemmer, Utugt Urenhed, Brynde, ondt Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse;6for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede.7I dem vandrede også I fordum, da I levede deri.8Men nu skulle også I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhånelse, slem Snak af eders Mund.9Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle Menneske med dets Gerninger10og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det;11hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle.12Så ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,13så I bære over med hverandre og tilgive hverandre,dersom nogen har Klagemål imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, således også I!14Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Bånd.15Og Kristi Fred råde i eders Hjerter, til hvilken I også bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!16Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, så I med al Visdom lære og påminde hverandre med Salmer, Lovsange og åndelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.17Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.18I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren.19I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem!20I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren.21I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet.22I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygtende Herren.23Hvad I end foretage eder, så gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker,24da I vide, at I af Herren skulle få Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene.25Thi den, som gør Uret, skal få igen, hvad Uret han gjorde, og der er ikke Persons Anseelse.