1(Til sangmesteren. Med strengespil. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,2vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre!3Såre skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?4Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!5Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der?6Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;7mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.8Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd,9HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.10Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.