1HERREN har vist, han er Konge! Jorden juble, lad glædes de mange Strande!2Skyer og Mulm er om ham, Retfærd og Ret er hans Trones Støtte;3Ild farer frem foran ham, og luer iblandt hans Fjender.4Hans Lyn lyste op på Jorderig, Jorden så det og skjalv;5Bjergene smelted som Voks for HERREN, for hele Jordens Herre;6Himlen forkyndte hans Retfærd, alle Folkeslag skued hans Herlighed.7Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolte af deres Afguder; alle Guder bøjed sig for ham.8Zion hørte det og glædede sig, og Judas Døtre jublede over dine Domme, HERRE!9Thi du, o HERRE, er den Højeste over al Jorden, højt ophøjet over alle Guder!10I, som elsker HERREN, hade det onde! Han vogter sine frommes Sjæle og frier dem af de gudløses Hånd;11over de retfærdige oprinder Lys og Glæde over de oprigtige af Hjertet.12I retfærdige, glæd jer i HERREN, lovsyng hans hellige Navn!