1亞伯拉罕因信稱義那麼,論到在血統(“血統”原文作“肉身”)上作我們祖先的亞伯拉罕所經驗的,我們可以說甚麼呢?
1Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
2亞伯拉罕若是因行為稱義,就有可誇的,只是不能在 神面前誇口。
2Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
3經上怎麼樣說呢?“亞伯拉罕信 神,這就算為他的義。”
3Thi hvad siger Skriften?"Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed."
4作工的得工資,不算是恩典,是他應得的。
4Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Nåde, men som Skyldighed;
5可是,那不作工而只信那稱不敬虔的人為義的 神的,他的信就算為義了。
5den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror på ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
6大衛也是這樣說,那不靠行為而蒙 神算為義的人是有福的!
6ligesom også David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
7“過犯得蒙赦免,罪惡得到遮蓋的人,是有福的;
7"Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
8主不算為有罪的,這人是有福的。”
8salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd."
9這樣看來,那有福的人,是指受割禮的呢,還是指沒有受割禮的呢?因為我們說:“亞伯拉罕的信算為他的義。”
9Gælder da denne Saligprisning de omskårne eller tillige de uomskårne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
10那麼,是怎樣算的呢?是在他受割禮以後呢,還是在他受割禮之前呢?不是在他受割禮以後,而是他受了割禮以前。
10Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskåren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskåren, men da han havde Forhud.
11他領受了割禮為記號,作他受割禮之前因信稱義的印證,使他作所有沒有受割禮而信之人的父,使他們也被算為義;
11Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl på den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskåren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskårne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
12又作受割禮之人的父,就是作那些不僅受割禮,並且照著我們祖宗亞伯拉罕未受割禮時就信的那腳蹤而行之人的父。
12og Fader til omskårne,til dem, som ikke alene have Omskærelse, men også vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskåren.
13 神應許的他必能成就原來 神給亞伯拉罕和他後裔承受世界的應許,並不是因著律法,而是藉著因信而來的義。
13Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
14如果屬於律法的人才能成為後嗣,信就沒有作用,應許也就落空了。
14Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
15因為律法帶來刑罰,沒有律法,就沒有違背律法的事。
15Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
16所以,成為後嗣是因著信,為的是要按著 神的恩典,使給所有後裔的應許堅定不移,不但臨到那屬於律法的人,也臨到那效法亞伯拉罕而信的人。亞伯拉罕在 神面前作我們眾人的父,
16Derfor er det af Tro, for at det skal være som Nåde, for at Forjættelsen må stå fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men også for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
17如經上所記:“我已經立了你作萬國的父。”他所信的,是叫死人得生命、使無變為有的 神。
17(som der er skrevet: "Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader"), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
18在他沒有盼望的時候,仍然懷著盼望去信,因此就成了萬國的父,正如 神所說:“你的後裔將要這樣眾多。”
18Og han troede imod Håb med Håb på, at, han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: "Således skal din Sæd være;"
19他快到一百歲的時候,想到自己的身體好像已經死了,撒拉也不能生育,他的信心還是不軟弱,
19og uden at blive svag i Troen så han på sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede År) og på, at Saras Moderliv var udlevet;
20也沒有因著不信而疑惑 神的應許,反倒堅信不移,把榮耀歸給 神,
20men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
21滿心相信 神所應許的, 神必能成就。
21og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til også at gøre.
22因此,這就算為他的義。
22Derfor blev det også regnet ham til Retfærdighed.
23“算為他的義”這一句話,不是單為他寫的,
23Men det blev, ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
24也是為我們這將來得算為義的人寫的,就是為我們這信 神使我們的主耶穌從死人中復活的人寫的。
24men også for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro på ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
25耶穌為我們的過犯被交去處死,為我們的稱義而復活。
25ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.