¹信望愛中最大的是愛我若能說世人和天使的方言，卻沒有愛，我就成了鳴的鑼、響的鈸一樣。

¹Om jeg taler med menneskers og englers tunger, men ikke har kjærlighet, da er jeg en lydende malm eller en klingende bjelle.

²我若有先知講道的恩賜，也明白各樣的奧祕，各樣的知識；並且有全備的信，叫我能夠移山，卻沒有愛，我就算不得甚麼。

²Og om jeg eier profetisk gave og kjenner alle hemmeligheter og all kunnskap, og om jeg har all tro, så jeg kan flytte fjell, men ikke har kjærlighet, da er jeg intet.

³我若把一切所有的分給人，又捨己身被人焚燒，卻沒有愛，對我仍然毫無益處。

³Og om jeg gir til føde for fattige alt det jeg eier, og om jeg gir mitt legeme til å brennes, men ikke har kjærlighet, da gagner det mig intet.

⁴愛是恆久忍耐，又有恩慈。愛是不嫉妒，不自誇，不張狂；

⁴Kjærligheten er langmodig, er velvillig; kjærligheten bærer ikke avind, kjærligheten brammer ikke, opblåses ikke,

⁵不作失禮的事，不求自己的益處，不輕易動怒，不計較人的過犯；

⁵den gjør intet usømmelig, søker ikke sitt eget, blir ikke bitter, gjemmer ikke på det onde;

⁶不喜歡不義，只喜歡真理。

⁶den gleder sig ikke over urettferdighet, men gleder sig ved sannhet;

⁷愛是凡事包容，凡事相信，凡事盼望，凡事忍耐。

⁷den utholder alt, tror alt, håper alt, tåler alt.

⁸愛是永存不息的。先知的講道終必過去，方言終必停止，知識終必消失。

⁸Kjærligheten faller aldri bort; men hvad enten det er profetiske gaver, da skal de få ende, eller det er tunger, da skal de ophøre, eller det er kunnskap, da skal den få ende.

⁹因為我們現在所知道的，只是一部分；所講的道也只是一部分；

⁹For vi skjønner stykkevis og taler profetisk stykkevis;

¹⁰等那完全的來到，這部分的就要過去了。

¹⁰men når det fullkomne kommer, da skal det som er stykkevis, få ende.

¹¹我作孩子的時候，說話像孩子，心思像孩子，想法像孩子，既然長大了，就把孩子的事都丟棄了。

¹¹Da jeg var barn, talte jeg som et barn, tenkte jeg som et barn, dømte jeg som et barn; men da jeg blev mann, la jeg av det barnslige.

¹²我們現在是對著鏡子觀看，模糊不清，到那時就要面對面了。我現在所知道的只是一部分，到那時就完全知道了，好像主完全知道我一樣。

¹²For nu ser vi i et speil, i en gåte; men da skal vi se åsyn til åsyn; nu kjenner jeg stykkevis, men da skal jeg kjenne fullt ut, likesom jeg også fullt ut er kjent.

¹³現在常存的有信、望、愛這三樣，其中最大的是愛。

¹³Men nu blir de stående disse tre, tro, håp, kjærlighet, og størst blandt dem er kjærligheten.