¹拿單指摘大衛，大衛認罪耶和華差派拿單去見大衛。於是拿單來到大衛那裡，對他說：“在一座城裡有兩個人，一個富有，一個貧窮。

¹Og Herren sendte Natan til David. Da han kom inn til ham, sa han til ham: Det var to menn i en by, en rik og en fattig.

²那富有的有極多牛羊，

²Den rike hadde småfe og storfe i mengdevis;

³那貧窮的除了買來養的一隻母羊羔以外，甚麼也沒有。那小羊在他家裡和他的兒女一同長大，小羊吃他的食物，喝他杯中的飲料，睡在他的懷裡，就像他的女兒一樣。

³men den fattige hadde ikke annet enn et eneste lite lam, som han hadde kjøpt og fødd op; det vokste op hos ham sammen med hans barn; det åt av hans brød og drakk av hans beger og lå i hans fang og var som en datter for ham.

⁴有一個旅客來到富翁那裡，他捨不得從自己的牛群羊群中取一頭出來，款待到他那裡來的旅客，卻取了那窮人的母羊羔，款待到他那裡來的客人。”

⁴Så kom det en veifarende mann til den rike; men han nente ikke å ta noget av sitt småfe eller storfe og lage det til for den reisende som var kommet til ham, men tok den fattige manns lam og laget det til for den mann som var kommet til ham.

⁵大衛就非常惱怒那人，對拿單說：“我指著永活的耶和華起誓，作這事的人該死。

⁵Da optendtes Davids vrede høilig mot den mann, og han sa til Natan: Så sant Herren lever: Den mann som har gjort dette, er dødsens,

⁶他必須四倍賠償這羊羔，因為他作了這事，又因他沒有憐憫的心。”

⁶og lammet skal han betale firedobbelt, fordi han gjorde dette og ikke viste barmhjertighet.

⁷拿單對大衛說：“你就是那人！耶和華以色列的　神這樣說：‘我膏立了你作以色列的王，把你從掃羅的手裡救了出來，

⁷Da sa Natan til David: Du er mannen. Så sier Herren, Israels Gud: Jeg salvet dig til konge over Israel, og jeg fridde dig ut av Sauls hånd,

⁸把你主人的家賜給你，把你主人的妻妾交在你懷裡，又把以色列和猶大家賜給你。你若是還以為太少，我還可以多多加給你。

⁸og jeg gav dig din herres hus og din herres hustruer i din favn, og jeg gav dig Israels og Judas hus, og var det for lite, så vilde jeg ha gitt dig ennu mere, både det ene og det annet.

⁹你為甚麼藐視耶和華的話，行他看為惡的事呢？你用刀擊殺了赫人烏利亞，娶了他的妻子作你的妻子，你藉著亞捫人的刀殺了烏利亞。

⁹Hvorfor har du foraktet Herrens ord og gjort hvad som er ondt i hans øine? Hetitten Uria har du slått med sverdet; hans hustru har du tatt til hustru for dig selv, og ham har du drept med Ammons barns sverd.

¹⁰所以，從今以後，刀劍必不離開你的家，因為你藐視了我，娶了赫人烏利亞的妻子作你的妻子。’

¹⁰Så skal nu sverdet aldri vike fra ditt hus, fordi du har foraktet mig og tatt hetitten Urias hustru til hustru for dig selv.

¹¹耶和華這樣說：‘看哪！我必從你家中興起禍患攻擊你；我要在你的眼前把你的妃嬪拿去賜給別人。他要在光天化日之下與她們同床。

¹¹Så sier Herren: Se, jeg lar ulykke komme over dig fra ditt eget hus; jeg vil ta dine hustruer for dine øine og gi dem til en annen mann, og han skal ligge hos dine hustruer, så solen her er vidne til det.

¹²你在暗中行了這事，我卻要在所有以色列人面前，在光天化日之下行這事報應你。’”

¹²For det du gjorde, gjorde du i lønndom, men jeg vil gjøre dette for hele Israels øine og midt på lyse dagen.

¹³大衛對拿單說：“我得罪了耶和華了。”拿單對大衛說：“耶和華已經除去了你的罪，你必不至於死。

¹³Da sa David til Natan: Jeg har syndet mot Herren. Og Natan sa til David: Så har også Herren borttatt din synd; du skal ikke dø.

¹⁴只是因為你作了這事，使耶和華的仇敵大得褻瀆的機會，所以你所生的兒子必定死。”

¹⁴Men fordi du ved denne gjerning har gitt Herrens fiender årsak til å spotte, så skal også den sønn du har fått, visselig dø.

¹⁵於是拿單回自己的家去了。耶和華擊打烏利亞的妻子給大衛所生的孩子，他就害了重病。

¹⁵Så gikk Natan hjem igjen, og Herren slo barnet som David hadde fått med Urias hustru, så det blev meget sykt.

¹⁶大衛的兒子病逝大衛為那孩子懇求　神，並且禁食。他進房裡去，終夜躺在地上。

¹⁶Og David søkte Gud for barnets skyld, og David fastet strengt, og hver gang han gikk inn, blev han liggende på jorden hele natten.

¹⁷他家中的老侍從站在他旁邊，要把他從地上扶起來，他卻不肯，也不與他們一起吃飯。

¹⁷De eldste i hans hus kom og vilde reise ham op fra jorden; men han vilde ikke og åt ikke sammen med dem.

¹⁸到了第七天，孩子死了。大衛的臣僕不敢告訴他孩子死了，因為他們說：“看哪，孩子還活著的時候，我們勸他，他尚且不聽我們的話。現在我們怎麼能告訴他孩子已經死了呢？他會傷心欲絕的。”

¹⁸På den syvende dag døde barnet; men Davids tjenere torde ikke fortelle ham at barnet var død; de tenkte: Mens barnet var i live, talte vi til ham, men han hørte ikke på oss; hvorledes kan vi da nu si til ham at barnet er død? Han kunde gjøre en ulykke på sig.

¹⁹大衛看見他的臣僕彼此低聲耳語，就知道孩子已經死了。他問臣僕說：“孩子死了嗎？”他們回答：“死了！”

¹⁹Da David så at hans tjenere hvisket sig imellem, skjønte han at barnet var død; og han sa til sine tjenere: Er barnet død? De svarte: Ja, han er død.

²⁰於是大衛從地上起來，洗澡，抹膏，更換衣服，進耶和華的殿去敬拜，然後回到自己的宮裡去，吩咐人給他擺上飯，他就吃了。

²⁰Da stod David op fra jorden og tvettet sig og salvet sig og skiftet klær og gikk inn i Herrens hus og tilbad. Så gikk han hjem igjen og bad om mat, og de satte mat frem for ham, og han åt.

²¹臣僕問他：“你為甚麼這樣作呢？孩子還活著的時候，你為他禁食哭泣；孩子死了，你倒起來吃飯！”

²¹Da sa hans tjenere til ham: Hvorledes er det du bærer dig at? Mens barnet var i live, fastet du og gråt for ham; men nu som barnet er død, står du op og eter.

²²他回答：“孩子還活著的時候，我禁食哭泣，因為我想：‘也許耶和華憐憫我，讓孩子可以活著。’

²²Han svarte: Så lenge barnet var i live, fastet jeg og gråt; for jeg tenkte: Hvem vet om ikke Herren forbarmer sig over mig, så barnet blir i live?

²³現在他死了，我為甚麼還要禁食呢？我還能使他回來嗎？我要到他那裡去，他卻不能回到我這裡來。”

²³Men nu som han er død, hvorfor skulde jeg nu faste? Kan jeg hente ham tilbake igjen? Jeg går til ham, men han vender ikke tilbake til mig.

²⁴所羅門出生大衛安慰他的妻子拔示巴，進到她那裡去，與她同睡。她生了一個兒子，大衛給他起名叫所羅門；耶和華也喜愛他，

²⁴David trøstet Batseba, sin hustru, og han gikk inn til henne og lå hos henne; og hun fødte en sønn, som han kalte Salomo*. Og Herren elsket ham. / {* d.e. den fredsommelige, 1KR 3, 5. 1KR 22, 9.}

²⁵就差派拿單先知去，照著耶和華的吩咐，給他起名叫耶底底亞。

²⁵og han sendte bud med profeten Natan, og han kalte ham Jedidja*, for Herrens skyld. / {* d.e. Herrens elskede, 2SA 12, 24.}

²⁶約押攻取拉巴（代上20:1~3）那時，約押正在攻打亞捫人的拉巴，攻取了王城。

²⁶Joab stred mot Rabba i ammonittenes land og inntok kongestaden.

²⁷約押派遣使者去見大衛，說：“我攻打拉巴，已經攻取了水城。

²⁷Så sendte Joab bud til David og lot si: Jeg har stridt mot Rabba og inntatt vannbyen.

²⁸現在，請你聚集其餘的人民，安營攻打這城，把城攻取；免得我攻取了這城，人就以我的名字來叫這城。”

²⁸Samle nu du resten av folket og leir dig mot byen og innta den, så det ikke blir jeg som inntar byen, og mitt navn blir nevnt over den*! / {* d.e. byen kalles den av mig inntatte.}

²⁹於是大衛聚集所有的人民，向拉巴進軍；攻打那城，把它攻取了。

²⁹Da samlet David alt folket og drog til Rabba; og han stred mot det og inntok det.

³⁰大衛從他們的王的頭上奪取了王冠。王冠的金子重三十五公斤，上面嵌有寶石，人把這冠冕戴在大衛的頭上。大衛又從這城裡帶走了許多戰利品，

³⁰Og han tok deres konges krone fra hans hode; den veide en talent gull, og der var på den en kostbar sten; nu kom den på Davids hode. Og det store hærfang han hadde tatt i byen, førte han med sig bort.

³¹又把那城裡的人民帶出去，使他們用鋸子、鐵耙、鐵斧作工，或使他們在磚窯服役。大衛對待亞捫各城的居民都是這樣。後來，大衛和眾人都回耶路撒冷去了。

³¹Og folket som bodde der, førte han ut og la dem under sager og treskesleder av jern og jernøkser og lot dem gå gjennem teglovner. Så gjorde han med alle Ammons barns byer. Derefter vendte David og alt folket tilbake til Jerusalem.