¹約瑟的兄弟進見法老約瑟進去稟告法老，說：“我的父親和兄弟們，帶著他們的牛羊和他們所有的一切，都從迦南地來了，現在就在歌珊地。”

¹Så kom Josef og meldte dette til Farao og sa: Min far og mine brødre er kommet hit fra Kana'ans land med sitt småfe og storfe og alt det de har; og nu er de i Gosen.

²約瑟從他所有的兄弟當中，挑選了五個人，把他們帶到法老面前。

²Og av alle sine brødre tok han ut fem og fremstilte dem for Farao.

³法老問約瑟的兄弟們說：“你們是作甚麼的？”他們回答法老：“僕人們是牧羊人，我們和我們的祖先都是一樣。”

³Da sa Farao til hans brødre: Hvad er eders levevei? De svarte Farao: Dine tjenere er fehyrder, vi som våre fedre.

⁴他們又對法老說：“我們來是要在這地寄居，因為迦南地的饑荒嚴重，你僕人們的羊群沒有草吃，所以，現在求你容許你僕人住在歌珊地。”

⁴Så sa de til Farao: Vi er kommet for å bo en tid her i landet; for dine tjenere hadde ikke beite for sin buskap, fordi det er en hård hungersnød i Kana'ans land; la derfor dine tjenere få bo i landet Gosen!

⁵法老對約瑟說：“你的父親和兄弟們到你這裡來了；

⁵Da sa Farao til Josef: Din far og dine brødre er kommet til dig.

⁶埃及地都在你面前，你只管叫你的父親和兄弟們住在這地最好的地方，他們可以住在歌珊地。你如果知道他們中間有能幹的人，可以派他們看管我的牲畜。”

⁶Egyptens land ligger åpent for dig; la din far og dine brødre bo i den beste del av landet, la dem bo i Gosen! Og dersom du vet at det er dyktige menn iblandt dem, da sett dem til opsynsmenn over min buskap!

⁷雅各進見法老約瑟把他父親雅各帶到法老面前，雅各就給法老祝福。

⁷Og Josef førte Jakob, sin far, inn og fremstilte ham for Farao; og Jakob velsignet Farao.

⁸法老問雅各：“你有多大年紀了？”

⁸Og Farao spurte Jakob: Hvor mange er dine leveår?

⁹雅各回答法老：“我寄居在世的年日是一百三十歲。我一生的年日又少又苦，不及我祖先寄居在世的年日。”

⁹Jakob svarte Farao: Min utlendighets år er hundre og tretti år; få og onde har mine leveår vært, og de har ikke nådd mine fedres leveår i deres utlendighets tid.

¹⁰雅各又給法老祝福，然後離開法老出去了。

¹⁰Og Jakob velsignet Farao, og så gikk han ut fra Farao.

¹¹約瑟照著法老的吩咐安置他的父親和兄弟們，把蘭塞地，就是埃及地最好的地方，給他們作產業。

¹¹Og Josef lot sin far og sine brødre bosette sig og gav dem eiendom i Egyptens land, i den beste del av landet, i landet Ra'amses, således som Farao hadde pålagt ham.

¹²約瑟照著孩子的數目，用糧食供養他的父親、兄弟們，以及父親的家人。

¹²Og Josef forsørget sin far og sine brødre og hele sin fars hus med brød efter barnas tall.

¹³饑荒那時，遍地都沒有糧食，因為饑荒非常嚴重。埃及地和迦南地的人，因為饑荒的緣故都餓昏了。

¹³Og det fantes ikke brød i hele landet; for hungersnøden var meget hård, så Egyptens land og Kana'ans land vansmektet av hunger.

¹⁴約瑟收集了埃及地和迦南地所有的銀子，就是眾人買糧的銀子；約瑟就把那些銀子交到法老的王宮去。

¹⁴Og Josef samlet alle de penger som fantes i Egyptens land og i Kana'ans land; han fikk dem for det korn de kjøpte, og Josef la pengene op i Faraos hus.

¹⁵埃及地和迦南地的銀子都用盡了，埃及眾人就來到約瑟那裡，說：“銀子已用完了。求你給我們糧食吧，我們為甚麼要餓死在你面前呢？”

¹⁵Men da det var forbi med pengene i Egyptens land og i Kana'ans land, da kom alle egypterne til Josef og sa: Gi oss brød! Hvorfor skal vi dø for dine øine? Vi har ikke flere penger.

¹⁶約瑟回答：“如果銀子用完了，可以把你們的牲畜給我，我就把糧食給你們，交換你們的牲畜。”

¹⁶Og Josef sa: Kom hit med eders buskap, så vil jeg gi eder brød for eders buskap, dersom I ikke har flere penger.

¹⁷於是，他們把牲畜帶到約瑟那裡，約瑟就把糧食給他們，交換他們的馬匹、羊群、牛群和驢。那一年，約瑟就用糧食交換他們所有的牲畜，來養活他們。

¹⁷Så kom de til Josef med sin buskap, og Josef gav dem brød for hestene og for småfeet og storfeet som de hadde, og for asenene, og han holdt dem med brød det år for hele deres buskap.

¹⁸那一年過後，第二年他們又來到約瑟那裡，對他說：“我們不向我主隱瞞，我們的銀子都用盡了，牲畜也歸了我主；在我主面前，除了我們的身體和田地以外，甚麼也沒有剩下了。

¹⁸Så gikk det år til ende, og året efter kom de til ham og sa: Vi vil ikke dølge for min herre at det er forbi med pengene, og buskapen som vi eide, har min herre fått; det er intet tilbake for min herre uten vårt legeme og vår jord.

¹⁹為甚麼我們和我們的田地要在你面前消滅呢？求你用糧食買我們和我們的田地，我們和田地就必為法老效勞了。又求你給我們穀種，使我們可以活著，不至死亡，田地也不至荒蕪。”

¹⁹Hvorfor skal vi gå til grunne for dine øine, både vi og vår jord? Kjøp oss og vår jord for brød, så skal vi med vår jord være Faraos træler; og gi oss såkorn, så vi kan leve og ikke skal dø, og jorden ikke legges øde.

²⁰於是，約瑟為法老買了埃及所有的田地，因為埃及人遭遇了嚴重的饑荒，各人都賣了自己的田地。這樣，那地就都歸法老所有。

²⁰Så kjøpte Josef all jorden i Egypten til Farao; for egypterne solgte hver sin jordvei, fordi hungersnøden trykket dem hårdt; og landet blev Faraos eiendom.

²¹至於人民，約瑟把他們遷到城市裡去（“約瑟把他們遷到城市裡去”有古卷及古譯本作“使他們成了奴僕”），從埃及境內的一端，直到另一端。

²¹Men folket flyttet han om i byene, fra den ene ende av Egyptens land til den andre.

²²只有祭司的田地，約瑟沒有買，因為祭司有從法老所得的糧餉；他們可以吃法老所給的糧餉，所以沒有賣自己的田地。

²²Bare prestenes jord kjøpte han ikke; for Farao hadde gitt prestene faste inntekter, og de levde av sine faste inntekter, som Farao hadde gitt dem; derfor solgte de ikke sin jord.

²³約瑟對人民說：“看哪，我今日為法老買了你們和你們的田地。這裡有穀種給你們，你們可以種地。

²³Og Josef sa til folket: Nu har jeg kjøpt eder og eders jord til Farao; se, her har I såkorn, tilså nu jorden!

²⁴到了收割的時候，你們要把五分之一給法老，其餘四分可以歸你們自己，作田裡的種子，又作你們以及你們家人和孩子的食物。”

²⁴Og når avgrøden kommer inn, da skal I gi en femtedel til Farao, og de fire deler skal I ha til utsæd på eders akrer og til føde for eder og dem som er i eders hus, og til føde for eders barn.

²⁵他們說：“你救了我們；願我們在我主面前得蒙喜悅，我們就作法老的奴僕。”

²⁵Da sa de: Du har holdt oss i live; la oss finne nåde for min herres øine, så skal vi være Faraos træler.

²⁶於是，約瑟為埃及的田地立了一個法例，直到今日還有效，就是五分之一歸給法老；只有祭司的田地不歸給法老。

²⁶Så satte Josef dette som en lov - og den lov gjelder den dag idag for jorden i Egypten - at Farao skulde ha femtedelen; bare Prestenes jord blev ikke Faraos eiendom.

²⁷雅各向約瑟最後的要求以色列人住在埃及國的歌珊地，他們在那裡置業繁殖，人數非常眾多。

²⁷Israel blev boende i Egyptens land, i landet Gosen. og de fikk sig eiendom der og var fruktbare og blev meget tallrike.

²⁸雅各在埃及地住了十七年；他一生的壽數是一百四十七歲。

²⁸Og Jakob levde i Egyptens land i sytten år; og Jakobs dager, hans leveår, blev hundre og syv og firti år.

²⁹以色列的死期快到了，就把他兒子約瑟叫了來，對他說：“如果我在你面前蒙你喜悅，請你把手放在我的大腿底下起誓，要以慈愛和誠實對待我，不要把我埋葬在埃及。

²⁹Da det led mot den tid at Israel skulde dø, kalte han sin sønn Josef til sig og sa til ham: Kjære, har jeg funnet nåde for dine øine, så legg din hånd under min lend og vis mig den kjærlighet og trofasthet at du ikke begraver mig i Egypten,

³⁰我與我的祖先同睡的時候，你要把我從埃及帶出去，埋葬在他們的墓地裡。”約瑟說：“我必照著你的話去作。”

³⁰men la mig få hvile hos mine fedre, før mig bort fra Egypten og legg mig i deres grav! Og han svarte: Jeg skal gjøre som du sier.

³¹雅各說：“你要向我起誓。”約瑟就向他起了誓，於是以色列靠著床頭（“靠著床頭”有古譯本作“倚著杖頭”﹝參來11:21﹞）敬拜　神。

³¹Da sa han: Tilsverg mig det! Og han tilsvor ham det. Og Israel bøide sig ned over hodegjerdet i sengen og tilbad.