¹約伯力言自己行義不渝約伯繼續他的講論，說：

¹Og Job blev ved å fremføre sin visdomstale og sa:

²“永活的　神奪去我的公理，全能者使我心中痛苦。

²Så sant Gud lever, som har tatt min rett fra mig, den Allmektige, som har voldt mig bitter sorg

³只要我的生命還在我裡面，　神賜我的氣息還在我鼻孔裡，

³- for ennu er hele mitt livspust i mig og den Allmektiges ånde i min nese - :

⁴我的嘴唇決不說不義之言，我的舌頭也不講詭詐之語。

⁴Mine leber taler ikke urett, og min tunge taler ikke svik.

⁵我絕對不以你們為是，我到死也不放棄我的純全；

⁵Det være langt fra mig å gi eder rett! Inntil jeg opgir ånden, lar jeg ikke min brødefrihet tas fra mig.

⁶我堅守我的義決不放鬆，我一生的日子我的心必不責備我。

⁶Jeg holder fast på min rettferdighet og slipper den ikke; mitt hjerte laster mig ikke for nogen av mine dager.

⁷願我的敵人如惡人一般，願那起來攻擊我的像不義的人一樣。

⁷La min fiende stå der som en ugudelig, og min motstander som en urettferdig!

⁸不敬虔的人沒有指望不敬虔的人被剪除，　神奪去他性命的時候還有甚麼指望呢？

⁸For hvad håp har den gudløse, når Gud avskjærer hans liv, når han tar hans sjel fra ham?

⁹患難臨到他身上的時候，　神會垂聽他的哀求嗎？

⁹Hører vel Gud hans skrik når trengsel kommer over ham?

¹⁰他以全能者為樂，時時求告　神嗎？

¹⁰Eller kan han glede sig i den Allmektige, kan han påkalle Gud til enhver tid?

¹¹我藉　神的能力教導你們，我不向你們隱瞞全能者的事。

¹¹Jeg vil lære eder om Guds hånd; jeg vil ikke dølge hvad den Allmektige har i sinne.

¹²你們都親自見過，你們為甚麼成了這麼虛妄呢？

¹²I har jo alle selv sett det; hvorfor fører I da så tom en tale?

¹³這是惡人從　神所得的分，強暴的人從全能者所得的業。

¹³Dette er det ugudelige menneskes lodd hos Gud og den arv som voldsmennene får av den Allmektige:

¹⁴即使他的兒女增多，還是被刀劍所殺，他的子孫也必永不得飽食；

¹⁴Får han mange barn, så er de hjemfalt til sverdet; hans ætlinger får ikke brød å mette sig med.

¹⁵他的遺族在死人中埋葬，他的寡婦也都不哀哭。

¹⁵De av dem som slipper unda, legges i graven ved pest, og enkene holder ikke sørgefest over dem.

¹⁶他雖然堆積銀子如塵沙，預備衣服如泥土，

¹⁶Når han dynger op sølv som støv og samler sig klær som lere,

¹⁷他儘管預備，義人卻要穿上；他的銀子，無辜的人也要瓜分。

¹⁷så blir det de rettferdige som klær sig med det han har samlet, og sølvet skal de skyldfrie dele.

¹⁸他建造房屋如蜘蛛結網，又如守望者所搭的棚。

¹⁸Som møllet har han bygget sitt hus og som den hytte en markvokter lager sig.

¹⁹他雖然躺下的時候富有，卻不再這樣；他一張開雙眼，財富就不在了。

¹⁹Rik legger han sig, og intet er tatt bort; han slår sine øine op, og det* er der ikke. / {* det han eide.}

²⁰驚恐必如眾水追上他，暴風在夜間把他颳去。

²⁰Som en vannflom innhenter redsler ham, om natten fører en storm ham bort.

²¹東風把他吹起，他就消逝；又把他捲起，離開原來的地方。

²¹Østenvinden løfter ham op, så han farer avsted, og den blåser ham bort fra hans sted.

²²　神射擊他，毫不留情，他甚願快快逃脫　神的手。

²²Gud skyter sine piler mot ham og sparer ham ikke; for hans hånd flyr han i hast.

²³有人向他拍掌，發嘶聲趕他離開原來的地方。”

²³Folk klapper i hendene og håner ham og piper ham bort fra hans sted.