¹婚筵的比喻（路14:16~24）耶穌又用比喻對他們說：

¹Og Jesus tok atter til orde og talte til dem i lignelser og sa:

²“天國好像一個王，為兒子擺設婚筵。

²Himlenes rike er å ligne med en konge som gjorde bryllup for sin sønn.

³他派僕人去叫被邀請的人來參加婚筵。但他們不肯來。

³Og han sendte sine tjenere ut for å be de innbudne komme til bryllupet; men de vilde ikke komme.

⁴他再派另一些僕人去，說：‘你們告訴被邀請的人，我已經預備好了筵席，公牛和肥畜已經宰了，一切都預備妥當。來參加婚筵吧！’

⁴Atter sendte han andre tjenere ut og sa: Si til de innbudne: Se, jeg har gjort i stand mitt måltid: mine okser og mitt gjø-fe er slaktet, og alt er ferdig; kom til bryllupet!

⁵但那些人卻不理會就走了；有的去耕田，有的去作買賣，

⁵Men de brydde sig ikke om det og gikk sin vei, den ene til sin aker, den annen til sitt kjøbmannskap;

⁶其餘的抓住王的僕人，凌辱他們，並且把他們殺了。

⁶og de andre tok fatt på hans tjenere, hånte dem og slo dem ihjel.

⁷王就發怒，派兵消滅那些兇手，焚毀他們的城。

⁷Men kongen blev harm, og sendte sine krigshærer ut og drepte disse manndrapere og satte ild på deres by.

⁸然後對僕人說：‘婚筵已經預備好了，只是被邀請的人不配。

⁸Derefter sier han til sine tjenere: Bryllupet er vel ferdig, men de innbudne var det ikke verd;

⁹所以你們要到大路口，凡遇見的，都請來參加婚筵。’

⁹gå derfor ut på veiskjellene og be til bryllups så mange I finner!

¹⁰“那些僕人就走到街上，把所有遇見的，不論好人壞人，都招聚了來，婚筵上就坐滿了人。

¹⁰Så gikk da disse tjenere ut på veiene og fikk sammen alle dem de fant, både onde og gode, og bryllupshuset blev fullt av gjester.

¹¹王進來與赴筵的人見面，看見有一個人沒有穿著婚筵的禮服，

¹¹Da nu kongen gikk inn for å se på dem som satt til bords, så han der en mann som ikke hadde bryllupsklædning på.

¹²就對他說：‘朋友，你沒有婚筵的禮服，怎能進到這裡來呢？’他就無話可說。

¹²Og han sa til ham: Min venn! hvorledes er du kommet inn her og har ikke bryllupsklædning på! Men han tidde.

¹³於是王對侍從說：‘把他的手和腳都綁起來，丟到外面的黑暗裡，在那裡必要哀哭切齒。’

¹³Da sa kongen til tjenerne: Bind hender og føtter på ham og kast ham ut i mørket utenfor! Der skal være gråt og tenners gnidsel.

¹⁴因為被召的人多，選上的人少。”

¹⁴For mange er kalt, men få er utvalgt.

¹⁵以納稅的事問難耶穌（可12:13~17；路20:20~26）法利賽人就去商量，怎樣找耶穌的話柄來陷害他。

¹⁵Da gikk fariseerne bort og holdt råd om hvorledes de kunde fange ham i ord.

¹⁶他們派了自己的門徒和希律黨的人一同去問耶穌：“老師，我們知道你為人誠實，照著真理把　神的道教導人，不顧忌任何人，因為你不徇情面。

¹⁶Og de sendte sine disipler avsted til ham sammen med herodianerne og lot dem si: Mester! vi vet at du er sanndru og lærer Guds vei i sannhet, og ikke bryr dig om nogen, for du gjør ikke forskjell på folk;

¹⁷請把你的意見告訴我們，納稅給凱撒，可不可以呢？”

¹⁷Si oss da: Hvad tykkes dig? er det tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke?

¹⁸耶穌看出他們的惡意，就說：“虛偽的人，為甚麼試探我呢？

¹⁸Men Jesus merket deres ondskap og sa: Hvorfor frister I mig, hyklere?

¹⁹拿納稅的錢幣給我看看。”他們就拿了一個銀幣給他。

¹⁹Vis mig skattens mynt! De rakte ham da en penning.

²⁰耶穌問他們：“這是誰的像，誰的名號？”

²⁰Og han sier til dem: Hvis billede og påskrift er dette?

²¹他們回答：“凱撒的。”他就對他們說：“凱撒的應當歸給凱撒，　神的應當歸給　神。”

²¹De sier til ham: Keiserens. Da sier han til dem: Gi da keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er!

²²他們聽了，十分驚奇，就離開他走了。

²²Og da de hørte det, undret de sig, og forlot ham og gikk bort.

²³人復活後不娶不嫁（可12:18~27；路20:27~40）撒都該人向來認為沒有復活的事。那一天，他們前來問耶穌：

²³Samme dag kom nogen sadduseere til ham, de som sier at det ikke er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:

²⁴“老師，摩西說：‘如果一個人死了，沒有兒女，他的弟弟應該娶他的妻子，為哥哥立後。’

²⁴Mester! Moses har sagt: Når en mann dør og ikke har barn, da skal hans bror gifte sig med hans hustru og opreise sin bror avkom.

²⁵從前我們這裡有兄弟七人，頭一個結了婚，沒有孩子就死了，留下妻子給他的弟弟。

²⁵Nu var det hos oss syv brødre; og den første giftet sig og døde, og da han ikke hadde avkom, efterlot han sin hustru til broren.

²⁶第二個、第三個直到第七個都是這樣。

²⁶Likeså den annen og den tredje, like til den syvende.

²⁷最後，那女人也死了。

²⁷Men sist av alle døde kvinnen.

²⁸那麼，復活的時候，她是這七個人中哪一個的妻子呢？因為他們都娶過她。”

²⁸Men i opstandelsen, hvem av de syv skal da få henne til hustru? for de har jo hatt henne alle sammen.

²⁹耶穌回答他們：“你們錯了，因為你們不明白聖經，也不曉得　神的能力。

²⁹Men Jesus svarte og sa til dem: I farer vill fordi I ikke kjenner skriftene og heller ikke Guds kraft.

³⁰復活的時候，人們也不娶也不嫁，而是像天上的使者一樣。

³⁰For i opstandelsen hverken tar de til ekte eller gis de til ekte, men de er som Guds engler i himmelen.

³¹關於死人復活的事，　神對你們講過：‘我是亞伯拉罕的　神，以撒的　神，雅各的　神’，你們沒有念過嗎？　神不是死人的　神，而是活人的　神。”

³¹Men om de dødes opstandelse, har I da ikke lest hvad som er sagt eder om den av Gud, som sier:

³²

³²Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud? Han er ikke de dødes Gud, men de levendes.

³³群眾聽了他的教訓，就十分詫異。

³³Og da folket hørte det, var de slått av forundring over hans lære.

³⁴最重要的誡命（可12:28~31）法利賽人聽見耶穌使撒都該人無話可說，就聚集在一起。

³⁴Men da fariseerne hørte at han hadde stoppet munnen på sadduseerne, kom de sammen;

³⁵他們中間有一個律法家，試探耶穌說：

³⁵og en av dem, en lovkyndig, spurte for å friste ham:

³⁶“老師，律法中哪一條誡命是最重要的呢？”

³⁶Mester! hvilket bud er det største i loven?

³⁷他回答：“你要全心、全性、全意愛主你的　神。

³⁷Han sa til ham: Du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din hu.

³⁸這是最重要的第一條誡命。

³⁸Dette er det største og første bud.

³⁹第二條也和它相似，就是要愛人如己。

³⁹Men det er et annet som er like så stort: Du skal elske din næste som dig selv.

⁴⁰全部律法和先知書，都以這兩條誡命作為根據。”

⁴⁰På disse to bud hviler hele loven og profetene.

⁴¹基督是大衛的子孫（可12:35~37；路20:41~44）法利賽人聚在一起的時候，耶穌問他們：

⁴¹Men mens fariseerne var samlet, spurte Jesus dem:

⁴²“你們對基督的看法怎樣？他是誰的子孫呢？”他們回答：“大衛的子孫。”

⁴²Hvad tykkes eder om Messias? hvis sønn er han? De sier til ham: Davids.

⁴³耶穌就說：“那麼大衛被聖靈感動，怎麼會稱他為主呢？他說：

⁴³Han sier til dem: Hvorledes kan da David i Ånden kalle ham herre, når han sier:

⁴⁴‘主對我的主說：你坐在我的右邊，等我把你的仇敵放在你的腳下。’

⁴⁴Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender under dine føtter!

⁴⁵“大衛既然稱他為主，他怎麼又是大衛的子孫呢？”

⁴⁵Kaller nu David ham herre, hvorledes kan han da være hans sønn?

⁴⁶沒有人能夠回答他。從那天起，也沒有人敢再問他。

⁴⁶Og ingen kunde svare ham et ord, og heller ikke vågde nogen å spørre ham mere fra den dag.