¹人民沿途埋怨，惹怒耶和華人民發怨言，惡聲達到耶和華的耳中；耶和華聽見了，就發烈怒；耶和華的火就在他們中間焚燒，燒毀了營地的邊界。

¹Men folket knurret, og dette mishaget Herren; for da Herren hørte det, blev hans vrede optendt, og ild fra Herren slo ned mellem dem og fortærte nogen ytterst i leiren.

²人民向摩西呼求，摩西懇求耶和華，火就熄了，

²Da ropte folket til Moses, og Moses bad til Herren, og ilden blev slukket.

³就稱那地方作他備拉，因為耶和華的火曾在他們中間焚燒。

³Og han kalte dette sted Tabera*, fordi Herrens ild hadde slått ned mellem dem. / {* brand.}

⁴他們中間的閒雜人起了貪慾，甚至連以色列人也哭著說：“誰給我們肉吃呢？

⁴Men den sammenløpne hop som fulgte med dem, blev grepet av lystenhet; også Israels barn begynte da atter å jamre sig og sa: Å, om vi hadde kjøtt å ete!

⁵我們記得在埃及的時候，可以不花錢吃魚，還有黃瓜、西瓜、韭菜、蔥和蒜。

⁵Vi minnes fisken som vi åt i Egypten for intet, gresskarene og melonene og purren og rødløken og hvitløken.

⁶現在我們的心都枯乾了；除了這嗎哪以外，在我們眼前，甚麼都沒有。”

⁶Men nu vansmekter vår sjel, for her er ingenting; Vi ser ikke annet for våre øine enn mannaen.

⁷這嗎哪仿佛芫荽子，又好像珍珠。

⁷Mannaen lignet korianderfrø, og av utseende var den som bdellium.

⁸人民走來走去，把嗎哪拾起來，或用磨磨碎，或用臼搗碎，或用鍋煮，或做成餅，它的滋味好像油餅的滋味。

⁸Folket løp hit og dit og sanket og malte den på håndkvern eller støtte den i morter og kokte den i gryter eller bakte kaker av den, og den smakte som oljekake.

⁹夜間露水降在營上的時候，嗎哪也隨著降下來。

⁹Når duggen falt ned over leiren om natten, da falt mannaen ned sammen med den.

¹⁰摩西聽見人民都在各人的帳棚門口哀哭，耶和華就大發烈怒，摩西也不高興。

¹⁰Og Moses hørte folket gråte rundt om i alle familier, enhver i døren til sitt telt, og Herrens vrede optendtes storlig; og Moses blev ille til mote derover.

¹¹摩西對耶和華說：“你為甚麼苦待你的僕人，為甚麼我沒有在你面前蒙恩呢？竟把管理這人民的重擔全放在我身上呢？

¹¹Da sa Moses til Herren: Hvorfor har du gjort så ille mot din tjener, og hvorfor har jeg ikke funnet nåde for dine øine, siden du har lagt byrden av hele dette folk på mig?

¹²這人民豈是我懷的胎，豈是我生的嗎？你竟對我說：‘把他們抱在懷裡，像養育之父抱吃奶的孩子，直抱到你起誓應許給他們們列祖的地方去。’

¹²Har jeg undfanget hele dette folk, har jeg født det, siden du sier jeg skal bære det i min favn, likesom ammen bærer det diende barn, og føre det til det land du har tilsvoret dets fedre?

¹³我從哪裡得肉給這人民吃呢？因為他們都向我哭著說：‘你給我們肉吃吧！’

¹³Hvor skal jeg ta kjøtt fra til hele dette folk? For de kommer gråtende til mig og sier: Gi oss kjøtt å ete!

¹⁴我不能獨自擔當管理這人民的責任，因為實在太重了。

¹⁴Jeg makter ikke å bære hele dette folk alene; det er mig for tungt.

¹⁵你既然這樣待我，如果我在你面前蒙恩，求你把我殺了，免得我看見自己的苦楚。”

¹⁵Vil du gjøre således mot mig, så drep mig heller med én gang, dersom jeg har funnet nåde for dine øine, og la mig slippe å se min ulykke!

¹⁶耶和華叫摩西選立七十長老耶和華對摩西說：“你要從以色列的長老中為我召聚七十個人，就是你認識的民間的長老和官長，領他們到會幕那裡，叫他們與你一同站在那裡。

¹⁶Da sa Herren til Moses: Kall mig sammen sytti menn av Israels eldste, de som du vet er folkets eldste og dets tilsynsmenn, og du skal ta dem med dig til sammenkomstens telt, og la dem stille sig op der sammen med dig.

¹⁷我要在那裡降臨，與你說話，也要把在你身上的靈，分給他們，他們就與你一同擔當管理人民的責任，免得你獨自擔當。

¹⁷Så vil jeg komme ned og tale med dig der, og jeg vil ta av den ånd som er over dig, og legge på dem, så de kan bære byrden av folket sammen med dig, og du ikke skal bære den alene.

¹⁸你要對人民說：‘你們應當自潔，預備明天可以吃肉，因為你們哭著向耶和華說：“誰給我們肉吃呢？”所以耶和華必給你們肉吃。

¹⁸Og til folket skal du si: Hellige eder til imorgen, så skal I få kjøtt å ete, siden I har grått for Herren og sagt: Å, om vi hadde kjøtt å ete, for i Egypten hadde vi det godt. Nu vil Herren gi eder kjøtt, så I kan ete.

¹⁹你們不是吃一天兩天，不是吃五天十天，也不是吃二十天，

¹⁹Ikke bare én dag skal I ete av det, og ikke to dager og ikke fem dager og ikke tyve dager,

²⁰而是吃一個整月，直到肉從你們的鼻孔裡噴出來，成為你們厭惡的東西；因為你們輕視了住在你們中間的耶和華，在他面前哭著說：“我們為甚麼出埃及呢？”’”

²⁰men en hel måned, til I ikke lenger tåler lukten av det, og det byr eder imot, fordi I foraktet Herren, som er midt iblandt eder, og gråt for hans åsyn og sa: Hvorfor drog vi da ut av Egypten?

²¹摩西說：“這與我同住的人，能行的男人就有六十萬，你還說：‘我要給他們肉吃，使他們可以吃一個整月。’

²¹Og Moses sa: Seks hundre tusen mann til fots teller det folk som jeg følges med, og du sier: Jeg vil gi dem kjøtt, så de kan ete en hel måned!

²²難道把羊群和牛群都給他們宰了，就夠他們吃嗎？或是把海裡所有的魚都給他們聚了來，就夠他們吃嗎？”

²²Skal der da slaktes så meget småfe og storfe til dem at det blir nok for dem? Eller skal alle fiskene i havet sankes sammen til dem, så det blir nok for dem?

²³耶和華對摩西說：“耶和華的手臂縮短了嗎？現在你要看看我的話應驗不應驗。”

²³Da sa Herren til Moses: Er Herrens arm for kort? Nu skal du få se om det vil gå dig som jeg har sagt, eller ikke.

²⁴於是摩西出來，把耶和華的話告訴人民，又從民間的長老中召聚了七十個人來，使他們站在會幕的周圍。

²⁴Så gikk Moses ut og kunngjorde Herrens ord for folket, og han samlet sytti menn av folkets eldste og lot dem stille sig rundt om teltet.

²⁵耶和華在雲中降臨，對摩西說話，把摩西身上的靈，分給那七十個長老；靈停在他們身上的時候，他們就說預言，以後卻沒有再說。

²⁵Da kom Herren ned i skyen og talte til ham, og han tok av den ånd som var over ham, og la på de sytti eldste, og det skjedde da ånden hvilte over dem, da talte de profetiske ord, men siden gjorde de det ikke mere.

²⁶那時還有兩個人留在營裡；一個名叫伊利達，一個名叫米達；靈也停在他們身上。他們原是在被錄取的人中，卻沒有到會幕那裡去；他們就在營裡說預言。

²⁶Men det var to menn blitt tilbake i leiren, den ene hette Eldad, og den andre Medad, og ånden hvilte over dem, for de var blandt de opskrevne, men de var ikke gått ut til teltet; og de talte profetisk i leiren.

²⁷有個少年人跑來，告訴摩西：“伊利達和米達在營中說預言。”

²⁷Da løp en gutt ut og meldte det til Moses og sa: Eldad og Medad taler profetisk i leiren.

²⁸摩西的侍從，嫩的兒子約書亞，就是摩西所揀選的，回答說：“我主，摩西，請你制止他們。”

²⁸Og Josva, Nuns sønn, som hadde tjent Moses fra sin ungdom av, tok til orde og sa: Min herre Moses, forbyd dem det!

²⁹摩西對他說：“你為我的緣故嫉妒嗎？但願耶和華的人民都是先知，但願耶和華把他的靈降在他們身上。”

²⁹Men Moses sa til ham: Er du nidkjær for min skyld? Gid alt Herrens folk var profeter, gid Herren vilde legge sin Ånd på dem!

³⁰於是摩西和以色列的長老，都回營去了。

³⁰Så gikk Moses tilbake til leiren, både han og de eldste av Israel.

³¹有風從耶和華那裡吹起，把鵪鶉由海面颳來，散落在營地；鵪鶉在營的四周，這邊約有一天的路程，那邊約有一天的路程，離地面約有一公尺。

³¹Da brøt det løs en storm fra Herren, og den førte vaktler inn fra havet og strødde dem over leiren, omkring en dagsreise på den ene kant og omkring en dagsreise på den andre kant rundt om leiren og omkring to alen over jordens overflate.

³²耶和華降下鵪鶉人民起來，那一天終日終夜，並次日一整天，都在捕捉鵪鶉，最少的也捕捉了約二千公升；他們都擺在營地的四周。

³²Da stod folket op og gikk hele den dag og hele natten og hele den næste dag og sanket vaktlene; den som hadde samlet minst, hadde sanket ti homer. Og de bredte dem ut rundt om leiren.

³³肉在他們牙齒之間，還沒有嚼爛，耶和華的怒氣就向人民發作，用極重的災禍擊打他們。

³³Men mens kjøttet ennu var mellem deres tenner, før det var helt fortært, optendtes Herrens vrede mot folket, og Herren lot det bli et meget stort mannefall blandt folket.

³⁴於是那地方名叫基博羅．哈他瓦，因為他們在那裡埋葬起了貪慾的人。

³⁴Og de kalte dette sted Kibrot Hatta'ava*, fordi de der begravde dem som hadde vært så lystne. / {* lystenhets graver.}

³⁵人民從基博羅．哈他瓦起行，到哈洗錄去，就住在哈洗錄。

³⁵Fra Kibrot-Hatta'ava brøt folket op til Haserot, og de blev i Haserot.