¹以色列人發怨言當時，全體會眾大聲喧嚷；那夜眾民都哭號。

¹Da tok hele menigheten til å rope og skrike, og folket gråt hele natten.

²以色列人向摩西和亞倫發怨言；全體會眾都對他們說：“但願我們早死在埃及地，或死在這曠野。

²Og alle Israels barn knurret mot Moses og Aron, og hele menigheten sa til dem: Gid vi var død i Egyptens land eller her i ørkenen! Å, at vi var død!

³耶和華為甚麼把我們領到這地來，死在刀劍之下呢？我們的妻子和孩子要被擄掠。我們回埃及去，豈不更好嗎？”

³Hvorfor fører Herren oss inn i dette land, så vi må falle for sverdet? Våre hustruer og våre barn vil bli til rov. Var det ikke bedre for oss å vende tilbake til Egypten?

⁴於是他們彼此說：“我們另立一個首領，回埃及去吧。”

⁴Og de sa til hverandre: La oss velge oss en høvding og vende tilbake til Egypten!

⁵摩西和亞倫就俯伏在以色列全體會眾面前。

⁵Da falt Moses og Aron ned på sitt ansikt foran hele den forsamlede menighet av Israels barn.

⁶窺探那地的人中，有嫩的兒子約書亞和耶孚尼的兒子迦勒；他們撕裂衣服，

⁶Og Josva, Nuns sønn, og Kaleb, Jefunnes sønn, som var blandt dem som hadde utspeidet landet, sønderrev sine klær

⁷對以色列全體會眾說：“我們去窺探的那地，是十分美好的地方。

⁷og talte til hele Israels barns menighet og sa: Det land som vi drog igjennem for å utspeide det, er et overmåte godt land.

⁸耶和華若是喜悅我們，就必把我們領進那地，把那地賜給我們，那地原是流奶與蜜的地。

⁸Dersom Herren har velbehag i oss, så fører han oss inn i dette land og gir oss det - et land som flyter med melk og honning.

⁹只要你們不背叛耶和華，就不必怕那地的人，因為他們是我們的食物；蔭庇他們的，已經離開他們了，耶和華卻與我們同在；不要怕他們。”

⁹Sett eder bare ikke op mot Herren og vær ikke redde for folket i det land, for vi skal fortære dem som det var brød; deres vern er veket fra dem, og Herren er med oss, vær ikke redde for dem!

¹⁰全體會眾都說要用石頭打死他們二人。這時，耶和華的榮光在會幕中向以色列眾人顯現。

¹⁰Da vilde hele menigheten stene dem; men Herrens herlighet åpenbarte sig i sammenkomstens telt for alle Israels barn.

¹¹摩西為他們代求耶和華對摩西說：“這民藐視我要到幾時呢？我雖然在他們中間行了這些神蹟，他們還是不信我要到幾時呢？

¹¹Og Herren sa til Moses: Hvor lenge skal dette folk forakte mig, og hvor lenge vil de la være å tro på mig, enda jeg har gjort så mange tegn iblandt dem?

¹²我要用瘟疫擊殺他們，除滅他們；我要使你成為大國，比他們還強。”

¹²Jeg vil slå dem med pest og utrydde dem, og så vil jeg gjøre dig til et større og sterkere folk enn dette.

¹³摩西對耶和華說：“這樣埃及人必聽見這事，因為你曾用大能，把這民從他們中間領上來；

¹³Da sa Moses til Herren: Egypterne har hørt at du med din kraft har ført dette folk ut fra dem,

¹⁴埃及人也必告訴那地的居民。那地的居民也曾聽見你耶和華是在這人民中間，你耶和華曾面對面的向人顯現，你的雲彩常停在他們上面；日間你在雲柱中，夜間你在火柱中，走在他們前面。

¹⁴og de har sagt det til dette lands innbyggere; de har hørt at du, Herre, er midt iblandt dette folk, at du, Herre, har åpenbaret dig for dem øie til øie, og at din sky står over dem, og at du går foran dem i en skystøtte om dagen og i en ildstøtte om natten.

¹⁵現在如果你把這人民殺死，像殺死一人，那些聽見你名聲的萬國就必議論說：

¹⁵Men dreper du nu dette folk, alle som en, da kommer hedningene, som har hørt ditt ry, til å si:

¹⁶‘因為耶和華不能把這民領進他向他們起誓應許的地，所以在曠野把他們殺了。’

¹⁶Herren maktet ikke å føre dette folk inn i det land han hadde tilsvoret dem, derfor slaktet han dem ned i ørkenen.

¹⁷現在求主大發能力，照著你說過的話：

¹⁷Men la nu din kraft, Herre, vise sig stor, som du har talt og sagt:

¹⁸‘耶和華不輕易發怒，且有豐盛的慈愛；他赦免罪孽和過犯；絕不以有罪的為無罪，必追討罪孽，自父到子，直到三四代。’

¹⁸Herren er langmodig og rik på miskunnhet, han forlater misgjerning og overtredelse; men han lar ikke den skyldige ustraffet, han hjemsøker fedres misgjerning på barn, på dem i tredje og på dem i fjerde ledd.

¹⁹求你照著你的大慈愛，饒恕這人民的罪孽，好像你從埃及直到現在，常赦免這人民一樣。”

¹⁹Tilgi da dette folk dets misgjerning efter din store miskunnhet, som du har tilgitt dem hele veien fra Egypten og hit!

²⁰耶和華說：“我就照著你的話，赦免他們；

²⁰Da sa Herren: Jeg har tilgitt dem efter ditt ord.

²¹但是，我指著我的永生起誓，全地要被耶和華的榮耀充滿。

²¹Men sa sant jeg lever og hele jorden er full av Herrens herlighet,

²²這些見過我的榮耀，和我在埃及與曠野所行的神蹟的人，仍然試探了我這十次，不聽從我的話；

²²så skal alle de menn som har sett min herlighet og de tegn som Jeg har gjort i Egypten og i ørkenen, og som nu har fristet mig ti ganger og ikke hørt på min røst,

²³他們決不得看見我向他們的祖宗起誓應許之地；藐視我的，一個也不能看見那地。

²³sannelig, de skal ikke se det land jeg bar tilsvoret deres fedre; ingen som har foraktet mig, skal få se det

²⁴但是我的僕人迦勒，因他另有一個心志，專心跟從我，我必把他領進他去過的那地；他的子孫也必得著那地為業。

²⁴Men min tjener Kaleb - fordi det var en annen ånd i ham, og han trolig fulgte mig, så vil jeg føre ham inn i det land han har vært i, og hans ætt skal eie det.

²⁵現在亞瑪力人和迦南人住在山谷中，明天你們要回轉，從到紅海路上，起行到曠野去。”

²⁵Men amalekittene og kana'anittene bor her i dalen; vend derfor om imorgen og dra ut i ørkenen på veien til det Røde Hav!

²⁶耶和華懲罰以色列人（申1:34~40）耶和華吩咐摩西和亞倫說：

²⁶Og Herren talte til Moses og Aron og sa:

²⁷“這惡會眾向我發怨言要到幾時呢？以色列人向我所發的怨言，我都聽見了。

²⁷Hvor lenge skal denne onde menighet holde på å knurre mot mig? Jeg har hørt Israels barns knurr, hvorledes de knurrer mot mig.

²⁸你要對他們說：‘耶和華說，我指著我的永生起誓，我必照著你們所說給我聽的，對待你們：

²⁸Si til dem: Så sant jeg lever, sier Herren: Som I har talt for mine ører*, således vil jeg gjøre med eder: / {* 4MO 14, 2.}

²⁹你們的屍體必倒在這曠野；你們中間被數點過的，就是按著你們的數目，從二十歲以上，向我發過怨言的，

²⁹I denne ørken skal eders døde kropper falle, alle de blandt eder som blev mønstret, så mange som I er, fra tyveårsalderen og opover, I som har knurret mot mig;

³⁰都不得進入我起誓給你們居住的那地；只有耶孚尼的兒子迦勒和嫩的兒子約書亞才可以進去。

³⁰sannelig, I skal ikke komme inn i det land som jeg med opløftet hånd har svoret å ville la eder bo i, undtagen Kaleb, Jefunnes sønn, og Josva, Nuns sønn.

³¹但是你們的孩子，就是你們所說他們必被擄掠的，我要把他們領進去，他們必得著你們厭棄的那地。

³¹Eders barn, som I sa vilde bli til rov, dem vil jeg føre der inn, og de skal lære det land å kjenne som I har ringeaktet.

³²至於你們，你們的屍體必倒在這曠野。

³²Men eders døde kropper skal falle i denne ørken.

³³你們的兒女必在曠野飄流四十年，擔當你們背信之罪，直到你們的屍體在曠野都滅盡了。

³³Og eders barn skal flakke om som hyrder i ørkenen i firti år og bøte for eders utroskap mot Herren, inntil I alle er blitt til lik i ørkenen.

³⁴照著你們窺探那地的日數共四十天，一天算一年，你們要擔當罪孽四十年，你們就知道我為甚麼與你們作對。’

³⁴Likesom I utspeidet landet i firti dager, således skal I lide for eders misgjerninger i firti år, et år for hver dag; og I skal kjenne at jeg har vendt mig bort fra eder.

³⁵我耶和華已經說了，我必要這樣對待這聚集反抗我的惡會眾；他們要在這曠野滅盡，在這裡死亡。”

³⁵Jeg, Herren, har sagt: Sannelig, således vil jeg gjøre med hele denne onde menighet, som har sammensvoret sig mot mig; her i ørkenen skal de gå til grunne, her skal de dø.

³⁶摩西派去窺探那地的人回來，因為帶回有關那地的惡信，以致全體會眾都向摩西發怨言，

³⁶De menn som Moses hadde sendt for å utspeide landet, og som var kommet tilbake og hadde fått hele menigheten til å knurre mot ham ved å tale ille om landet,

³⁷這些帶回有關那地的惡信的人，都遭受瘟疫死在耶和華面前。

³⁷disse menn, som hadde talt ille om landet, blev slått ned for Herrens åsyn og døde.

³⁸只有嫩的兒子約書亞和耶孚尼的兒子迦勒，仍然活著。

³⁸Bare Josva, Nuns sønn, og Kaleb, Jefunnes sønn, blev i live av de menn som var gått avsted for å utspeide landet.

³⁹擅自出擊，大敗而逃（申1:41~46）摩西把這些話告訴以色列眾人，他們就非常悲哀。

³⁹Og Moses bar disse ord frem for alle Israels barn; da sørget folket sårt.

⁴⁰他們清早起來，上山頂去，說：“我們在這裡；我們要上耶和華應許的地方去，因為我們犯了罪。”

⁴⁰Og de stod tidlig op om morgenen og drog opover mot fjellhøiden og sa: Se, her er vi, og vi vil dra op til det sted som Herren har talt om; for vi har syndet.

⁴¹摩西說：“你們為甚麼又違背耶和華的命令呢？這事必不能成功。

⁴¹Men Moses sa: Hvorfor overtreder I Herrens bud? Det vil ikke lykkes.

⁴²你們不要上去，因為耶和華不在你們中間，免得你們在仇敵面前被殺敗。

⁴²Dra ikke der op! For Herren er ikke blandt eder, I kommer bare til å bli slått av eders fiender.

⁴³因為亞瑪力人和迦南人都在那裡，在你們面前，你們必倒在刀下；因為你們轉離不跟隨耶和華，耶和華不與你們同在。”

⁴³For amalekittene og kana'anittene vil møte eder der, og I skal falle for sverdet, fordi I har vendt eder bort fra Herren, og Herren vil ikke være med eder.

⁴⁴他們卻擅自上山頂去，但是耶和華的約櫃和摩西並沒有離開營地。

⁴⁴Men de drog i overmodig tross op til fjellhøiden; men Herrens pakts ark og Moses forlot ikke leiren.

⁴⁵於是，亞瑪力人和住在那山上的迦南人就下來，擊殺他們，粉碎他們，直到何珥瑪。

⁴⁵Da kom amalekittene og kana'anittene, som bodde der på fjellet, ned og slo dem sønder og sammen og forfulgte dem like til Horma.