¹大衛的詩，交給詩班長耶杜頓。我曾說：“我要謹慎我的行為，不讓我的舌頭犯罪；惡人在我面前的時候，我總要用罩子約束我的嘴。”

¹Til sangmesteren, til Jedutun; en salme av David.

²我靜默不出聲，甚至連好話也不說（“甚至連好話也不說”或譯：“我安靜也得不到安慰”），我的痛苦就更加劇烈。

²Jeg sa: Jeg vil vokte mine veier, så jeg ikke synder med min tunge; jeg vil legge munnkurv på min munn, så lenge den ugudelige ennu er for mine øine.

³我的心在我裡面發熱；我默想的時候，心裡火燒；我就用舌頭說話：

³Jeg blev taus og var aldeles stille, jeg tidde uten gagn, og min smerte blev oprørt.

⁴“耶和華啊！求你使我知道我的結局，我的壽數有多少，使我知道我的生命多麼短促。

⁴Mitt hjerte blev hett inneni mig, ved min grublen optendtes ild; - jeg talte med min tunge:

⁵你使我的日子窄如手掌，我的一生在你面前如同無有；各人站得最穩的時候，也只不過是一口氣。（細拉）

⁵La mig vite, Herre, min ende, og mine dagers mål, hvad det er! La mig få vite hvad tid jeg skal bort!

⁶世人來來往往只是幻影，他們忙亂也是虛空；積聚財物，卻不知道誰要來收取。

⁶Se, som en håndsbredd har du satt mine dager, og min livstid er som intet for dig; visselig, bare tomhet er hvert menneske, hvor fast han enn står. Sela.

⁷主啊！現在我還等候甚麼呢？我的指望在乎你。

⁷Bare som et skyggebillede vandrer mannen, bare tomhet er deres uro; han dynger op og vet ikke hvem som skal samle det inn.

⁸求你救我脫離我的一切過犯，不要使我遭受愚頑人的羞辱。

⁸Og nu, hvad håper jeg på Herre? - Mitt håp står til dig.

⁹因為是你作了這事，我就靜默不開口。

⁹Frels mig fra alle mine overtredelser, gjør mig ikke til spott for dåren!

¹⁰求你除掉你降在我身上的災禍；因你手的責打，我就消滅。

¹⁰Jeg tier, jeg later ikke op min munn; for du har gjort det.

¹¹你因人的罪孽，藉著責罰管教他們，叫他們所寶貴的消失，像被蟲蛀蝕；世人都不過是一口氣。（細拉）

¹¹Ta bort fra mig din plage! For din hånds slag er jeg blitt til intet.

¹²耶和華啊！求你垂聽我的禱告，留心聽我的呼求；我流淚，求你不要緘默；因為我在你面前是客旅，是寄居的，像我所有的祖先一樣。

¹²Tukter du en mann med straff for misgjerning, da fortærer du hans herlighet likesom møll; bare tomhet er hvert menneske. Sela.

¹³求你不要怒視我，使我在去而不返之先，可以喜樂。”

¹³Hør min bønn, Herre, og vend øret til mitt rop, ti ikke til min gråt! for jeg er en fremmed hos dig, en gjest som alle mine fedre.

¹⁴Se bort fra mig, så mitt åsyn må bli opklaret, før jeg går herfra og er ikke mere!