¹大衛的訓誨詩，交給詩班長，調用“麻拉”。愚頑人心裡說：“沒有　神。”他們都是敗壞，行了可憎的不義；沒有一個行善的。

¹Til sangmesteren; efter Mahalat*; en læresalme av David. / {* betydningen uviss.}

²　神從天上察看世人，要看看有明慧的沒有，有尋求　神的沒有，

²Dåren sier i sitt hjerte: Det er ikke nogen Gud. Onde og vederstyggelige er deres misgjerninger; det er ikke nogen som gjør godt.

³他們各人都偏離了正道，一同變成污穢；沒有行善的，連一個也沒有。

³Gud skuer ned fra himmelen på menneskenes barn for å se om der er nogen forstandig, nogen som søker Gud.

⁴作惡的都是無知的嗎？他們吞吃我的子民好像吃飯一樣，並不求告　神。

⁴De er alle avveket, alle tilsammen fordervet; det er ikke nogen som gjør godt, enn ikke én.

⁵他們在無可驚懼的時候，必大大震驚；因為　神把那些紮營攻擊你的人的骨頭擊散了；他們蒙羞受辱，因為　神棄絕了他們。

⁵Sanser de da ikke, de som gjør urett? De eter mitt folk likesom de eter brød; på Gud kaller de ikke.

⁶但願以色列的救恩從錫安而出；　神給他子民帶來復興的時候（“　神給他子民帶來復興的時候”或譯：“　神把他被擄的子民帶回來的時候”），雅各要快樂，以色列要歡喜。

⁶Da blev de grepet av stor frykt, de som ikke kjente frykt; for Gud spreder deres ben som leirer sig imot dig; du gjør dem til skamme, for Gud har forkastet dem.

⁷Å, at det fra Sion må komme frelse for Israel! Når Gud gjør ende på sitt folks fangenskap, da skal Jakob fryde sig, Israel glede sig.