¹信望爱中最大的是爱

¹Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.

²我若有先知讲道的恩赐，也明白各样的奥秘，各样的知识；并且有全备的信，叫我能够移山，却没有爱，我就算不得什么。

²Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, så at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.

³我若把一切所有的分给人，又舍己身被人焚烧，却没有爱，对我仍然毫无益处。

³Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.

⁴爱是恒久忍耐，又有恩慈。爱是不嫉妒，不自夸，不张狂；

⁴Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,

⁵不作失礼的事，不求自己的益处，不轻易动怒，不计较人的过犯；

⁵gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;

⁶不喜欢不义，只喜欢真理。

⁶glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;

⁷爱是凡事包容，凡事相信，凡事盼望，凡事忍耐。

⁷den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

⁸爱是永存不息的。先知的讲道终必过去，方言终必停止，知识终必消失。

⁸Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgå, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgå;

⁹因为我们现在所知道的，只是一部分；所讲的道也只是一部分；

⁹thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;

¹⁰等那完全的来到，这部分的就要过去了。

¹⁰men når det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgå.

¹¹我作孩子的时候，说话像孩子，心思像孩子，想法像孩子，既然长大了，就把孩子的事都丢弃了。

¹¹Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.

¹²我们现在是对着镜子观看，模糊不清，到那时就要面对面了。我现在所知道的只是一部分，到那时就完全知道了，好像主完全知道我一样。

¹²Nu se vi jo i et Spejl, i en Gåde, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.

¹³现在常存的有信、望、爱这三样，其中最大的是爱。

¹³Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.