¹以色列忘恩负义

¹Jeg fik Israel kær i hans Ungdom, fra Ægypten kaldte jeg min søn

²可是我越发呼唤他们，他们越发走开；他们给巴力献祭，向偶像烧香。

²Jo mer jeg kaldte dem, des mere fjerned de sig fra mig; de ofrer til Baalerne, tænder for Billederne Offerild,

³然而是我教导以法莲走路的；我用双臂抱他们，他们却不知道是我医治了他们。

³Jeg lærte dog Efraim at gå og tog ham på Armen; de vidste ej, det var mig, der lægte dem.

⁴我用慈绳爱索牵引他们，我待他们像人拉高牛的轭在两颚之上，又向他们俯身，喂养他们。

⁴Jeg drog dem med Menneskesnore, med Kærligheds Reb; jeg var dem som den, der løfter et Åg over Kæben, jeg bøjed mig ned til ham og rakte ham Føde.

⁵必遭重罚“他们必返回埃及地，亚述要作他们的王；因为他们不肯回来归我。

⁵Han skal til Ægypten igen, have Assur til Konge, thi omvende sig vil de ikke.

⁶刀剑必在他们的城中飞舞，毁坏他们的门闩，因着他们自己的计谋，吞灭他们。

⁶Sværdet skal rase i hans Byer, fortære hans Slåer og hærge i hans Fæstninger.

⁷我的子民决要背道离开我，他们因着所负的轭而呼求，却没有人给他们卸下。

⁷Mit Folk, det hælder til Frafald fra mig, og råber man til det: "Op, op!" står ingen op.

⁸　神再施怜爱“以法莲啊，我怎能舍弃你！以色列啊，我怎能把你交出来！我怎能对你如同押玛，待你好像洗扁呢！我的心肠翻转，我的怜悯发动。

⁸Hvor kan jeg ofre dig, Efraim, lade dig, Israel, fare, ofre dig ligesom Adma, gøre dig, som Zebojim? Mit Hjerte vender sig i mig, al min Medynk er vakt.

⁹我必不让我的烈怒发作，必不再毁灭以法莲；因为我是　神，不是世人；我是你们中间的圣者，必不会含怒而来。

⁹Jeg fuldbyrder ikke min Harmglød, gør ej Efraim til intet igen. Thi Gud er jeg, ikke et Menneske, hellig udi din Midte, med Vredesglød kommer jeg ikke.

¹⁰他们必跟随耶和华；耶和华要像狮子吼叫；他一吼叫，他们就从西方战战兢兢而来。

¹⁰HERREN skal de holde sig til, han brøler som Løven, ja brøler, og bævende kommer Sønner fra Havet,

¹¹他们必战战兢兢而来，像从埃及赶来的飞鸟，如从亚述地赶来的鸽子，我要使他们住在自己的房子里。这是耶和华说的。

¹¹bævende som Fugle fra Ægypten, som Duer fra Assurs Land; jeg fører dem hjem til deres Huse lyder det fra HERREN.

¹²以法莲用虚谎，以色列家用诡诈包围着我；犹大还是与　神对抗，就是对抗那可信可靠的至圣者。（本节在《马索拉抄本》为12:1）

¹²Efraim omgiver mig med løgn, hus med svig, Juda kender ej Gud med Skøger slår han sig sammen.