¹以赛亚见异象

¹I Kong Uzzijas Dødsår så jeg Herren sidde på en såre høj Trone, og hans Slæb fyldte Helligdommen.

²在他上面有撒拉弗侍立，各有六个翅膀；用两个翅膀遮脸，两个翅膀遮脚，两个翅膀飞翔。

²Serafer stod hos ham, hver med seks Vinger; med de to skjulte de Ansigtet, med de to Fødderne, og med de to fløj de;

³他们彼此高呼着说：“圣哉！圣哉！圣哉！万军之耶和华！他的荣光充满全地。”

³og de råbte til hverandre: "Hellig, hellig, hellig er Hærskarers HERRE, al Jorden er fuld af hans Herlighed!"

⁴因呼叫者的声音，门槛的根基震撼，殿也充满了烟云。

⁴Og Dørstolpernes Hængsler rystede ved Råbet, medens Templet fyldtes af Røg.

⁵那时我说：“我有祸了，我灭亡了！因为我是个嘴唇不洁的人，又住在嘴唇不洁的人民中间，又因为我亲眼看见了大君王万军之耶和华。”

⁵Da sagde jeg: "Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en Mand med urene Læber, og jeg bor i et Folk med urene Læber, og nu har mine Øjne set Kongen, Hærskarers HERRE!"

⁶有一个撒拉弗飞到我面前，手里拿着烧红的炭，是用火钳从祭坛上取来的。

⁶Men en af Seraferne fløj hen til mig; og han havde i Hånden et glødende Kul, som han med en Tang havde taget fra Alteret;

⁷他用炭沾我的口，说：“看哪！这炭沾了你的嘴唇，你的罪孽就除掉，你的罪恶就赦免了。”

⁷det lod han røre min Mund og sagde: "Se, det har rørt dine Læber; din Skyld er borte, din Synd er sonet!"

⁸以赛亚的使命我又听见主的声音说：“我可以差遣谁呢？谁肯为我们去呢？”我说：“我在这里，请差遣我。”

⁸Så hørte jeg Herren sige: "Hvem skal jeg sende, hvem vil gå Bud for os?" Og jeg sagde: "Her er jeg, send mig!"

⁹他说：“你去告诉这子民，说：‘你们听了又听，却不明白；看了又看，却不晓得。’

⁹Da sagde han: "Gå hen og sig til det folk: Hør kun, dog skal I intet fatte, se kun, dog skal I intet indse!

¹⁰你要使这子民的心思迟钝，耳朵不灵，眼睛昏暗，免得他们眼睛看见，耳朵听见，心里明白，回转过来，得到医治。”

¹⁰Gør Hjertet sløvt på dette Folk, gør dets Ører tunge, dets Øjne blinde, så det ikke kan se med Øjnene, ej heller høre med Ørene, ej heller fatte med Hjertet og omvende sig og læges."

¹¹于是我说：“主啊，这要到几时为止呢？”他回答说：“直到城镇荒凉，无人居住；房屋空置无人，地土废弃荒凉。

¹¹Jeg spurgte: "Hvor længe, Herre?" Og han svarede: "Til Byerne er øde, uden Beboere, og Husene uden et Menneske, og Ager jorden ligger som Ørk!"

¹²耶和华要把人迁到远方，在这境内必有很多被撇下的地土。

¹²Og HERREN vil fjerne Menneskene, og Tomhed skal brede sig i Landet;

¹³境内剩下的人，虽然只有十分之一，也必被消灭。但正如栗树和橡树，虽然被砍下，树的余干还存留在那里。这圣洁的苗裔，就是这国的余干。”

¹³og er der endnu en Tiendedel deri, skal også den udryddes som en Terebinte eller Eg, af hvilken en Stub bliver tilbage, når den fældes. Dens Stub er hellig Sæd.