¹约伯责友待己宽待人严

¹Så tog Job til Orde og svarede:

²“你们叫我受苦要到几时呢？用话压碎我要到几时呢？

²"Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?

³你们已经十次侮辱我，你们苛刻地对我，也不觉得羞耻。

³I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.

⁴即使我真的有过错，由我承担好了。

⁴Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?

⁵你们若真的妄自尊大攻击我，用我的羞辱来证明我的不是，

⁵Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?

⁶那么，就知道是　神颠倒我的案件，用他的网圈住我。

⁶Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.

⁷我呼叫‘强暴！’却没有回答；我呼求，却得不到公断。

⁷Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.

⁸　神用篱笆拦阻我的道路，使我不能经过；他又使黑暗笼罩我的路。

⁸Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;

⁹他从我身上剥去我的荣耀，又挪去我头上的冠冕。

⁹han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,

¹⁰他四面拆毁我，我就离世，他又把我这指望如树枝一样拔出来。

¹⁰brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;

¹¹他的怒气向我发作，把我看作他的敌人；

¹¹hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;

¹²他的军队一起上来，他们攻击我，在我的帐棚周围安营。

¹²samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.

¹³约伯被亲友疏远他使我的族人远离我，使我熟悉的人完全与我疏远。

¹³Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,

¹⁴我的亲戚离弃我，我的朋友忘记我；

¹⁴mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;

¹⁵在我家中寄居的和我的婢女，都把我当作外人，我在他们的眼中是个外族人。

¹⁵mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;

¹⁶我呼唤仆人，他不回答，我得用口哀求他。

¹⁶ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;

¹⁷妻子厌恶我的气息，同胞兄弟也厌弃我，

¹⁷ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;

¹⁸连小孩子也藐视我，我一起来，他们就讥笑我；

¹⁸selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;

¹⁹我所有的密友都憎恶我，我所爱的人也向我反脸。

¹⁹Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.

²⁰我的骨头紧贴着皮肉，我只剩牙皮逃过大难。

²⁰Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.

²¹向友求怜我的朋友啊！求你们怜悯我，怜悯我吧！因为　神的手击打了我。

²¹Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!

²²你们为什么有如　神那样逼迫我？还不因吃我的肉感到满足吗？

²²Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?

²³深信终必得蒙救恩但愿我的话现在都写下，都刻在书简上，

²³Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,

²⁴用铁笔又用铅，永远刻在磐石上。

²⁴med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!

²⁵我知道我的救赎主活着，最后他必在地上兴起。

²⁵Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.

²⁶我的皮肉遭受毁坏以后，这事就要发生，我必在肉体以外得见　神。

²⁶Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,

²⁷我必见他在我身边，我要亲眼见他，并非外人，我的心肠在我里面渴想极了。

²⁷hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!

²⁸你们若说：‘惹事的根既然在他，我们要怎样逼迫他呢？’

²⁸Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"

²⁹你们就当惧怕刀剑，因为这些罪孽带来刀剑的惩罚，好使你们知道有审判。”

²⁹så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!