¹约伯第二次受试炼

¹Nu hændte det en Dag, at Guds Sønner kom og trådte frem for HERREN, og iblandt dem kom også Satan og trådte frem for ham.

²耶和华问撒但：“你从哪里来？”撒但回答说：“我在地上徘徊，走来走去。”

²HERREN spurgte Satan: "Hvor kommer du fra?" Satan svarede HERREN: "Jeg bar gennemvanket Jorden på Kryds og tværs."

³耶和华问撒但：“你有没有注意到我的仆人约伯？世上再也没有一个人像他那样完全、正直，敬畏　神，远离罪恶。虽然你挑拨我与他作对，无缘无故使他倾家荡产，他还是坚守自己的纯全。”

³HERREN spurgte da Satan: "Har du lagt Mærke til min Tjener Job? Der findes ingen som han på Jorden, så from og retsindig en Mand, som frygter Gud og viger fra det onde. Endnu holder han fast ved sin Fromhed, og uden Grund har du ægget mig til at ødelægge ham!"

⁴撒但回答耶和华说：“人以皮换皮，宁可付出他所有的一切去保命。

⁴Men Satan svarede HERREN: "Hud for Hud! En Mand giver alt, hvad han ejer, for sit Liv!

⁵只要你伸手伤害他的骨和肉，他一定当面亵渎你。”

⁵Men ræk engang din Hånd ud og rør ved hans Ben og Kød! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!"

⁶耶和华对撒但说：“好吧，他在你手中，不过，要留存他的命。”

⁶Da sagde HERREN til Satan: "Se, han er i din Hånd; kun skal du skåne hans Liv!"

⁷于是撒但从耶和华面前退去，击打约伯，使他从脚掌到头顶都生了毒疮。

⁷Så gik Satan bort fra HERRENs Åsyn, og han slog Job med ondartet Bylder fra Fodsål til Isse,

⁸约伯坐在灰烬中，拿瓦片刮自己。

⁸Og Job tog sig et Potteskår til at skrabe sig med, medens han sad i Askedyngen.

⁹他妻子对他说：“难道你还要坚守自己的纯全吗？你不如放弃　神，死掉算了。”

⁹Da sagde hans Hustru til ham: "Holder du endnu fast ved din Fromhed? Forband Gud og dø!"

¹⁰可是约伯对她说：“你说话像个愚妄的女人。难道我们从　神得福，也不应当受祸吗？”在这一切事上，约伯并没有用口犯罪。

¹⁰Men han svarede hende: "Du taler som en Dåre! Skulde vi tage imod det gode fra Gud, men ikke imod det onde?" I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.

¹¹三友的慰问约伯的三个朋友，提幔人以利法、书亚人比勒达、拿玛人琐法，听到这一切降在他身上的灾祸，就各从自己的地方出发，相约而来对他表同情，安慰他。

¹¹Da Jobs tre Venner hørte om al den Ulykke, der havde ramt ham, kom de hver fra sin Hjemstavn. Temaniten Elifaz, Sjuhiten Bildad og Na'amatiten Zofar, og aftalte at gå hen og vise ham deres Medfølelse og trøste ham.

¹²他们从远处举目观望，竟认不出他来，就放声大哭，各自撕裂外袍，向天扬起尘土，落在自己头上。

¹²Men da de i nogen Frastand så op og ikke kunde genkende ham, opløftede de deres Røst og græd, sønderrev alle tre deres Kapper og kastede Støv op over deres Hoveder.

¹³他们就七天七夜与他一起坐在地上，没有人向他说一句话，因为他们看出他极其痛苦。

¹³Så sad de på Jorden hos ham i syv Dage og syv Nætter, uden at nogen af dem mælede et Ord til ham; thi de så, at hans Lidelser var såre store.